Generalforsamling den 28. mart 2012
Generalforsamlingen havde kun en helt ordinær dagsorden til behandling. Det gav tid til både en indledende beretning ved Egon Jakobsen (på talerstolen) om ardejdet som ny nætformand i Hovedbestyrelsen og et afsluttene foredrag ved en repræsentant for bevægelsen "40 dage for de ufødtes liv." Under selve generalfosamlingen aflagde Hans Bjerregaard (th i billedet) beretning om et travl år med en aktiv valgkamp. Valgene til den fælles bestyrelse for Region og Storkreds var alle genvalg. Til venstre ses repræsentanter fra Guldborgsund Ulla og Henning Østergaard-Christensen og længst til højre sekretær i bestyrelsen Mette Guldager, Slagelse.
Kristendemokraterne i Sjællands Storkreds var helt klar til valget. Vi førte en intens valgkamp, men fik ikke plads i det nye Folketing. TAK FOR HVER ENESTE STEMME.
Den nye landsformand: Vi førte en god valgkamp
Uddrag af Per Ørum Jørgensens tale på Kristendemokraternes Landsmøde en 29. oktober 2011:
Jeg vil godt sige det så klart, som jeg overhovedet kan. Jeg er stolt over den valgkamp vi førte. Jeg er stolt over den indsats, som vore kandidater ydede overalt i landet. Tak for det.
Vi gik til valg på vores egen politik. Vi var ordentlige og viste respekt overfor vore politiske modstandere, og vi argumenterede ud fra vore egne visioner og værdier. Og det er netop sådan en opførsel man må forvente af Kristendemokraterne. Vi fremlagde vores egen økonomiske 2020-plan, som var et klart kristendemokratisk alternativ til de øvrige partiers bud på, hvordan udfordringerne de kommende år skal løses.
Vi fremlagde en plan, som både var økonomisk og socialt ansvarlig. En plan som tog udgangspunkt i, at det ikke kun skal handle om, at vi skal have mere – For kristendemokraterne handler det om, at borgerne først og fremmest skal have det bedre. Vi fremhævede under valgkampen, at tusindvis af danskere lider af misbrugsproblemer og psykiske lidelser.
Som det eneste parti fremlagde vi et udspil, der ville forbedre vilkårene for de handicappede.
De mennesker fortjener en hjælpende hånd, ikke for at skabe et større arbejdsudbud, men ganske enkelt fordi de er medborgere og fordi de er mennesker. Det bliver aldrig en kristendemokratisk sag at kæmpe enøjet for økonomisk vækst. Vores menneskesyn byder os, at vi kæmper for solidaritet. At vi kæmper for menneskets ukrænkelighed. At vi kæmper for at forbedre menneskers livskvalitet.
Jeg tillader mig at citere John F. Kennedy igen – ”Hvis et frit samfund ikke kan hjælpe de mange, som er fattige, kan det ikke redde de få, der er rige”.
Vi prioriterede ikke en forbedring af livskvaliteten for de sindslidende, for misbrugerne, for de handicappede eller andre udsatte grupper af taktiske årsager. Vi gjorde det fordi, det var det rigtige at gøre.
Vi bragte ikke spørgsmålet om den stigende fattigdom i Danmark ind i valgkampen af taktiske årsager. Vi gjorde det, fordi det var det rigtige at gøre.
Vi stillede ikke krav om, at udviklingsbistanden til verdens fattigste skulle sættes op af taktiske årsager. Vi gjorde det, fordi det var det rigtige at gøre.
Sådan ønsker jeg, at Kristendemokraterne fortsat skal prioritere. Vi er forpligtede af vores værdier og vores menneskesyn. Fordi det er rigtigt!
Vores valgslogan hed: Pengene eller Livet? Jeg er stolt af at være en del af et parti, som under alle forhold vælger livet!
Bjarne Hartung Kirkegaard siger farvel som landsformand
Vordingborgkredsen og Faxekredsen ikke repræsenteret i Folketinget
Det var desværre ikke kun Kristendemokraterne, der ikke fik en plads i Folketinget. Både Vordingborgkredsen og Faxekredsen, der også omfater Stevns, må helt undvære en lokal stemme på Christiansborg.
Der er ikke noget entydigt fællespræg over de i alt 10 valgkredse, der ikke er blevet repræsenteret i Folketinget ved valget den 15. september 2011. De øvrige kredse, der ikke blev repræsenteret, ligger fordelt i de øvrige storkredse med undtagelse af Nordsjælland, Nordjylland og Fyn. En del af forklaringen kan således være, at disse storkredse er opdelt i færre enkeltkredse.
Lis K. Dam udtaler i anledning af ovenstående: Som kandidat i netop Vordingborgkredsen og Faxe/Stevnskredsen kan jeg kun se med betænkelighed på fraværet af et lokalt valgt medlem af Folketinget.
Kalundborg Holbæk
Roskilde og Greve kreds
Bjarne Hartung Kirkegaard
Kristendemokraterne er en modbølge mod centralisering.Der skal være liv i alle dele af Danmark. Livet skal kunne leves i selvbærende byer og egne – også uden for landets allerstørste byer. Centralisering kommer af sig selv, mens man stort set hver eneste dag skal kæmpe for decentralisering. Kristendemokraterne vil fortsætte kampen for at derogå i fremtiden er skoler, syehuse og offentlig service tæt på borgerne landdistrikterne.
Næstved og Køge kreds
Egon Jakobsen
Kristendemokraterne ønsker stop for kvindehandel! Kristendemokraterne ønsker beskæftigelse til alle - men ingen må udnyttes eller fornedres. Der skal sættes effektivt ind mod prostitution og handel med kvinder. Kristendemokraterne vil sætte mennesket i centrum. Livet handler om andet og mere end at tjene penge.
Bedsteforældrene skal meget mere på banen, når børnene er syge eller af anden årsag ikke kan være i daginstitutionerne. Begge parter har brug for at være sammen. Det er kvalitetstid, og det aflaster forældrene, så de kan passe deres arbejde – til gavn for både dem selv og børnene - og ikke mindst for samfundet. Der er således flere gode grunde til delvis at bevare muligheden for at gå på efterløn efter 40 år på arbejdsmarkedet
.
Lollands kreds
Lisbeth Rask Nielsen
Velstand er ikke det samme som velfærd
Der har gennem mange år været satset massivt på at øget danskernes velstand ud fra devisen at penge gør dig lykkelig. Dette er ikke lykkedes og der er nu brug for Kristendemokraterne, fordi vi tør tage fat på denne problematik og sætte fokus på ægte menneskelige værdier, som nærhed, samvær, omsorg, sociale relationer og familieliv.
Sorø/Ringsted kreds
Christian Frovin Lorentzen
Det var Kristendemokraterne, der i 2000 fik indført, at alle kvinder, der søgte abort, skulle tilbydes en støttesamtale før eller efter indgrebet, hvis de havde brug for det. Med udvalgets beslutning bliver der nu også mulighed for en samtale i privat regi med en socialrådgiver. Og forhåbentlig kan det føre til færre aborter.
Vi ønsker endvidere, at besparelsen på børnechecken bliver rullet tilbage, så man ikke straffer børnefamilierne. Kristendemokraterne vil sikre ordentlige økonomiske vilkår for børnefamilierne.
Slagelse kreds
Mette Guldager Andersen
Modstanden mod fri abort er der stadig. I Kristendemokraternes principprogram fra 2008 står der: ”Menneskets værdi er absolut og ukrænkelig fra befrugtning til død.” Og partiet har siden sin start som Kristeligt Folkeparti i 1970 haft retten til livet som den grundlæggende menneskeret med i sit principprogram – som det eneste parti i Danmark. Menneskelivet er unikt og dyrebart, og alle Kristendemokraternes mærkesager hviler på dette grundlag. Kristendemokraterne vil derfor værne om det enkelte menneske gennem alle livets faser og værne om familien som samfundets byggesten..
Guldborgsund kreds
Henning Østergaard-Christensen
Kristendemokraterne mener, at vi bør hjælpe de fattigste i verden, også selv om vi i Danmark har store økonomiske udfordringer. Vi vil desuden bekæmpe fattigdommen i Danmark via en fattigdomsgrænse på halvdelen af median-indkomsten. Der er brug for et parti som Kristendemokraterne til at sikre den sociale anstændighed side om side med den økonomiske. Det gjorde vi under efterårets finanslovsforhandlinger – og det vil vi gøre efter det kommende valg.
Vordingborg og
Faxe kreds
Lis Kirsten Dam
Affolkningen af landdistrikter skal stoppes nu! Alle, som ønsker det, skal kunne blive boende eller flytte ud i landdistikterne uden at opleve forringede vilkår som borgere i Danmark. Kristendemokraterne vil med en lang række initiativer sikre et sammenhængende Danmark. Små landsbyskoler skal kunne bevares uden faste grænser for, hvor mange elever de mindst skal have. Unge under ungdomsuddannelser skal, så vidt det overhovedet er muligt, kunne vælge at blive boende hjemme.
Sjællands Storkreds
Udenfor kreds
Arne Olivius
Fælleslistens kandiat
Jeg vil kæmpe for at bevare de mindre skoler i yderområderne. Ligeledes vil jeg fortsætte kampen omkring afstanden til sygehusene, en kamp, som begyndte i 1907, hvor regionerne valgte at nedlægge de lokale sygehuse til fordel for store sygehuse. Sammen med Kristendemokraterne er Fælleslisten imod centralisering. Både Kristendemokraterne og Fælleslisten vil i Folketinget analysere de fremsatte lovforslag for at vurdere, om de er til gavn for yderområderne og i modsat fald stemme imod.
Vejen ud af krisen
KD's landsformand Per Ørum Jørgensen skriver:
Her er vejen ud af krisen
Vi danskere er ikke maskinstormere eller mod vækst som sådan. Tværtimod har kravet om endnu mere vækst aldrig været større end under finanskrisen og valgkampen. Vi skal ligefrem lave samfundet til en vækstmaskine, siger regeringen.
Også for blå blok – på nær Kristendemokraterne – har livet øjensynlig ikke større værdier end vækst, effektivitet og centralisering. Vi måler nemlig kun i penge.
Er lykken da at spise mere hver dag, at spille en symfoni hurtigere eller at lægen drøner hurtigere gennem dagens patienter?
Vi er holdt op med at spørge os selv seriøst: Hvordan går det egentlig med livet? Hvordan har familien det? Hvordan får vi en stabil fremtid? Er det så mange arbejdstimer værd at begære alverdens teknologiske legetøj og at tage til verdens ende på ferie?
Forleden var der konference i Bethesda i København. Den store sal var fyldt i anledning af Det Økologiske Råds 20 års jubilæum. Her sad økonomer fra tre verdensdele, blandt andre professor Tim Jackson fra den britiske konservative regerings bæredygtighedskommission. Blandt talerne var også miljøminister Ida Auken, og på storskærm EU’s miljøkommissær Connie Hedegaard. Alle med det samme budskab: Vi må holde op med kun at måle vækst i penge.
Ikke en lyd i medierne om begivenheden. Men det er ren logik og vejen ud af krisen:
Økonomisk vækst kræver større og større effektivitet. Effektivitet betyder mindre og mindre arbejde til mennesker. Mindre arbejde betyder flere arbejdsløse og gør det svært for de mange at opnå det store forbrug, som vækstmaskinen spytter ud. Så må man låne, og derfor hænger også verdens gældskrise uløseligt sammen med vores tilbedelse af vækst for vækstens skyld.
Den går ikke længere. Fordi nu er væksten tromlet op forbi bakkekammen, og vil fremover slå tilbage på os selv med færre jobs, mere gæld og udpining af verdens ressourcer, naturlandskaber og miljø. Klimatruslen ikke at forglemme. Alligevel tæller vi ikke disse uønskede regninger for væksten med, fordi vi kun regner vækst i penge, i BNP – bruttonationalproduktet.
Kristendemokraterne gik mod denne strøm i valgkampen. Vores valgslogan var “Pengene eller livet?” uden at en kat rigtig gøede af det, og vi røg ud af Folketinget. Derfor bliver jeg utroligt glad over at se mit budskab bakket op af superøkonomer og af enkelte politikere fra.
Lad os komme i gang med en ny økonomi, hvor vi lever af at gøre hinanden tjenester som mennesker frem for at gøre hinanden overflødige. Hvor vi respekter kommende generationer og hele skaberværket omkring os. Hvor det er vores liv som mennesker og familier, der skal blomstre trygt og stabilt – ikke bare grådigheden.
For blåøjet, vil nogen mene. Vi vil jo stadig få tæsk af kineserne i konkurrencen om den sædvanlige form for vækst.
Ja, indtil de inden længe får nok af den forurening, naturødelæggelse, underbetaling og mangel på rettigheder som mennesker, som er grunden til at de konkurrer med os kommercielt. Indtil der kommer moral oveni. Samme moral, som har drevet os så vidt som til nu: Menneskelighed. Næstekærlighed. Respekt for skaberværket og hvordan vi forvalter det.
Dét er kernen i kristendemokratiet og i alle goder mennesker verden over. Det er vejen ud af krisen: Hold op med kun at tælle penge.
Kristendemokraterne pegede på en borgerlig statsminister, men stillede i valgkampen op til folketingsvalget den 15. september 2011 følgende 3 konkrete krav for at støtte en kommende regering:
Højst 30 minutters kørsel til et sygehus med skadestue og fødeafdeling.
Fleksibelt arbejdsliv, der sikrer familierne mulighed for mere tid hjemme, mens børnene er små.
Bistand til verdens fattigste lande på 1% af BNP. Kampen mod hungersnød, undertrykkelse, uvidenhed og fattigdom er en fælles sag.
Sygehusplan skal genåbnes
Den fatale sygehusplan
Den syge beslutning om at lægge et supersygehus ved Køge på bekostning af de lokale sygehuse i den sydlige og vestlige del af regionen skyldes manglende samordning med sygehusplanen i Region Hovedstaden. Kristendemokraterne ønsker at opretholde Region Sjælland som selvstændig region. Sammenlægning ville betyde, at beslutningerne flyttes endnu længere væk fra borgerne. Beslutninger om udvikling af Regionen bør principielt træffes så tæt på borgerne som muligt. Men på sygehusområdet, har Regionens politikere ikke haft tilstrækkelig styrke til at modstå andre interesser end borgernes i Region Sjællands sydlige og vestlige egne.
Kristendemokraterne fortsætter kampen i folketinget med næb og klør for Næstved Sygehus. Det, man har gang i her på Sjælland, er bare ikke godt nok. Sygehusplanen lader store dele af Sydsjælland og Vestsjælland i
stikken sammen med Lolland-Falster.
Landdistrikterne - en hjertesag
Kristendemokraterne vil tage initiativer på Christiansborg, herunder arbejde for en fast ramme på Finansloven på 3 mia. årligt til vækst og velfærd i yderområderne
o Pengene skal øremærkes til bevarelse af mindre skoler (800 mio. årligt),
o Styrkelse af IT- og mobilnet så der oprettes flere hjemme-arbejdspladser,
herunder bredbåndforbindelser til alle egne på 50 Mbit/sek i 2015
o Fri færgefart for fastboende på øer
o Et program i alle landkommuner til fremme af visioner fra borgerne om,
hvordan affolkningen kan vendes
o En landdistriktsplan som overordnet skal sikre, at der i 2015 bor mindst lige så mange i landdistrikterne som i 2010
o Fri transport for skoleelever og uddannelsessøgende til uddannelsesstederne
o Fri bustransport for ældre i yderområder
o Undersøgelse af mulighederne for at gøre kollektiv transport helt gratis i flere kommunerne end i dag
o Oprettelse af lønnede funktioner i lokale butikker, fx post-, medicin- og
biblioteksservice
o Vareudbringning til lokalsamfund uden butikker
o En undersøgelse af hvordan reel magt kan flyttes nærmere borgerne i en tid med massiv centralisering
