Pengene eller livet

 

Jeg tror på at de fleste mennesker vil vælge livet, hvis de blev truet med et skarpladt våben. Penge kan gøre tilværelsen lettere, men vi bliver ikke lykkeligere af dem. Kristendemokraternes budskab er, at det danske samfund har vendt alle væsentlige prioriteringer på hovedet.

KD prioriterer det menneskelige samvær over besparelsespotentialer i alt fra skoler til supersygehuse. KD vil styrke den enkelte borgers mulighed for at tage ansvar for egen tilværelse. Samfundsopgaverne skal i videst muligt omfang løses tættest muligt på borgerne - ikke i kæmpekommuner, supersygehuse og megaskoler. Borgerne skal ikke pakkes ind i en overstatslig omsorgsdyne med madpakkeordninger, der fjernes den enkeltes ansvar.  KD sætter børns og udsattes behov og rettigheder over de voksnes og de stærkes krav om at måtte indrette sig på andres bekostning.

Penge er således et middel til at nå vores mål – ikke målet. De ansatte i det offentlige og private skal ikke arbejde mere, men derimod gøre det de er gode til. Samfundssygdommen administrationitis så som lærerplaner, overgearede arbejdsmiljøplaner og rapporteringer til diverse statslige instanser skal afskaffes hurtigst muligt.

På de følgende sider kan du læse mere om hvordan jeg agter at virkeliggøre drømmen om et samfund, hvor menneskets behov for respekt, socialt samvær og ansvarlighed er det grundliggende.

God fornøjelse!

Stig Grenov

Politisk næstformand
Kandidat i København Omegn

Erantisvej 2
2970 Hørsholm
Tlf: 51282263
Email