POLITIK | DET MENER KD | FINANS, SKAT OG BOLIG
Finans, skat og bolig
En ansvarlig økonomisk politik
Den offentlige sektors økonomi er under et stærkt pres. Hvis vi vil bevare den velfærdsstat, vi kender i dag, og samtidig holde skatten i ro, kræver det, at der bliver prioriteret rigtigt, og administreret effektivt.
Vores største problem er ikke økonomi – det er, at vi har mistet nogle grundlæggende menneskelige værdier. I stedet har vi sat vores lid til, at velfærdssamfundet kan give os et godt liv.
Derfor handler det om at gøre velstand til velfærd.
Skattesystemet
Skattepolitikken skal sikre finansiering af de offentlige udgifter, social retfærdighed og et ansvarligt forbrug af naturens ressourcer.
Den økonomiske politik skal laves, så der satses på livskvalitet, bæredygtighed og menneskeligt fællesskab.
Dette skal kunne ses ved den enkeltes ansvar over for fællesskabet, retfærdig fordeling af goderne og respekt for naturens værdier.
Skattesystemet skal også tænke familien med som en økonomisk enhed. Lovgivningen skal være sådan, at ægteskabet ikke på nogen måde diskrimineres i forhold til andre samlivsformer.
Det er vigtigt, at flere kommer i arbejde, end at flere arbejder mere. Derfor bør hovedvægten i ændringer i skattesystemet ligge på lettelser i bunden, som vil gøre det mere attraktivt at gå fra overførselsindkomst til job.
Eftervederlag til politikere
KD vil arbejde for at ændre loven om vederlag for politisk arbejde således, at kommunal- og regionspolitikere, der skifter til landspolitisk arbejde, ikke kan få udbetalt eftervederlag samtidig med modtagelse af ministerløn og/eller vederlag fra folketinget.
Eftervederlag skal sikre en rimelig økonomisk overgang for en politiker, der ikke opnår stemmer nok til at opretholde en vederlagsgivende post i by-, kommunal- eller regionsråd.
Men når man forlader posten til fordel for en plads i folketinget eller en ministerpost, opnår man en så væsentlig forøgelse af vederlaget, at det er både unødvendigt og uanstændigt at udbetale eftervederlag. Det virker som en hån imod almindelige borgere, der altid selv skal sikre sig mod dobbelt ydelser fra det offentlige.
Ministerpension
KD mener, at ministerpensioner først skal udbetales, når vedkommende går på pension – enten ved normal pensionsalder eller eventuelt ved tildeling af førtidspension.
Det er ikke rimeligt, at man efter en ofte kort periode som minister kan få udbetalt ministerpension i årevis, inden man opnår pensionsalder eller status som pensionist. Det virker dobbeltmoralsk overfor almindelige borgere, der ikke alene må vente til pensionsalderen med at få deres pension udbetalt, men også må se pensionsalderen blive højere og højere.
Delt pensionsopsparing
KD vil arbejde for, at opsparing af både private og erhvervsrelaterede pensioner deles ligeligt mellem par. Det vil sikre, at den ene part ikke stilles dårligere, fordi man fx i en periode har gået hjemme med børn. Derudover vil det give mere frihed til alle, når man selv kan fordele sin pension.
Med den nuværende ordning stilles forældrene pensionsmæssigt ikke lige, fordi der ikke optjenes pensionsret i den periode, hvor man vælger at kvitte jobbet for at passe sine børn. Udsigten til forringet pensionsopsparing kan gøre det mindre attraktivt at vælge selv at passe børnene. Derfor er det en naturlig del af KDs familiepolitik, at forældrene er fælles om deres pensionsopsparing, ligesom de er fælles om børnenes opvækst.
Lavere moms på fødevarer
KD ønsker, at der indføres differentieret moms.
Differentieret moms vil ikke mindst være til gavn for de lavere indtægter, hvor en stor andel bruges på fødevarer. Men alle indkomstgrupper vil have gavn af en lavere moms på sundefødevarer. Grænsehandlen vil mindskes. Ved at sænke momsen i tæt sammenhæng med overenskomstforhandlinger vil lønpresset mindskes og Danmark vil blive mere konkurrencedygtigt - med mindre arbejdsløshed til følge.
KD støtter indførelsen af skat på aktiehandel
KD mener på linje med EU kommissionen, at den finansielle sektor bidrager til genoprettelsen af økonomien, eftersom den har modtaget massiv støtte fra medlemslandene under krisen. Derfor bør der lægges en skat på al handel med aktier og obligationer pålægges en afgift på 1 promille.
Den offentlige sektors økonomi er under et stærkt pres. Hvis vi vil bevare den velfærdsstat, vi kender i dag, og samtidig holde skatten i ro, kræver det, at der bliver prioriteret rigtigt, og administreret effektivt.
Vores største problem er ikke økonomi – det er, at vi har mistet nogle grundlæggende menneskelige værdier. I stedet har vi sat vores lid til, at velfærdssamfundet kan give os et godt liv.
Derfor handler det om at gøre velstand til velfærd.
Skattesystemet
Skattepolitikken skal sikre finansiering af de offentlige udgifter, social retfærdighed og et ansvarligt forbrug af naturens ressourcer.
Den økonomiske politik skal laves, så der satses på livskvalitet, bæredygtighed og menneskeligt fællesskab.
Dette skal kunne ses ved den enkeltes ansvar over for fællesskabet, retfærdig fordeling af goderne og respekt for naturens værdier.
Skattesystemet skal også tænke familien med som en økonomisk enhed. Lovgivningen skal være sådan, at ægteskabet ikke på nogen måde diskrimineres i forhold til andre samlivsformer.
Det er vigtigt, at flere kommer i arbejde, end at flere arbejder mere. Derfor bør hovedvægten i ændringer i skattesystemet ligge på lettelser i bunden, som vil gøre det mere attraktivt at gå fra overførselsindkomst til job.
Eftervederlag til politikere
KD vil arbejde for at ændre loven om vederlag for politisk arbejde således, at kommunal- og regionspolitikere, der skifter til landspolitisk arbejde, ikke kan få udbetalt eftervederlag samtidig med modtagelse af ministerløn og/eller vederlag fra folketinget.
Eftervederlag skal sikre en rimelig økonomisk overgang for en politiker, der ikke opnår stemmer nok til at opretholde en vederlagsgivende post i by-, kommunal- eller regionsråd.
Men når man forlader posten til fordel for en plads i folketinget eller en ministerpost, opnår man en så væsentlig forøgelse af vederlaget, at det er både unødvendigt og uanstændigt at udbetale eftervederlag. Det virker som en hån imod almindelige borgere, der altid selv skal sikre sig mod dobbelt ydelser fra det offentlige.
Ministerpension
KD mener, at ministerpensioner først skal udbetales, når vedkommende går på pension – enten ved normal pensionsalder eller eventuelt ved tildeling af førtidspension.
Det er ikke rimeligt, at man efter en ofte kort periode som minister kan få udbetalt ministerpension i årevis, inden man opnår pensionsalder eller status som pensionist. Det virker dobbeltmoralsk overfor almindelige borgere, der ikke alene må vente til pensionsalderen med at få deres pension udbetalt, men også må se pensionsalderen blive højere og højere.
Delt pensionsopsparing
KD vil arbejde for, at opsparing af både private og erhvervsrelaterede pensioner deles ligeligt mellem par. Det vil sikre, at den ene part ikke stilles dårligere, fordi man fx i en periode har gået hjemme med børn. Derudover vil det give mere frihed til alle, når man selv kan fordele sin pension.
Med den nuværende ordning stilles forældrene pensionsmæssigt ikke lige, fordi der ikke optjenes pensionsret i den periode, hvor man vælger at kvitte jobbet for at passe sine børn. Udsigten til forringet pensionsopsparing kan gøre det mindre attraktivt at vælge selv at passe børnene. Derfor er det en naturlig del af KDs familiepolitik, at forældrene er fælles om deres pensionsopsparing, ligesom de er fælles om børnenes opvækst.
Lavere moms på fødevarer
KD ønsker, at der indføres differentieret moms.
Differentieret moms vil ikke mindst være til gavn for de lavere indtægter, hvor en stor andel bruges på fødevarer. Men alle indkomstgrupper vil have gavn af en lavere moms på sundefødevarer. Grænsehandlen vil mindskes. Ved at sænke momsen i tæt sammenhæng med overenskomstforhandlinger vil lønpresset mindskes og Danmark vil blive mere konkurrencedygtigt - med mindre arbejdsløshed til følge.
KD støtter indførelsen af skat på aktiehandel
KD mener på linje med EU kommissionen, at den finansielle sektor bidrager til genoprettelsen af økonomien, eftersom den har modtaget massiv støtte fra medlemslandene under krisen. Derfor bør der lægges en skat på al handel med aktier og obligationer pålægges en afgift på 1 promille.
