Bjarne Nederby Jessen

Jeg er født i 1944. Oprindelig lærer, skolebibliotekar og skolebibliotekskonsulent, men har i årene 1991-2004 boet i Ilulissat i Grønland, hvor jeg var klubleder og frikirkepræst. Er gift med Kerstin, der er socialpædagog og sammen har vi 5 voksne børn.

Har siden min tidlige ungdom været aktiv i frikirken, Det Danske Missionsforbund, hvor jeg bl.a. har været redaktør af frikirkens blad Morgenstjernen i 13 år.

Var i en periode - før tiden i Grønland - folketingskandidat i Koldingkredsen i Vejle Amt. Efter hjemkonsten fra Grønland opstillet i Juelsmindekredsen i Vejle Amt. Nu Hedenstedkredsen og Djurskredsen i Østjyllands Storkreds.

Mine mærkesager ligger omkring etik, social-, sundheds-, undervisnings-, integrations- dyrevelfærd, miljø- og u-landspolitik og jeg ønsker at sætte medmenneskelighed i centrum.