Velkommen til hjemmesiden for Kristendemokraterne i Sorø Kommune

KONTAKTPERSON:
Hans Bjerregård, Dalvænget 128, Tølløse.
Tlf: 5918 5770
Mobil: 2194 2536
Mail: hans.bjerregaard@get2net.dk


Kristendemokraterne afholdt det årlige landsmøde i Middelfart den 25. oktober 2008.

På dette møde blev der vedtaget et nyt partiprogram og valgt ny landsformand samt en række nye medlemmer til hovedbestyrelsen.
Det nye partiprogram findes på www.kd.dk

Den nye landsformand Bjarne Hartung Kirkegaard vil løbende kommentere aktuelle politiske emner. Overskrifterne kan følges i venstre spalte på denne hjemmeside.

Efter valgnederlaget ved folketingvalget i november 2007 er partiet nu klar til at arbejde videre med et nyt formandskab, med fornyelsen udstukket i det nye partiprogram og ikke mindst med inhentnngen af de ca. 21.000 vælgererklæringer, der er nødvendig for at stille op til et kommende folketingsvalg.

Det nye hold af folketingskandidater i Storkres Sjælland er ved at blive opstillet. Jacob Thyssen stiller op i Guldborgsund og Mette Guldager Andersen stiller op i Slagelse. Men der kan stemmes på begge kandidater i hele storkredsen. Øvrige kandidater vil blive præsenteret på denne hjemmeside efterhånden som de bliver godkedt.

Der kan være kort eller længe til et folktingsvalg; men det kommer senest i 2011.

Derimod ligger det fast, at der i november 2009 bliver valg til kommunalbestyrelser og regionsråd.

Offentligt møde i Sorø

Sorø den 30. marts 2011.
Kristendemokraterne (KD) i Sorø-Ringsted-Slagelse-området afholder offentligt møde i Sorø Kultur- & Fritidscenter, Frederiksvej 27, Sorø, den 30. marts kl. 19.30.  KD’s landsformand, Bjarne Hartung Kirkegaard, der er opstillet som folketingskandidat i Region Sjælland, vil berette om Kristendemokraternens sociale profil. Endvidere vil kredsenes folketingskandidater, Mette Guldager fra Slagelse kredsen samt Christian Frovin Lorentzen fra Sorø-Ringsted kredsen deltage. De vil hovedsageligt behandle emner af interesse for Region Sjælland. Der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål til folketingskandidaterne. Der serveres kaffe og kage under mødet, der afsluttes kl. 21.30.


Kristendemokraternes landsformand Bjarne Hartung Kirkegaard sagde i sin formandstale på hovedbestyrelsesmødet de 22. nov. 2008 bl.a. følgende:

For mig står kristendemokratisk politik som frihed. Frihed fra liberalistiske ideologier, som på papiret nærer udstrakt tiltro til de økonomiske markedskræfter - men som i dansk statslig sammenhæng er planøkonomi og statsstyring på vej mod minimalstaten - og fra socialistisk, kollektivistisk tankegang, der også satser på statens planstyring.

Det ultimative må for Kristendemokraterne i Danmark være at komme i Folketinget, at få indflydelse på lovgivningen. For vi ønsker at præge samfundet ud fra det kristne livs- og menneskesyn, næstekærligheden og forvalteransvaret.

Vi tager udgangspunkt i kristendommen, hvor vi finder værdier og normer, der er inspirationskilde for den politiske tænkning i arbejdsfællesskabet i Kristendemokraterne. Livs- og menneskesynet, næstekærligheden og forvalteransvaret er med til at give tryghed blandt partiets trofaste støtter gennem mange år.

KD bygger stadig på de samme værdier, som Kristeligt Folkeparti i sin tid blev stiftet på, og er som nævnt stadig inspireret af kristendommen. KD er stadig et midterparti og kan fortsat samarbejde med såvel Venstre og Konservative som Socialdemokraterne og Radikale m.fl. - hen over midten i dansk politik.