Landbrug & fiskeri

Landbrug og fiskeri er vigtigt for Danmark både økonomisk og kulturelt, og har gennem århundreder været med til at definere vores nationale identitet.

 

Alle erhvervene er en del af vores stolte historie og identitet.

Den største del af landbrugs- og fiskeripolitikken defineres internationalt, herunder i det europæiske fællesskab. Der er således skarpe restriktioner på, hvad Danmark kan gøre nationalt. Det er dog vigtigt konstant både at præge og følge den internationale udvikling, så der ikke opstår konkurrencegab til skade for erhvervenes konkurrenceevne. Nationale begrænsninger og særlove i disse brancher, vil renationalisere erhvervene, og det vil skade Danmarks interesser.

Landbruget skal fortsætte sit gode arbejde mod en grøn fremtid, og den bæredygtige omstilling er derfor ikke en kamp mod dansk landbrug, men derimod en sikring af, at dansk landbrug også findes i fremtiden. De tiltag, der bør satses på, er de løsninger, som klimapartnerskabet allerede har peget på i deres rapportering, som bl.a. er følgende:

        • Udtagning af lavbundsjorde
        • Reduktion af lattergasudledning fra bl.a. husdyrgødning
        • Udslusning af gylle og udmugning af husdyrgødning
        • Klimaoptimering af foder
        • Planteforædling
        • Øget biogasproduktion og avancerede biobrændstoffer
        • Øget skovrejsning og skovproduktion
  • Der skal produktudvikles nye typer korn, og fødevarer som insekter, græsprotein og opdrættede fisk fra lukkede farme. Det afgørende er, at det er landbruget selv, som skal afgøre, hvad der skal produceres i deres sektor.
  • Landbruget skal have frihed og fleksibilitet til at sikre en bæredygtig produktion uden et for ensidigt fokus på drivhusgasser.
  • Vi skal både måle på drivhusgasser og bæredygtighed i bred forstand, hvilket vil have den gavnlige
    sideeffekt, at debatten mellem økologiske og konventionelle landbrug vil skifte fokus over til bæredygtighed generelt. Vi lærer bedst, hvis der er andre forskellige fra os selv, som vi kan lære af
    og udfordres af. Den gensidige videns udvikling og konkurrence sikrer, at dansk landbrug forbliver
    et af verdens bedste.
  • Der skal til stadighed forskes i bedre udnyttelse af de tilførte ressourcer. Det er vigtigt, at tildeling
    hjælpestoffer, kemikalier og gødning sker ud fra et større kendskab til jordens beskaffenhed på
    markniveau. Både kendt teknologi og ny kommende teknologi er nødvendigt for at minimere
    forbruget af hjælpestoffer.
  • Landbruget har fuld gang i systemer til klimaregnskaber for det enkelte landbrug. Staten og
    landbrugserhvervet bør senest i 2025 have fundet en model for klimaregnskab på bedriftsniveau.
  • Der skal være en fortsat kvalitetsudvikling af uddannelse og efteruddannelse inden for planteværn.
    Herunder også undervisning om forebyggelse af ukrudts-, sygdoms- og skadedyrsproblemer, samt
    mekaniske behandlingsformer. Landbruget har selv en del af ansvaret for at sikre, at den nyeste
    viden kommer i spil i hverdagen.
  • Klimaaftaler som Kyoto aftalen forholder sig til flerårige energi afgrøder som f.eks. pil, men
    aftalerne skal også forholde sig til de livsnødvendige etårige afgrøder som korn, majs, roer og
    grønsager med mere.
  • Bakterierne i jordarealerne optager bl.a. metan, men især græssende kvæg udleder meget metan.
    Når landbrugets klimaaftryk beregnes, skal hele cyklus for klimagasserne indgå i regnskaberne.
  • Landbruget bør arbejde med relevante bæredygtighedsvurderinger og incitament strukturer for at
    fremme udviklingen, og der skal arbejdes på, at målsætningerne bliver globale eller i det mindste
    europæiske.
  • Husdyrgødning bør køre i et kontrolleret system i lukkede stalde så vi kan optimere biogasproduktionen, og kontrollere ammoniak udslippet. Ved åbne stalde mindskes muligheden på
    klimasiden for afgasning af husdyrgødningen. Regn med mere giver en dårligere udnyttelse.
    Dyrevelfærden afhænger af hvor meget plads dyrene har, og ikke af om stalden er åben eller
    lukket.
  • Et landbrug med lavt klimaaftryk kræver at det er højt specialiseret og effektivt. Det indfries, uanset driftsform, kun hvis der tænkes industrielt og hvis nye teknologier og ny viden introduceres.
    Europæisk landbrug halter på væsentlige områder bagud ift. fx amerikansk effektivitet. Bl.a. fordi
    de effektive amerikanske genmodificerede planter (GMO) og afgrøder baseret på genmodificeringsværktøjet CRISPR (Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats)
    ikke kan anvendes. Afgrøder kan med disse redskaber optimeres så de er mere robuste overfor
    svamp og insektangreb, og derfor kræver mindre brug af pesticider og anden markpleje, samt mere
    resistente mod tørke.
  • Pesticidforbrug og brug af lægemidler skal opgøres minutiøst, fordele og ulemper skal løbende
    vurderes og den enkelte bedrift skal redegøre for sit forbrug.
  • Der skal tages hensyn til de forskellige midlers virkemåde, bivirkninger, nedbrydelighed og
    langvarige miljøpåvirkning. Det vil sikre konkret og detaljeret viden om anvendelsen og give
    landbruget incitament til at indføre præcisionslandbrug og høj sundhed i dyrehold, så forbruget af
    pesticider, lægemidler og andre tilsætningsstoffer bliver så lavt som muligt. Det vil gavne landbruget i den samlede bæredygtighedsvurdering, at kemikalieforbruget er så lavt som muligt.
  • Sagsbehandlingstiden for både sprøjtemidler og lægemidler skal gøres markant kortere, så nyere,
    mere skånsomme og bedre dokumenterede produkter hurtigere finder vej til landbruget.
    Anvendelse af ulovlige pesticider, lægemidler eller andre kemiske hjælpemidler skal forhindres
    gennem effektiv kontrol og overtrædelse sanktioneres med stor alvor. En sagsbehandlingstid på 2
    år er en acceptabel målsætning, frem for de nuværende tider hvor 7 år desværre ikke er
    ualmindelig.
  • Farmede fisk bør fremmes som animalsk fødekilde, da fisk bruger meget lidt foder til at producere
    kød og da vandforbruget ligeledes er minimalt. Klassiske dambrug placeret i å-løb bør over tid
    afvikles til fordel for nyere fiskefarme på land, hvor output fra farmen kan kontrolleres fuldt ud.
  • Opdræt i havet skal, i det omfang VVM redegørelser kan anbefale produktionen og belastningen fra
    opdrættet kan begrænses til få og små lokaliteter, fremmes.
  • Der skal samtidig sikres etablering af områder – eksempelvis marine natur- og nationalparker, hvor fiskebestandene kan få frirum til at udvikle sig naturligt, om nødvendigt ved at trawl fiskeri med bundgarn i relevante farvande begrænses. Den mindst bæredygtige del af fiskeri bør afløses af
    produktion i aquakultur.

Konkret foreslår KD:

  • Skab en bæredygtig omstilling i samspil med dansk landbrug og fiskeri
  • Køb lavbundsjorde og omlæg til vild natur
  • Giv forudsigelige og gennemsigtige rammer for produktion af biogas
  • Afskaf generationsskiftebeskatning

Ordfører for en del af dette område

Energi-, klima- og miljøordfører

Karlo Brondbjerg

40 10 50 29
karlo@karlo.dk