Kirkeråd med djævel i

Det kirkeråd, der nu foreslås, adskiller på ingen måde statens og trossamfundets områder. Og der er ingen selvstændighed i, at et bispekollegium kun er rådgivende for ministeren.

Stig Grenov

I 40 år har Kristendemokraterne kæmpet for en kirkeforfatning, der sikrede folkekirkens selvbestemmelse over indre anliggender. Men det kirkeråd, der nu foreslås, adskiller på ingen måde statens og trossamfundets områder. Derved cementeres den praksis, hvor en regering i sit grundlag kan gøre overgreb på kirkens lære, uden at tage biskopper og øvrige medlemmer i ed.


Kirkeministeren får med det nuværende forslag ret til at gå imod kirkerådets beslutninger. Og ministeren kan selv ændre på de rutiner, der skal være gældende for Kirkerådets virke. Og der er absolut ingen selvstændighed i, at et bispekollegium kun er rådgivende for ministeren. Når hertil lægges, at et styrende råd forventes at administrere driften gennem et bloktilskud, kan staten ved at indsnævre den økonomiske ramme, tvinge rådet at fyre præster og nedlægge kirker. KD så hellere, at Folkets Kirke fortsat klarede sine udgifter via kirkeskatten, og lod staten betale for evt. offentlige serviceydelser.


Som et minimum er det påkrævet, at ministeriet udvider høringsperioden fra de nuværende knap to til seks måneder. Det vil give alle berørte parter mulighed for at drøfte uafklarede spørgsmål af administrativ og økonomisk art, før man afgiver sit svar. For djævelen ligger som bekendt gemt i detaljen. Lad os derfor få vendt hver en sten. Ellers må Kristendemokraterne konstatere, at forløbet ikke lever op til demokratiske standarder, og at indholdet intet har at gøre med en kirkeforfatning, der fjerner politikernes klamme hånd fra kirkens lære.