AKTIV FAMILIEPOLITIK
KD vil indføre tilbud om gratis samlivskurser for alle par. Målet er færre skilsmisser og styrkelse af forældreevnen, for at give børn tryg barndom og bedre opvækstvilkår. Det vil bidrage til at vende udviklingen fra flere til færre børn og unge med store adfærdsproblemer. En sådan tidlig indsats vil desuden på sigt give store besparelser. Familiekundskab bør indgå i undervisningen i folkeskolens overbygning.
FRIT VALG FOR BORGERNE
KD ønsker valgfrihed både på ældre-, skole- og daginstitutionsområdet. Pengene bør følge opgaven - også til forældre, som selv klarer børnepasningen. Det bør f.eks. også gælde retten til at kunne fravælge en madordning og selv smøre madpakken til børnene.
FOLKESKOLER
KD vil arbejde for, at folkeskolerne skal gives tidssvarende rammer og sikres mulighed for at højt fagligt og pædagogisk niveau. Lærerne skal vises tillid. Kontrol og indberetninger skal minimeres. Velfungerende landsbyskoler skal bevares.
DE ÆLDRES VILKÅR
KD kæmper imod nedskæringer på personlig pleje og praktisk hjælp til ældre med behov. Desuden bør madprisen til ældre ikke overstige råvareprisen væsentligt. Svage ældre skal sikres gode livsvilkår og mulighed for at fastholde deres netværk.
SUNDHEDSFREMME
KD prioriterer forebyggelse af livsstilssygdomme og generel sundhedsfremme hos borgerne højt. Sundhedsfremme skal indgå i skolernes undervisning både som teori og praksis primært vedr. motion og sund kost. Der skal sikres gode rammer for gymnastik og idræt i alle lokalområder. Desuden skal der ske udbygning af kommunens gang- og cykelstier.
GIV PLADS TIL ALLE
KD vil, at borgere med et handicap eller psykisk sygdom i så høj grad som muligt, skal kunne indgå i samfundet på lige fod med andre. Derfor skal deres vilkår indtænkes i al kommunal planlægning.Kommunen skal oprette integrationsråd og øge integrationsindsatsen.
BEDRE VILKÅR FOR FRIVILLIGT ARBEJDE
KD står fast på, at det frivillige arbejde skal have gode økonomiske vilkår og fysiske rammer til dets udfoldelse. De frivilliges indsats har afgørende betydning for generelt at øge livskvaliteten i lokalområder. Den frivillige indsats på socialområdet har KD´s særlige fokus, da den er afgørende for at give svage grupper et bedre liv.
ERHVERVSLIVET SKAL SERVICERES BEDRE
KD støtter aktivt et dynamisk erhvervsliv i fortsat udvikling. Derfor skal dette sikres gennem en hurtig, god og effektiv kommunal service - uanset om det er en stor koncern, en iværksætter, en lille selvstændig eller et landbrug.
NÆRDEMOKRATI
KD arbejder for, at alle lokalområder fra landsbyer til delområder i hovedbyerne for indflydelse på lokal udvikling f.eks. gennem oprettelse af lokalråd. KD vil sikre, at de mindre byer, landsbyer og landområder tilgodeses, så der opnås en balanceret udvikling i hele kommunen, herunder sikring af den kollektive trafik.
MILJØ OG KLIMA
Energibesparelse og klimaforbedring har høj prioritet hos KD. Vi har ansvar for kommende generationers vilkår. Kommunen skal gå foran ved at udføre alt nybyggeri efter energiklasse 1. Derved halveres energiforbruget. Der skal i skolernes undervisning sættes fokus på klima og miljø. Vilkår for cyklister skal forbedres, både for at reducere biltrafikken og for at forbedre sundheden.
BREDERE KULTURTILBUD
KD vil opprioritere den brede folkelige kultur i forhold til finkulturen. Det er vigtigt, at den kristne kulturarv respekteres og at kulturaktiviteter med kristent islær understøttes på lige fod med andre støttede kulturaktiviteter. Kulturtilbud skal være åben for alle og bør have en særlig forpligtelse på integrationsområdet.
BEDRE ANLÆGSINVESTERINGER
KD´s anlægsinvesteringer foregår ud fra en helhedsvurdering af behov og nødvendighed. Finansieringen skal være åben, gennemskuelig og en evt. tilbagebetalingstid skal foregå over længere tid. Klimaskærm (bygningers ydre) og veje skal holdes ordentligt ved lige. Investeringer i forebyggende tiltag om f.eks. familierådgivning, energispareinvesteringer, ældremotion og det frivillige arbejde prioriteres højt.
For yderligere uddybning og oplysning om, hvad KD kæmper for og vil kæmpe for i kommunerne anbefales i det, at studere det kommunalpolitiske arbejdsprogram 2010-2013.
KONTAKT
Jens Ole Madsen
Øxnebjergvej 12
5610 Assens
Tlf: 64742736
Mob. 40142737
SÅDAN FASTLÆGGES POLITIKKEN
Principprogrammet beskriver den overordnede politik og vedtages af landsmødet. På dette grundlag vedtager hovedbestyrelsen hvert fjerde år et omfattende arbejdsprogram, der dækker alle politiske områder. Hovedbestyrelsen nedsætter tænketanke og udvalg, som har til opgave at støtte folketingsmedlemmerne i deres arbejde, at komme med input til arbejdsprogrammet, at arrangere politiske konferencer og udarbejde diverse politiske papirer og resolutioner. Det kommunalpolitiske arbejdsprogram vedtages hvert fjerde år. Det er udgangspunktet for det kommunalpolitiske arbejde, hvor Kristendemokraternes lokalvalgte sørger for at tilpasse politikken til de lokale forhold.
SÅDAN OPSTILLES KANDIDATER
Kandidater til Folketinget opstilles eller genopstilles efter hvert folketingsvalg. Det er storkredsorganisationerne, der har ansvar for opstillingen. Første skridt er en opfordring til medlemmerne om at komme med forslag. Godkendelsen af en kandidat sker i første omgang af storkredsbestyrelsen, og dernæst af hovedbestyrelsen. Enhver kandidat skal udfylde en kandidaterklæring, hvor der bl.a. skal gøres opmærksom på eventuelle partisynspunkter, kandidaten ikke kan tilslutte sig. Når en folketingskandidat er godkendt af hovedbestyrelsen, kan vedkommende lade sig opstille til en bestemt valgkreds, hvor medlemmerne indkaldes til opstillingsmøde. Medlemmerne har på samme måde indflydelse, når det gælder opstillingen til de lokale valg.
ORGANISATIONEN
Landsmødet er Kristendemokraternes øverste myndighed. Det samles hvert år i oktober og udgøres af: Hovedbestyrelsens 31 medlemmer. Folketingsgruppen. Medlemmer, indvalgt for partiet i regionsråd og kommunalbestyrelser. Valgte formænd for regionsorganisationer og kommuneforeninger. 200 storkredsdelegerede, der findes på grundlag af medlemstal. Landsmødet fastlægger de overordnede retningslinier for partiets politiske arbejde gennem vedtagelse af principprogram, behandling af beretninger fra landsformand, folketingsgruppe og tænketanke. Landsmødet fastlægger også de overordnede organisatoriske retningslinier gennem bl.a. vedtægterne. Landsmødet vælger landsformand hvert år og en hovedbestyrelse.
HOVEDBESTYRELSEN
Hovedbestyrelsen består af landsformanden, 20 landsmødevalgte medlemmer plus de 10 storkredsformænd, i alt 31 medlemmer og vælges for 2 år ad gangen. Den samles normalt seks gange om året og er øverste myndighed mellem landsmøderne, og er ansvarlig for udførelsen af landsmødets beslutninger. Folketingsgruppen, Unge Kristendemokraters formand og to næstformænd deltager ved møderne. Her behandles og vedtages politiske udtalelser og arbejdsprogrammer, partiets arbejde koordineres, og diverse tænketanke og udvalg nedsættes til varetagelse af forskellige arbejdsområder. Desuden tilkendegiver hovedbestyrelsen sin stilling til aktuelle politiske spørgsmål og fastlægger organisationsstrukturen generelt.
FORMANDSKABET
Formandskabet (landsformand, politisk næstformand og organisatorisk næstformand) forbereder hovedbestyrelsesmøderne og tager sig af de daglige sager. Udvalg og tænketanke nedsættes på det første ordinære hovedbestyrelsesmøde efter landsmødet. Udvalg og tænketanke har hver deres opgave- og ansvarsområder, som nærmere er specificeret i partiets organisationsplan. Der et organisatorisk udvalg og et kommuneudvalg, derudover nedsættes diverse tænketanke. Storkredsbestyrelser har partiet i alle 10 storkredse. Landskontoret har eksisteret siden 1971. Her registreres og serviceres medlemmer, abonnenter og tillidsfolk. Der produceres og udgives diverse papirer, såsom princip- og arbejdsprogrammer, medlemsbreve, valgmaterialer osv. Idé Politik er Kristendemokraternes medlemsblad, der udkommer 4 gange om året.
