Ned med nakken hjælper ingen!

Man ikke hjælper mennesker ved at få dem ned med nakken. Vi skal tværtimod gøre det muligt at opretholde så normal en tilværelse som muligt. Så børnene ikke bliver isoleret.

Egon Jakobsen

af Egon Jakobsen, KristenDemokraternes politiske næstformand



Der er noget om snakken – de skal ned med nakken!

Ja, for det ikke er velset at være flygtning i Europa.


Den ellers så populære pave Frans er kommet i modvind nu, fordi han tillader sig at kalde en skovl for en skovl. Efter et besøg i en flygtningelejr på den græske ø Lesbos siger han, at mange flygtningelejre minder om koncentrationslejre. KD’s landsformand, Stig Grenov, sagde nogenlunde det samme for nogle måneder siden – og blev han skældt grundigt ud. Det er nemlig heller ikke velset at kommentere de forhold, der gør flygtninges vilkår så utålelige, at de burde forstå et vink med en vognstang og holde sig væk.


Det samme gælder for kontanthjælpsmodtagere. Altså at de skal ned med nakken. I al fald skal de holdes på et eksistensminimum, som ”motiverer” dem til at tage et arbejde – hvis ellers de kan finde et. Og hvis kampen for at få hverdagen til at hænge sammen levner energi til at rende jobcentre og virksomheder på dørene.


TV-miniserien på DR2 ”Barndom på bistand” var en barsk oplevelse. Et par tvillinger på 12 fortalte, at det gik skævt, da deres far blev syg og døde. En jævnaldrende dreng konstaterede, at ”sådan har det været hele vores liv”. Men uanset hvad årsagen er, så er det aldrig børnenes skyld, at familien ender i total fattigdom på kontanthjælp.


I følge Børnerådet er et stort problem for børn af fattige forældre, at de bliver udelukket af det sociale fællesskab. De har ikke mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter og deltager heller ikke i børnefødselsdage. De føler sig mindre populære end andre børn. De er oftere nervøse og kede af det, har et lavere selvværd og føler sig oftere ensomme. Og de bekymrer sig.


18-årige Stephanie fortæller i udsendelsen, at hun måtte opgive en uddannelse, fordi hun var for ung til at få en praktikplads. ”Jeg har tænkt meget over, om jeg ender som min mor på kontanthjælp,” siger hun i udsendelsen. ”For når man sidder herhjemme, så er det meget svært at komme i gang igen. Fordi man mister modet lidt.”


Både hos flygtninge og kontanthjælpsmodtagere er der børn, som er helt uden skyld i familiens situation – og helt uden indflydelse på dens fremtid. De rammes urimeligt hårdt af mere eller mindre tvivlsomme reformer, der skulle ”motivere” de voksne til en bestemt adfærd.


KristenDemokraterne har altid sagt, at man ikke hjælper mennesker ved at få dem ned med nakken. Vi skal tværtimod investere i forebyggelse, hjælp til selvhjælp, stabil økonomi, uddannelse/efteruddannelse, som gør det muligt at opretholde en så normal tilværelse som muligt. Så børnene ikke bliver isoleret, men forbliver en naturlig del af det sociale fællesskab. Det er ganske enkelt rettidig omhu.


Om vi får skæld ud eller ej: KD ridser gerne i lakken – især når der er noget om snakken!