Kristendemokraterne står for ansvarlig miljø- og energipolitik.

Frem mod 2020 kan vi knække forureningskurven med en fornuftig energipolitik.

Kristendemokraterne har altid været et grønt parti og vi har virkelig noget at byde ind med i miljø- , energi- og klimadebatten. Vi har sat klare mål for en ansvarlig miljø- og energipolitik

Følgende er vigtige redskaber for til at nå målet:
1. Udbygge vedvarende energi 60 – 100 %. Alt inkl. vindkraft skal udbygges.
2. Fremme forskning i nye muligheder (alger, bølger, jordvarme med mere)
3. Isolere gamle bygninger samt alle nybygninger til højeste energiklasse.
4. Fremme brugen af små EL-drevne biler bl.a. gennem afgifter..
5. Forske i teknologier til opbevaring af EL-energi (batterier, brint med flere).
6. Opprioritere alle teknologier der kan fremstille EL. Direkte varmeproduktion skal kun forekomme, når det er et restprodukt ved EL-fremstilling.
7. EL-drevne varmepumper kan med lethed halvere energiforbruget til opvarmningsformål. Derfor er det meget vigtigt, at vi udbygger EL-sektoren, og aldrig bygger nye anlæg, der mest er velegnet til varmeproduktion.
8. Det vil være en national katastrofe at bygge store affaldsforbrændingsværker. De eksisterende værker skal moderniseres, men kapaciteten skal ikke udvides.
9. Der skal opstilles mekaniske affaldssorteringsværker over hele landet efter samme princip som NOMI i Holstebro. Foruden bioforgasning kan værkerne levere energiaffald, der har samme energiindhold som kul. Affaldet kan på vindstille dage sambrændes med kul på de store kraftværker. Derved kan energiudnyttelsen næsten fordobles sammenlignet med afbrændingen i affaldsværkerne anno 2009.
10. Vores store – men desværre stærkt varierende – produktion af vindkraft gør, at vi bliver tvunget til at have gode samhandelsaftaler med vore nabolande. Danmark skal fremme udbygningen af lange kabler tværs gennem Europa, og arbejde på at få gode samhandelsaftaler med vore nabolande.

Allerede før 2020 vil vi have et godt billede af mulighederne for at gøre Danmark CO2 neutral og næsten fri for fossile afbrændingssystemer. Kristendemokraterne er stærkt overbevist om, at arbejdet ikke kan lykkes uden brug af kernekraft. I 2020 er det for sent at påbegynde debatten; den skal tages allerede nu.

Danmarks globale ansvar:
Danmark påtager sig glædeligvis et internationalt ansvar indenfor emner som menneskerettigheder og miljø. Selv om vi er et lille land, kan vi alligevel gøre en forskel. Denne ansvarlighed har Danmark desværre overset, når det gælder kernekraft. Danmark er verdenskendt for sin historiske modstand mod kernekraft. I udviklingsområderne står valget kun mellem kul og kernekraft. Under den teknologiske opbygning af udviklingsområderne er der brug for en stabil energiforsyning, hvorfor f.eks. vindkraft heller ikke er et realistisk alternativ. Derfor presser vi med vores modstand udviklingslandene over i kullene, og værkerne har normalt ikke den høje standard, som vi anvender.

Kernekraft i Danmark?
Hvis man følger Kristendemokraternes plan frem mod 2020, vil Danmark overholde reduktionskravene frem mod 2030. Omkring 2017-20 bliver Danmark nødt til at tage stilling til, om vi foretrækker at udbygge vindkraften med 800 – 1000 %, eller indføre kernekraft og ”nøjes” med en vindudbygning på ca. 300 %. Hvis vi udelukkende vælger vedvarende energi med vægt på vindkraften, bliver vi total afhængige af vore nabolandes samarbejdsvillighed. Der er stor forskel på frivillig samhandel, som vi f.eks. har i dag, og tvungen samhandel, hvor vore nabolande dikterer betingelserne, fordi vi i Danmark ikke har mulighederne for at opbevare energi i større mængder.

Politisk grøn energialternativ?
Hvis vi presser produktionen af bioenergi til det yderste og f.eks. inddrager 15-20 % af markarealerne til energiafgrøder osv., kan vi måske klare kravene lidt efter 2030; men prisen bliver høj, og det er ikke en holdbar langsigtet løsning. Alt dette ved politikerne, men da de fleste er bange for at nævne ordet ”kernekraft”, vælger mange at gemme sig bag ”hurtigt” arbejdende udvalg. En hær af dyrt betalte eksperter har arbejdet med energipolitikken i mange år, og hvad er resultatet? Hvor er den danske plan? Vi ser kun kortsigtede løsninger.

Kernekraft anno 2025-30:
Den gamle teknologi, der ligger bag uranværker som f.eks. Barsebäck er passé. Hvorfor bygge uranværker, når vi før 2030 kan have thoriumværker?
1. Thorium kan ikke nedsmelte kernen som uran teoretisk kan.
2. Thorium indeholder kun 10 % af urans strålingsmængde under drift i værket.
3. Thorium indeholder som affald kun 1 % af urans giftighed.
4. Alene på Grønland er der mere thorium, end der er olie og gas i hele verden.
5. Thorium kan ikke bruges i våbenindustrien til f.eks. a-bomber.
6. Indien har 2 værker, der arbejder med thorium, og får 2 ekstra i 2012 og 2017.
Thoriumværkerne, der opføres i 2025-30 kan antagelig ikke udnytte energien i brændslet fuldt ud, men hvis vi opbevarer affaldet, kan det med stor sandsynlighed udnyttes over 99 % i de værker, vi bygger ca. 20 år senere. I praksis kan affaldet fra disse værker med lethed afgiftes på meget kort tid, da der næsten ingen radioaktivitet er tilbage i brændslet.

Kernekraften giver os følgende fordele i 2050:
1. Miljøvenlig og CO2 neutral energiproduktion uden nævneværdig affald.
2. Kernekraft er den bedste måde at producere brint på til f.eks. transportsektoren.
3. Sikker og stabil selvstændig energiforsyning, der oven i købet er billig.
4. Da vi har meget kernekraft kan vi – ligesom i dag - på frivillig basis samhandle med vore naboer til alles fordel.
5. Robust energiforsyning. Klimaændringer samt kabelbrud på lange kabler tværs gennem Europa vil kun i ringe grad påvirke vores forsyningssikkerhed.
6. F.eks. 10 års forbrug af brændsel kan opbevares på værkerne.
7. Thorium findes i store mængder i hele verden, og da brændselsudgiften kun udgør ca. 4 % af omkostningerne er værkerne ufølsomme overfor ændringer i markedspriserne.
8. Thoriumværker er lettere at nedtage end uranværker. Da driftstiden er 60-100 år bliver det med år 2100-teknologi, vi skal varetage arbejdet.

Uden kernekraft men med 800 – 1000 % mere vindkraft anno 2050:
1. Vore naboer dikterer handelsvilkår og priser for køb/salg (det bliver dyrt). På blæsende dage har alle omkring os i forvejen selv masser af vindenergi. Alene Danmark får på blæsende dage brug for at afsætte ca. 30 GW på det internationale marked.
2. Klimaforhold som sol, vind og nedbør kan ændre vilkårene for produktion af vedvarende energi. Det må forventes, at lande med f.eks. vandlagre først vil tænke på eget behov, før de sælger til deres naboer.
3. Vi er stærkt afhængige af internationale relationer (samarbejdsvillighed). EL i kabler tværs gennem Europa kan let blive et magtmiddel ligesom gas og olie.
4. Kabelbrud forårsaget af hærværk eller ulykker kan ændre på vore muligheder for samhandel, og true forsyningssikkerheden. Et ny let hærværksmål?
5. Især når møllerne kobler af og på nettet, kan strømkvaliteten blive forringet. I dag er en stor generator på et kraftværk, den bedste og mest sikre garant for en god strømkvalitet. I 2050 er problemet måske løst
Kristendemokraternes er med ovenstående klar med et vigtigt bud på en grøn og ansvarlig miljø- og energipolitik.

Af Karlo Brondbjerg, KD's ordfører miljø og energi 18.12.2009

Tilbage

Tip en ven - send link til denne artikel.

E-mailtekst: