Omskærelse af drengebørn
Vi skal ikke forbyde omskæring af drengebørn. Kristendemokraternes politiske næstformand, Egon Jakobsen, vil ikke være med til at kriminalisere forældre for at udøve deres religion.
”Et forbud vil gøre det umuligt at være jøde og muslin i Danmark,” siger Egon Jakobsen. ”For det er et kardinalpunkt i jødedommen. Og en væsentlig del af den muslimske identitet.”
Ønsket om et forbud mod omskæring af drenge begrundes blandt andet med, at indgrebet absolut ikke er risikofrit. Men professor, dr. med. Troels Munch Jørgensen, Århus Universitetshospital, siger, at det er et meget simpelt indgreb, der sjældent giver komplikationer.
”Et forbud mod omskæring af drengebørn er et anslag mod religionsfriheden,” siger KD`s politiske næstformand. ”Og det tager vi afstand fra.” Derimod mener Egon Jakobsen, at det bør være et krav, at indgrebet udføres af en læge.
Søgeboks
Her kan du søge.



