KD Nyheder

Ramadan hører ikke hjemme i Folketinget
01.09.2010

De svageste skal ikke lades i stikken
27.08.2010

KD: Finansloven skal være økonomisk og socialt ansvarlig
24.08.2010

Befri erotikken fra erhvervslivet
13.08.2010

Åben invitation til Bertel Haarder!
06.08.2010

Det Danmark jeg drømmer om
05.08.2010

Kristendemokraterne ønsker flere unge børnefamilier
22.07.2010

Kristendemokraterne vil have meningsgivende afgangsprøver
21.07.2010

Flere nyheder

Syge asylbørn: Vis nu menneskeligt hensyn

Marlene Harpsøe (DF) giver i Kristeligt Dagblad den 15. januar udtryk for, at ikke alle trængende og nødlidende i verden kan få opholdstilladelse i Danmark.

Deri er Kristendemokraterne ganske enige! Men den standende debat handler ikke om alle flygtninge, men om børn, hvis helbred er kommet i fare, fordi man sætter lov og ret før menneskelige hensyn. Det er her, Kristendemokraterne taler de svagestes sag.

Hvad forestiller Marlene Harpsøe sig, når hun påstår, at irakerne bruger deres børn som gidsler? At alle irakere er følelseskolde egoister, der modsat andre mennesker ikke betragter deres børn som deres kæreste eje? At de tværtom vil udnytte dem groft for egen vindings skyld?
Tillad mig at påpege, at det i mange år har været umuligt at hjemsende irakere til et land i krig. Er det forældrenes skyld? Børnene har således tilbragt deres børne- og ungdomsår i Danmark, taler dansk, har modtaget undervisning ud fra dansk undervisningspraksis og vil alene deraf være ilde stedt i Irak. Er det forældrenes skyld? I Irak vil børnene blive betragtet som danskere. Er det forældrenes skyld? Det er ifølge FN stadig ikke tilrådeligt at vende tilbage til visse dele af Irak. Er det forældrenes skyld?

Det burde derfor være klart, at dette er forhold, som ikke alle flygtninge kan påberåbe sig. Marlene Harpsøe med flere kan således sove trygt om natten uden frygt for, at humanitært asyl til små 20 familier medfører, at hele verden vil kunne få asyl.

Det forhold, at børn er ved at blive psykisk syge af uvisheden i de op til 10 år, de har befundet sig her, afgør sagen for Kristendemokraterne. Ministeren burde anstændigvis lade flygtningenævnet behandle sagen igen, således at de kan få opholdstilladelse og få deres behandling. Reelt er det regeringen, der har taget børnene som gidsler for at kunne holde fast i deres ministertaburetter, mens DF kan råbe op om, at de har reddet Danmark fra en ny invasion. De tager ikke konsekvensen af at sende de unge mennesker retur til deres forældres ophavsland.
Hele denne ulykkelige sag kunne muligvis have været undgået, om ikke flygtningenævnet siden 2002 var blevet beskåret i antallet af medlemmer fra syv til de nuværende tre. Udenrigsministeriet, flygtningehjælpen og andre med viden og erfaring inden for områder som etnografi, religion med mere blev fjernet. Afgørelserne tages i dag alene af tre uddannede jurister. Alle menneskelige forhold, der ikke kan styres ud fra regulær lovgivning, er systematisk udrenset fra afgørelserne.

Det ligner en tanke. Kristendemokraterne har respekt for det nuværende flygtningenævns arbejde, men vil arbejde for en tilbagevenden til den bredere sammensætning, når vi vender tilbage til Folketinget, fordi menneskelige forhold ikke altid kan aflæses af paragraffer. Måske en del afgørelser så havde set anderledes ud, og vi havde været nogle velfungerende mennesker rigere i Danmark.
Hvis det er snæversynet altid at tage den svagestes parti i kampen mod enøjetheden, så er jeg snæversynet, og jeg skammer mig ikke ved at tale de uskyldige børns sag.

Af Stig Grenov, KD's politiske næstformand 20.01.2010

Tilbage

Tip en ven - send link til denne artikel.


E-mailtekst:
  

KDs nyhedsmail - tilmeld dig i dag !
  

Skriv søgeord:



Kristendemokraterne
Landskontor:
Skindergade 24, 1. th.
1159 København K
Tlf. 33 27 78 10
(kl. 10-15)
E-mail: kd@kd.dk

Bankkonto: 5470-2037886