Kristendemokrati er politik med ansvar, omsorg og respekt!
KD´s værdigrundlag udspringer af det kristne livs- og menneskesyn og derfor fører vi en politik, hvor mennesker er i centrum.
Det betyder blandt andet omsorg for det enkelte menneske, respekt for livet og dets mangfoldighed og ansvar for miljøet.
KD ønsker, at være i tæt dialog med borgerne, virksomhederne og foreningerne i Holstebro og i de mindre bysamfund, det er vigtigt, at vi får udvikling og balance i hele Holstebro kommune, og det får vi kun, hvis vi samarbejder og udnytter de muligheder vi har i Nordvestjylland.
Vi ønsker en folkeskole med kvalitet, udvikling og holdninger, det gælder også morgensang og fadervor.
Undervisning og IT skal styrkes og mindre administration, rapporter og kontrol skal give lærerne friheden tilbage. Vi ønsker også at styrke sundheden i folkeskolen. Motion og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af skolen hverdag ud over idrætstimerne. Vi siger nej til tvungen sund madordning, men ja til at socialt svage kan få et madtilbud.
På plejeområdet skal hver hjemmehjælper have en ½ time pr. uge, til netop det den enkelte borger har behov for. Personalet skal have friheden tilbage. Vi har tillid til medarbejderne. Derfor skal kontrol og tidstyrani fjernes og ressourcerne anvendes på mere pleje og omsorg. Prisen på sund mad til ældre må ikke koste mere end råvareprisen samt det halve af fremstillings og transport omkostningerne.
Også de handicappedes vilkår har KD´s bevågenhed. Vi vil arbejde for en forenkling af sagsgangen og flere ressourcer til hjælpemidler. På børnepasningsområdet skal kommunen tilbyde gode fleksible børnepasningsmuligheder i nærområdet.
Vi skal fortsat kæmpe for sygehus og motorvej til Holstebro. Turismen skal styrkes via vores unikke natur, handel og kultur. Vi skal skabe nye arbejdspladser på fødevareområdet ved udvikling af nye specialiteter, og på energi som vind, vand og bioenergi.
Af Karl Georg Pedersen spidskandidat for KD 09.11.2009


