Regionsrådet skal højere op i helikopteren
Det nye Regionsråd skal så højt op, så man kan se hele regionen og alle borgere og muligheder.
Det nye Regionsråd, der sammensættes ved valget den 17. nov. skal i modsætning til, hvad det har været i indeværende valgperiode så højt op i helikopteren, at det kan se hele Region Midtjylland fra Vesterhavet til Fornæs for at skabe i region i balance.
Det siddende regionsråd har været så lavt flyvende, at det kun har kunnet se det centrale Midt- og Østjylland. Derfor har vi fået en Region Midtjylland ude af balance ikke mindst på sygehusområdet.
Det nye Regionsråd skal så højt op, så man kan se hele regionen og alle borgere og muligheder.
Heroppe fra vil man kunne se, at det er helt galt med et akut beredskab, hvor man fra f. eks. Thyborøn har over 100 km til nærmeste døgndækket akutsygehus. Det er at spille hasard med menneskeliv.
Heroppe fra må man også kunne se, at det akutberedskab, der faktisk bedst kunne undværes, hvis der skal fjernes nogen, er det på Viborg Sygehus i stedet for det på Holstebro Sygehus målt i retfærdigt afstand og tryghed for alle borgere i Regionen.
I den rigtige højde kan man også få øje på, at den regionale busnet, derer så reduceret i yderområderne, at den næsten er ubrugeligt i Vestjylland, når de unge skal befordres til og fra ungdomsuddannelserne.
Ligeledes må man kunne indse, at der er et enormt turistpotentiale langs Vestkysten og dets bagland. En udviklings- og vækstmulighed, som det siddende regionsråd har overset.
Fra det høje perspektiv kan man også få bekræftet, at Region Midtjylland er overadministreret. På f. eks. kulturområdet bruges der flere penge på at administrere, end der kommer ud til kulturlivet.
Sådan kun man nævne eksempel efter eksempel, hvordan Region Midtjylland region er ude af balance og allerede er dybt forgældet.
Slutteligt må man fra helikopterperspektivet få øje på, at regionerne er helt overflødige på sigt. De er et dårligt resultat af en politisk studehandel på Christiansborg.
Jo, det må efterhånden være indlysende, at der i den grad trænges til at blive skiftet besætning, og det ikke mindst af chefpiloten Bent Hansen. Han har for længst bevist, at han ikke kære sig om yderområderne i regionen og da slet ikke om Nordvestjylland.
Kommer jeg med ombord i den nye religions- helikopter den 17. nov. skal højden og kursen optimalt ændres. En chefpilot, der ikke vil det, må aflevere sin certifikat.
For mig er et menneske lige værdifuldt om det bor i Nordvestjylland, Hvide Sande, Grenå, Århus eller Viborg. I Region Midtjylland skal der ikke være 1., 2. eller 3. rangs mennesker og områder.
Regionen skal efter min overbevisning netop være garant for, at alle borgere så vidt gørligt har lige muligheder og samme tryghed, når det gælder akut sygdomshjælp, uddannelsesmuligheder og udvikling.
Ønsket om en region i balance skal være mere end blot pæne ord på papir. Det siddende regionsråd har brugt mange flotte om en region i balance, men i virkelighedens verden har det langt fra levet op til det..
Derfor skal regionsrådet den 17. nov. sammensættes sådan at kursen og retningen lægges markant om.
Af Arne Nielsen 08.10.2009


