Er det et mål i sig selv at splitte familier ad?

Vi er 1000 anbringelser af børn og unge fra at nå resultatet fra 2016 – året efter Løkke regeringen satte kraftige lempelser ind, på grundlaget for tvangsindgreb i børnefamilierne.

Der fra af skulle det blot sandsynliggøres, at forældre på sigt ikke kunne varetage barnets omsorg – det skulle med andre ord ikke kunne dokumenteres ud fra klare og objektive kriterier.

Sådan er det fortsat.

Det betyder at forældre med en fortid som udsat, fx. selv at have været anbragt, eller en ældre men dog ikke aktuel diagnose er i stor risiko for, at få tvangsfjernet deres børn, uden ret til at kunne bevise at diagnose eller forhold fra barn- og ungdom ikke længere udgør en væsentlig og dermed afgørende faktor i deres liv eller forældreevne.

Det betyder også, at børn med diagnoser fejlvurderes til at være omsorgssvigtet, af myndighedspersoner uden faglige kompetencer herfor.

I min egen bopælskommune har vi været vidne til en frygtelig sag, hvor en lille dreng blev vurderet tidligt omsorgssvigtet allerede da han var et par måneder gammel, blandt andet grundet manglende øjenkontakt – senere skulle det dog vise sig, at barnet led af en sjælden nervesygdom, som kun har en udgang.
Den meget triste af slagsen.
Forældrene fik aldrig medhold og deres søn er i dag borte.

Det samme sker i uhyggeligt mange sager, hvor børn senere diagnostiseres inden for autisme spektrummet.

Autisme er et genetisk betinget handicap, som blandt andet medfører, at man udvikles i et andet tempo end jævnaldrende.

Børn inden for autismespektrummet kan blandt andet have vanskeligheder ved at, benytte øjenkontakt, mimik og gestik til at kommunikere med andre derved kan de opleve udfordringer ved at tilpasse sig i samspillet med andre og indgå i sociale krav.

De trækker sig ofte fra social kontakt, særligt med jævnaldrende.

Yderligere har barnet en forsinket sprogudvikling og motorisk er de også ofte sat bagud i forhold til deres jævnaldrende.
Fødselskomplikationer og kemikalier har også vist sig at spille en rolle i udviklingen og graden af forskellige udviklingsforstyrrelser.

Alligevel splitter man familierne ad og anklager forældrene for at være uegnede og fratager dem mere og mere samværsret, fordi barnet vurderes til ikke at kunne rumme samværet.
– ofte uden objektive og helhedsorienterede vurderinger fra fageksperter.

Retssikkerheden er truet

Med barnets lov har de danske forvaltninger fået øget beføjelser til, at lave indgreb i familiernes ret til privat- og familieliv.

Dette på trods af flere undersøgelser, som dokumenterer, at der alt for ofte sker grove tilsidesættelser af lovgivning på området, manglende inddragelse af sagsoplysning og på trods af talrige afsløringer om magtanvendelser og stigende mistrivsel blandt anbragte børn.

Disse tilsidesættelser har udelukkende konsekvenser for de børnefamilier, som bliver ofre for sagsbehandling og afgørelsesprocesser, hvor retssikkerheden er blevet kompromitteret. Myndighederne kan dermed frit splitte familier ad og udsætte børnene for yderligere omsorgssvigt. Selv i de familier, hvor familierne gentagende gange på eget intiativ, forud har tigget og bedt kommunerne om støtte tiltag og forebyggende indsatser.
Indsatserne giver man dog glædeligt, når barnet er blevet anbragt.

Mette Frederiksen ønsker at være på børnenes side

Det lyder sympatisk – og mon ikke vi alle ønsker og anser os selv, som værende på børnenes side?
Men er man entydigt på børnenes side, når man ubegrundet splitter børnefamilier ad og kun lader børn og forældre se hinanden 45 min. Hver 6. Uge?

Er man på børnenes side, når man fra statens side udsætter børnefamilier for forældrefremmedgørelse, til trods for en børnekonvention, som giver børn ret til familie?

Er man på børnenes side, når man lader de tilbagestående forældre sejle i egen traumeramte sø, efter at have frataget dem deres kæreste eje og trukket dem igennem en opslidende og fejlsøgende forvaltningsproces?

Forventer man, at forældrenes forældreevne automatisk styrkes og forbedres ved at plukke barnet ud af relationen og forventer man, at det vil styrke familiens evne til på sigt at knytte familiære bånd, så barnet efter anbringelse fortsat føler sig som en del af en familie?
Hvor er “hensynet” til barnet blevet af her i mellemtiden?

Barnets lov har ikke øget børnefamiliernes eller børnenes retssikkerhed eller hensynet til barnets tarv tilfredsstillende og Folketinget ønsker IKKE at indføre en forvaltningsdomstol eller erstatningskrav og sanktionsmuligheder, så retssikkerheden overholdes og brud herpå kompenseres, af de offentlige myndigheder i Danmark.

Det finder jeg utrolig bekymrende!

Derfor kæmper jeg for at KristenDemokraternes 15 krav, i forbindelse med indførelsen af Barnets Lov kan implementeres i dansk lovgivning.

Vil du hjælpe os?

Partistøtteloven gør det vanskeligt for os, at råbe Folketinget op, derfor lever vores arbejde fremadrettet af donationer og medlemskontingenter.

Du kan støtte vores arbejde på flere forskellige måder:

Du kan selv blive medlem af KristenDemokraterne og få indgående indblik og indflydelse i vores organisations arbejde her: Bliv medlem

Du kan hjælpe os med en gratis vælgererklæring her: Vælgererklæring

Eller støtte vores parti økonomisk på Mobilepay: 26329

Ønsker du særligt at støtte et af de fagudvalg, der står bag udspillet “Børnene først, eller hvad” noterer du blot en af følgende udvalg på overførslen:

– Børne- og familiepolitisk udvalg

– Retspolitiskudvalg

– Socialudvalget