Eftervederlag til politikere

Resolution vedtaget af KD's hovedbestyrelse den 21-11-2015


KristenDemokraterne vil arbejde for at ændre loven om vederlag for politisk arbejde således, at kommunal- og regionspolitikere, der skifter til landspolitisk arbejde, ikke kan få udbetalt eftervederlag samtidig med modtagelse af ministerløn og/eller vederlag fra folketinget.




Begrundelse:


Eftervederlag skal sikre en rimelig økonomisk overgang for en politiker, der ikke opnår stemmer nok til at opretholde en vederlagsgivende post i by-, kommunal- eller regionsråd.


Men når man forlader posten til fordel for en plads i folketinget eller en ministerpost, opnår man en så væsentlig forøgelse af vederlaget, at det er både unødvendigt og uanstændigt at udbetale eftervederlag. Det virker som en hån imod almindelige borgere, der altid selv skal sikre sig mod dobbelt ydelser fra det offentlige.

 

Ministerpension

Resolution vedtaget af KD's hovedbestyrelse den 21-11-2015


KristenDemokraterne mener, at ministerpensioner først skal udbetales, når vedkommende går på pension – enten ved normal pensionsalder eller eventuelt ved tildeling af førtidspension.




Begrundelse:


Det er ikke rimeligt, at man efter en ofte kort periode som minister kan få udbetalt ministerpension i årevis, inden man opnår pensionsalder eller status som pensionist. Det virker dobbeltmoralsk overfor almindelige borgere, der ikke alene må vente til pensionsalderen med at få deres pension udbetalt, men også må se pensionsalderen blive højere og højere.


Delt pensionsopsparing

Resolution vedtaget på KristenDemokraternes Landsmøde 24.-25. oktober 2015


KristenDemokraterne vil arbejde for, at opsparing af både private og erhvervsrelaterede pensioner deles ligeligt mellem forældre til børn under 12 år i de perioder, hvor forældrene vælger selv at passe deres børn.



Begrundelse


Med den nuværende ordning stilles forældrene pensionsmæssigt ikke lige, fordi der ikke optjenes pensionsret i den periode, hvor man vælger at kvitte jobbet for at passe sine børn. Udsigten til forringet pensionsopsparing kan gøre det mindre attraktivt at vælge selv at passe børnene. Derfor er det en naturlig del af kristendemokratisk familiepolitik, at forældrene er fælles om deres pensionsopsparing, ligesom de er fælles om børnenes opvækst.





Større afstand mellem beboelse og vindmøller på land

Resolution vedtaget på KristenDemokraternes Landsmøde 24.-25. oktober 2015


KristenDemokraterne ønsker, at lægers og eksperters oprindeligt foreslåede afstand på ti gange møllens højde til nærmeste beboelse skal gøre lovbestemt.



Begrundelse


KD ønsker at skabe tillid til, at man kan etablere sig i landområder uden at risikere værditab eller at blive udsat for støj og skyggegener.





Nej til skifergas

Resolution vedtaget på KristenDemokraternes Landsmøde 24.-25. oktober 2015


KristenDemokraterne vil værne om vores natur og gode drikkevand og siger derfor NEJ til boring efter skifergas i Danmark.



Begrundelse


I august 2015 opgav franske TOTAL at udvinde skifergas i Nordjylland, fordi forekomsterne var for små. Men det forhindrer ikke folketinget i at tillade testboringer andre steder i landet. Et klart folketingsflertal er pr. august 2015 desværre positiv overfor boringerne.





Danske små øer skal trafikmæssigt ligestilles

Resolution vedtaget på KristenDemokraternes Landsmøde 24.-25. oktober 2015


KristenDemokraterne vil indføre færgedrift i Danmark efter det såkaldte ”Landevejsprincip”, således at prisen for at sejle med færgen til små øer og ø-kommuner kommer til at svare til prisen for at køre en tilsvarende strækning i bil på landevej.




Adoption

Resolution vedtaget på KristenDemokraternes Landsmøde 24.-25. oktober 2015


KD ønsker at forbedre vilkårene for adoption. Det nuværende adoptionstilskud skal ændres, så der opnås økonomisk ligestilling med fertilitetsbehandling af barnløse par. Samtidig ønsker KD at forbedre vilkårene for såvel adoptivfamilier med små børn som unge adopterede og voksne adopterede gennem PAS (Post Adoption Services).



Begrundelse


Mens samfundet tilsyneladende ingen bekymringer har med de stadigt stigende udgifter til gratis fertilitetsbehandling og inseminering af barnløse par og enlige kvinder, er det i dag blevet så dyrt at adoptere p.gr.a høje gebyrstigninger, at mange ikke har råd til det.


Det begrænser både lysten til og de økonomiske muligheder for at adoptere børn fra udlandet. Og det gavner hverken de forældreløse børn i afgiverlandene eller de danske barnløse par, at samfundet gør deres problem til en sygdom, der skal løses ved hjælp af fertilitetsbehandling.





Indvandring og asyl

Resolution vedtaget af KD's hovedbestyrelse den 29-8-2015


Danmarks integrationspolitik skal sikre, at den enkelte flygtning integreres i danske samfundsnormer og fællesskabets traditioner. Derfor skal asylansøgere have adgang til arbejdsmarkedet, når ansøgning er indgivet, og det er konstateret, at den ikke er åbenlys ulovlig.

 




KristenDemokraterne vil give Su til udeboende studerende under 18 år.

Resolution vedtaget af KD's hovedbestyrelse den 29-8-2015

KristenDemokraterne vil give Su til udeboende studerende under 18 år.

Det giver friheden tilbage til de elever under 18 år, som af forskellige årsager ikke kan bo hjemme. Dermed tvinges de ikke til at arbejde næsten fuldtids ved siden af uddannelsen. Derudover giver det også frihed til unge fra hjem med problemer, så de ikke tvinges til at blive i problemerne af økonomiske årsager.



Humanitært ophold til børn og unge

Resolution vedtaget af KD's hovedbestyrelse den 24-1-2015


Mennesker på flugt skal kunne opnå humanitært ophold i Danmark.

Derfor skal børn og unge – uafhængig af forældrenes situation – kunne opnå humanitært ophold, når det tjener barnets tarv. Det samme gælder kvinder, der bliver undertrykt i eller udenfor Danmark, samt andre grupper, der ikke kan etablere sig i sikre rammer.





Forfulgte kristne

Resolution vedtaget af KD's hovedbestyrelse den 24-1-2015


Forfulgte kristne i udlandet skal have lettere adgang til asyl i Danmark.





Stop for parallelsamfund

Resolution vedtaget af KD's hovedbestyrelse den 24-1-2015


Dansk integrationspolitik skal modvirke, at indvandrere og flygtninge organiserer sig i parallelsamfund med egne love og regler uden forbindelse til det danske samfund.





Forældre skal sikres økonomi til at vælge børnene

Resolution vedtaget på KD's Landsmøde 25.-26. oktober 2014

 

Alle forældre, som selv klarer børnepasningen skal have ret til en kommunal godtgørelse på mindst 85% af kommunens udgift til kommunens billigste pasningstilbud. Kommunerne skal ikke tjene store beløb på, at forældre vælger selv at klare børnepasningen.

 




Flere ufødte skal hjælpes til overlevelse

Resolution vedtaget på KD's Landsmøde 25.-26. oktober 2014

 

KristenDemokraterne vil kæmpe for de ufødtes ret til liv. Derfor vil KD som et skridt på vejen kæmpe for at gøre abortrådgivning obligatorisk for alle abortsøgende. Denne rådgivning skal indeholde oplysning om støttemuligheder før og efter fødslen, om fostrets udvikling, adoption og om mulige psykiske følgevirkninger efter en abort.

 




Lavere moms på fødevarer

Resolution vedtaget på KD's Landsmøde 25.-26. oktober 2014

 

KristenDemokraterne ønsker, at der indføres differentieret moms, således at momsen på fødevarer for eksempel sænkes gradvis med 5% hver 3. år umiddelbart før overenskomstforhandlingerne; første gang i 2015.

Besparelsen i indkomster kan derefter indregnes af parterne ved overenskomstforhandlingerne.

 

 Begrundelse:

Differentieret moms vil ikke mindst være til gavn for de lavere indtægter, hvor en stor andel bruges på fødevarer. Men alle indkomstgrupper vil have gavn af en lavere moms på fødevarer. Grænsehandlen vil mindskes. Ved at sænke momsen i tæt sammenhæng med overenskomstforhandlinger vil lønpresset mindskes og Danmark vil blive mere konkurrencedygtigt - med mindre arbejdsløshed til følge.

 




Gratis familieterapi

Resolution vedtaget på KD's Landsmøde 25.-26. oktober 2014

Alle kommuner skal forpligtes til at tilbyde familier i krise gratis familieterapi og kriseforebyggende kurser. KristenDemokraterne ønsker desuden obligatorisk tilbud om rådgivning til par, som søger skilsmisse.

 



Humanitær opholdstilladelse

Resolution vedtaget på KD's Landsmøde den 26. oktober 2013


KD kræver, at børnene skal have selvstændig ret til at søge humanitært ophold, og at børnefamiliers sag skal vurderes samlet både ud fra forældrenes og børnenes humanitære situation.


Børn skal have ret til særskilt at søge om humanitær opholdstilladelse, udtaler Kristendemokraternes Landsmøde. Mange børn lider af traumer fra lange ophold i lejre og på asylcentre. Manglende behandling og uvished om fremtiden kan afstedkomme kroniske skader for disse børn resten af livet.


Derfor skal børnene selvstændigt kunne ansøge om humanitær opholdstilladelse. KD ønsker, at flygtningebørnene skal blive mentalt sunde voksne, der kan tage del i samfundet, frem for at risikere at skulle modtage livslang psykologisk hjælp.




Fakta:

For at søge humanitær opholdstilladelse i Danmark, skal man være asylansøger eller afvist asylansøger. Man skal være i en situation, hvor væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for, at man tildeles opholdstilladelse.

Loven er tiltænkt særligt syge mennesker.


Konsekvenser:

Børn på flugt er særligt sårbare og har i særlig grad krav på beskyttelse. Som reglerne er i dag overholdes principperne i FN's konvention om barnets rettigheder ikke. Der er tilmed alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer med den nuværende praksis. Alene forældrenes særskilte situation behandles uden hensyntagen til barnet.

Børn kan have alvorlige psykiske lidelser og svære traumer som følge af flugt og mange års uvished i asylcentre. Børn kan dog ikke i sig selv få humanitært ophold i Danmark. Konsekvensen kan være, at de enten sendes hjem uden hjælp, eller – hvis hjemsendelse er umulig – tvinges til at forblive i centre på ubestemt tid. Det sidste forværrer deres tilstand i en sådan grad, at Danmark ender med at forpligtes til at at give opholdstilladelse til et kronisk svækket menneske.


Kilder:

Til grundlag for resolutionen ligger bl.a. kronik skrevet af nedstående personer i Kristeligt Dagblad d. 2. august 2013:

Inge Lynge, Dr. Med., tidligere overlæge i psykiatri

Vibeke og Per Husfeldt, Speciallæger i medicin

Lene Lier, Speciallæge i børnemedicin

Jørn Nerup, professor Dr. Med., tidligere overlæge i intern medicin

Bente Rich, speciallæge i børnepsykiatri





Afskaffelse af Randzoneloven

 

Resolution vedtaget af KD's hovedbestyrelse den 13-4-2013

 

Kristendemokraterne ønsker en fuldstændig afskaffelse af loven om udlægning af pligtige randzoner langs søer og vandløb. Målet med loven er at udtage 50.000 ha landbrugsjord af omdrift og udlægge disse til naturområder med offentlig adgang. Dette skal være et bidrag til Danmarks opfyldelse af EU's vandrammedirektiv.

 

Kristendemokraterne finder loven forkert, da den begrænser landbrugsproduktionen på et tidspunkt, hvor der er en stigende, global efterspørgsel på landbrugsprodukter. Loven efterlader også en række uafklarede spørgsmål af praktisk og juridisk art.

 

I stedet for skal de hidtidige krav om to meter bræmmer langs søer og vandløb bevares. Desuden ønsker Kristendemokraterne, at der i samarbejde med landbrugets organisationer udarbejdes en plan for, hvordan frivillige ordninger med tilskud til miljøvenlig drift, kan gøres mere attraktive for landbruget.

 


 

Reklameforbud for privathospitaler.

 

Resolution vedtaget af KD's hovedbestyrelse den 13-4-2013

 

Privathospitalers annonceringsmuligheder, skal ligestilles med andre sundhedsfaglige erhverv. Reklamer for brystforstørrelser, fedtsugninger og anden kirurgi, der fremmer et kunstigt kropsideal, bliver derved forbudt.


På linje med lægepraksis, fysioterapier, fodterapeuter, tandlæger skal privathospitaler forbydes at annoncere om deres ydelser. Det er direkte uetisk, når en privat institution tjener penge på at fremme et kropsideal, de færreste kan leve op til. Forskning påviser, at hver femte pige i 3. – 5. klasse er utilfreds med sin egen krop og at en tilsvarende del af samtlige unge er usikre på deres udseende. KD arbejder for tolerance for alle mennesker, og mener det er uetisk at et privat firma lever af fortrinsvist unge menneskers usikkerhed.

 


 

Alkoholfrie skoler og undervisningssteder.

 

Resolution vedtaget af KD's hovedbestyrelse den 26/1-2013

 

Kristendemokraterne ønsker et forbud mod indtagelse af alkohol på alle skoler, gymnasier, ungdomsuddannelser og øvrige institutioner med elever og studerende under atten år.

 

Alkohol medfører indlæringsvanskeligheder og kan på længere sigt give kronisk hjerneskade. Derfor skal drukkulturen blandt ganske unge ikke understøttes af offentlige myndigheder ved at lægge lokaler til festerne.

 

Kristendemokraterne mener i øvrigt, at offentlige midler ikke skal gå til at betale for hærværk efter fester.

 


 

KD støtter indførelsen af skat på aktiehandel

 

Resolution vedtaget af KD's hovedbestyrelse den 21/1-2012

 

Kristendemokraterne mener på linje med EU kommissionen, at den finansielle sektor bidrager til

genoprettelsen af økonomien, eftersom den har modtaget massiv støtte fra medlemslandene under

krisen. Derfor bør der lægges en skat på al handel med aktier og obligationer pålægges en afgift på

1 promille.

 

En sådan skat på finansielle transaktioner – den såkaldte Tobin skat – er uden negativ virkning

for seriøse investorer, men vil derimod ramme spekulanters valutatransaktioner.

 


 

 

Kristendemokraterne vil indføre garanterede afregningspriser for produktion af vedvarende energi for at skabe et samfund baseret på 100% decentral, vedvarende energi

Vedtaget på Kristendemokraternes landsmøde 29/10-2011

 

De vedvarende energiteknologier er modne til en forsyning med 100% decetral, vedvarende energi, men i Danmark mangler det centrale politiske virkemiddel.

Derfor vil Kristendemokraterne indføre garanterede, differentierede afregningspriser (feed-in tariffer) for produktion af strøm, varme og gas fra vedvarende energi. Feed-in tariffer er internationalt anerkendt som det mest virkningsfulde virkemiddel for udviklingen af et samfund baseret på vedvarende energi.

At indføre feed-in tariffer (garanterede afregningspriser) lever op til de grundlæggende Kristendemokratiske værdier bæredygtighed og nærhed. Overgangen til vedvarende energi skaber en decentralisering af energisystemet og styrker erhvervsudviklingen særligt i udkantsområderne.

 

 

 

Større arbejdsglæde og virkelyst - Færre administrative byrder

Vedtaget på Kristendemokraternes landsmøde 29/10-2011

I Danmark har vi mange mindre og mellemstore virksomheder, som desværre belastes af flere og flere krav til registrering og indberetning af oplysninger til offentige myndigheder. En fortsat strøm af nye love og bekendtgørelser pålægger også virksomhederne nye opgaver, som ager tid, kræver ekstern rådgivning, efteruddannelse og ikke-produktive investeringer.

Isærmidre virksomheder indenfor industri, servicefag, håndværk, detailhandel, landbrug og fiskeri er ved at segne under de administratrive byrder. Dsse erhverv drænes langsomt men sikkert for energi og nye initiativer, når alle disponible kræfter må sættes ind på at holde trit med "lovmøllen". Samtidig bliver der fære forretningsoverdragelser og nyetableringer, fordi et stort antal unge forlods fravælger et liv som selvstændige.

Regeringer og ministerier har gennem mange år ikke fokuseret på de administrative belastninger for virksomhederne set i forhold til den nyttevædi, man fra politisk side ønsker at opnå. Dette vil Kristendemokraterne ændre på ved at arbejde for følgende:

  1. Ingen nye love, bekendtgørelser, vejledninger eller lignende må sættes i kraft uden en forudgående vurdering af de administrative konskvenser for især mindre og mellemstore virksomheder. Denne vurdering skal altid gennemføres i samarbejde med relevante erhvervsorganisationer.

  2. Hvis det efter en sådan vurdering konstateres, at en påtænkt ny lov m.m. pfører en gruppe virksomheder øgede administrative byrder, skal dette fuldt ud opvejes af andre administrative lettelser.

  3. Er det alligevel ikke muligt at friholde virksomhederne for øgede administrative byrder, skal der fuldt ud kompenseres med en økonomisk lettelse - for eks. i form af sænkede skatter, afgifter og/eller gebyrer. Lettelsen skal være så stor, at hele merforbruget af egne timer samt udgifter til ekstern rådgivning, efteruddannelse m.m. dækkes ind.

  4. Hvert år skal der efter indstilling fra relevante erhvervsorganisationer se på, hvilke administrative byrder, som kan forenkles eller helt afskaffes. Målet skal være over en 5-årig periode at mindke de adminstrative byrder for alle erhverv med10% årligt.

Med genemførelsen af disse forslag sikres det, at Danmark går fremtiden i møde med et stærkere erhvervsliv af både små og store virksomheder, hvor nytænkning, virkelyst, stabile arbejdspladser og selvstædighedskultur går hånd i hånd med en solid driftsøkonomi. 

 

 

 

Forbud mod prostitution

Vedtaget på Kristendemokraternes landsmøde 29/10-2011

Kristendemokratene ønsker indført et forbud mod enhver form for prostitution, både den såkaldte "frivillige" prostitution og prostitution af udenlandske kvinder, som bliver ført til Danmark under falske forudsætninger med tilbud om arbejde af forskellig art. Den politimæssige indsats skal primært rettes mod alfonseri og prostitutionskunder. Prostitution skal ikke anerkendes som lovligt erhverv, og prostituerede skal opfylde kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.




                                                                                                 

Flere kompetencer skal højne niveauet i folkeskolen.

 

Resolution vedtaget af KD's hovedbestyrelse den 22/1-2011

 

Kristendemokraterne ønsker at være med til at sikre en højere faglighed i folkeskolen, og vil derfor give lærerene mulighed for, uden nogen form for egenbetaling, at tage supplerende linjefag efter endt uddannelse.

 

For nogle lærerstuderende afløses studietiden af arbejdsløshed, for andre rammer arbejdsløsheden når f.eks. en skole lukkes, eller når klasser slås sammen. Fælles for alle er, at det kan være svært at komme i arbejde, hvis den fagkombination man er uddannet til at undervise i ikke afspejler samfundets behov. For nogen er lediggang et kort kapitel, mens den for andre kan forekomme som en evighed.

 

Kristendemokraterne ser med beklagelse på de, der af den ene eller den anden grund må gå ledig i gennem længere tid, men ønsker samtidig at være med til at vende lediggangen til en positiv oplevelse, ved at give lærere, der rammes af arbejdsløshed eller ufrivillig orlov, f.eks. af helbredsmæssige årsager, mulighed for at besætte de ledige pladser på læreruddannelsernes linjefag, lige som linjefag, der blot mangler få tilmeldinger for at blive oprettet, skal kunne fylde disse pladser ud med allerede færdiguddannede lærere, der ønsker at supplere deres uddannelse og udvide deres undervisningskompetence.

 

Idet en studieplads koster penge uanset om den er besat eller ej, får staten mere for pengene ved at udfylde de tomme pladser. Samtidig får de lærere, der har svært ved at komme i arbejde, mulighed for at tilegne sig nye undervisningskompetencer, der fremadrettet kan gøre det nemmere at komme i arbejde. Dette kan betyde kortere lediggang og dermed store, samfundsmæssige besparelser.

 

Med undtagelse af det før omtalte eksempel, hvor en læreruddannelsesinstitution får mulighed for at oprette linjefag ved at besætte et par pladser med allerede færdiguddannede lærere, skal der ikke oprettes ekstra studiepladser alene af hensyn til de lærere, der ønsker at supplere deres uddannelse.

 

Udbuddet af studiepladser bør til en hver tid tilstræbes at afspejle det samfundsmæssige behov for nye lærere. Forslaget i sig selv medfører derfor ikke nævneværdige ekstra udgifter, men giver derimod mulighed for besparelser på dagpengeområdet.

 


 

Kristendemokraterne vil indføre mødepligt på de videregående uddannelsers to første semestre

Resolution vedtaget af KD's hovedbestyrelse 22. januar 2011:

Der sker hvert år enorme ressourcespild på de danske uddannelsesinstitutioner, og ressourcer, der kunne være blevet brugt til at sikre et højere fagligt niveau hos endnu flere studerende, går tabt til administration og fiktive studerende.  

Kristendemokraterne foreslår, at der, for at imødekomme behovet for stramninger, indføres mødepligt på alle landets videregående uddannelsers to første semestre. Forslaget vil medføre klare gevinster for såvel de studerende som for samfundet som helhed:

Kravet om mødepligt har dels til formål at fastholde de studerende til studiet, og dels at give uddannelsesinstitutionerne et værktøj til at frasortere de ”fiktive” studerende, dvs. de studerende der enten aldrig møder op, eller som ikke, i tilstrækkelig grad, passer sine studier.

Konkret skal kravet om mødepligt fungere således:
• Efter hhv. 1. og 2. måned gennemgår uddannelsesinstitutionerne fraværsregistreringen for at frasortere de studerende der enten ikke er dukket op, eller som ikke, uden betydelig grund, passer deres studier.
• Omkring juletid, dvs. mellem 1. og 2. semester, gennemgår uddannelsesinstitutionerne fraværsregistreringen for at frasortere de studerende, der ikke i tilstrækkelig grad, og uden betydelig grund, passer deres studier, herunder deres afleveringer.
• Ved afslutningen af 2. semester gennemgår uddannelsesinstitutionerne fraværsregistreringen for at frasortere de studerende der ikke i tilstrækkelig grad, og uden betydelig grund, passer deres studier, herunder deres afleveringer.

Nydanskeres integration på arbejdsmarkedet

Resolution vedtaget af KD's hovedbestyrelse 22. januar 2011

 

KD finder, at det er afgørende vigtigt, at nydanskere ikke fastholdes udenfor arbejdsmarkedet eller i job, som de er overkvalificerede til, fordi man ikke anerkender deres uddannelse i Danmark, hvis den ikke lever op til dansk standard. En række nydanskere kommer hertil med uddannelser fra deres hjemlande, men kan ikke få arbejde indenfor deres fag. Vi har f.eks. nogle meget overkvalificerede taxi-chauffører, pizzabagere og grønthandlere, fordi nogle mennesker oplever, at deres lægeuddannelse, sygeplejeskeudannelse eller mekanikeruddannelse ikke slår til i Danmark. Derfor skal vi skabe mulighed for, at flygtninge og familiesammenførte i den situation kan opnormere deres uddannelse til dansk standard via merit- eller meritlignende uddannelsestilbud. Det skal gælde for såvel håndværksmæssige uddannelser, mellemuddannelser og akademiske uddannelser.