Folketingskandidat
Maria av Skarði Bundgaard
Navn: Maria av Skarði
Alder: 44 år
Stilling: Fysioterapeut
Fødested: Odense
Hjemby: Odense
Mærkesager:
Værdig behandling af mennesker, som er i kontakt med de offentlige sagssystemer. Alt for mange personer bliver klemt, glemt, overhørt og bliver ofre for langsommelig sagsbehandling med kassetænkning. Det medfører lange, ubehagelige sagsforløb, der tærer på familierne/enkeltpersonerne og samtidig er megadyre rent administrationsmæssigt.
Frit valg for familierne – pengene skal følge børnene/individet. Og så skal forældrene selv have mulighed for at bestemme, om børnene skal passes hjemme, i offentlig institution eller privat. Det samme gælder i skolerne, på plejehjem osv. Vi skal væk fra idéen om, at alle personer i en given aldersgruppe kan passes ind i samme kasse.
Hvorfor er du KD’er?
KD har et rødt hjerte – hvor vi ønsker ordentlige forhold for alle – uanset lønindtægt, etnisk oprindelse, seksualitet osv. Samtidig har vi en blå økonomi, hvor vi skal vide, hvor pengene kommer fra, før vi bruger dem – i stedet for at regningen ender hos min datters og eventuelle børnebørns generationer.
Hvad vil du gøre for Fyn?
Jeg vil arbejde for en forsøgsordning med gratis offentlig trafik på Fyn, financieret af indtægten fra Storebæltsbroen. Hvis det viser sig at være en god ordning, skal det indføres i resten af landet. Jeg vil hjælpe med at rydde op i det offentlige system, hvor der er rigtig mange fynske sager, hvor borgerne er blevet svigtet.
Min politik i en sætning:
Alle skal behandles med respekt og værdighed – og det behøver ikke altid at koste ekstra.
