Partierne lover -op til valg-  at udvise social ansvarlighed. Virkeligheden er desværre ofte en anden.

På følgende punkter har Kristendemokraterne mødt stærk modvilje mod at støtte med mindre beløb til transport af ældre kørestolsbrugere, aktivitetspersonale på plejehjem, ældreklubber med mere, service i aften og nattevagt; hjemmeplejen, forebyggende hjemmebesøg, brugerråd, ældreråd og handikapråd.

År efter år har kommunen nedtrappet og skåret i støtten til det frivillige sociale arbejde samt private institutioner. Der skæres ned på næsten alle områder. ”Kilden”, spejder, og ”Smyrna Skate Center” er blandt de mange tabere. Jeg arbejdede i flere år som frivillig medarbejder i ”Blå Kors”, og undrede mig dybt over afstanden til rådhuset. Tilskuddet til fri og efterskoler er skåret, og i landområderne er støtten elevbefordring og dagpleje minimeret. Alle de nævnte områder er hjertesager for Kristendemokraterne at støtte.

Staten topstyrer, mistænkeliggør og kontrollerer: Den lokale handlefrihed er næsten væk. Kontrolsamfund; offentlige ansatte bliver tvunget til at bruge meget tid på at udfylde skemaer som ingen læser. Samtidig breder identitetsløsheden sig på bekostning at vores kristne kulturarv. Alle mennesker er unikke og har krav på en værdig behandling.

Jeg vil derfor arbejde for at vi støtter og samarbejder med hele paletten af de frivillige foreninger samt institutioner. Der ligger mange menneskelige ressourcer gemt i disse grupper, og hvis samarbejdet udbygges kan vi for små pengebeløb gøre landet bedre at bo i for alle. Lad os forebygge frem for at helbrede. Karlo Brondbjerg, folketingskandidat i Ikast-Brande

landbrugspolitiskordfører for Kristendemokraterne

»Det er så dejligt derude på landet«.
Jeps, ikke bare dejligt, men også berigende. Alt for tit har landdistrikterne fået skyld for at ligge det øvrige samfund til last. Kristendemokraterne mener, at de små enheder er en styrke for det danske samfund.
Ofte er det på landet, vi finder det stærke sociale netværk og store ansvarsfølelse. Her kender man hinanden, tager aktiv del i hinandens liv og giver en hånd med efter behov.
Landbruget og følgeerhvervene er de økonomiske grundsten. Er der udvikling i landbruget, er der også brug for tømreren og smeden osv. De handler efterfølgende hos den lokale købmand. Det skaber liv - og penge!
Jeg mener, at den bedste støtte til Udkantsdanmark er at give landbruget gode muligheder.

Jeg er 46 år, uddannet pædagog og mor til fem samt bondekone.

Min kompetance er, at jeg er et ganske almendelig menneske, der brænder for KD's politik. Jeg vil være talerør for dem, der ikke selv magter eller orker at råbe op.
Vi har brug for et parti der kan tale for bevarelse af det danske landbrug, som en  familieinstitution og virksomhed, der danner grundlag for dansk kultur og historie. Landbruget er nu tvunget så meget i knæ, at der er fare for et samfundskolaps.
Der er brug for at kæmpe for landsbysamfundene, hvor trygheden ved at kende hinanden kan være afgørende for, at man som menneske har det godt, der hvor man bor.  
Jeg vil fremføre den politik, der handler om os almendelige mennesker, hvor det ikke er skolegangens længde eller veltalenhed, der er afgørende for at få sit ærinde frem og blive hørt, - men respekten for det enkelte menneskes værdi fra undfangelse til død.