KD’s fem-punktplan

for efteråret 2021

Den seneste tid har vist, at landet politisk står med en række brændende platforme, som kræver en fundamental ny måde at tænke løsninger på og et opgør med en række systemfejl, som vi har fået gennemført over de seneste tyve år.

Det er følgende områder, hvor handling trænger sig på, og som vi ved, der skal forhandles om i efteråret:

1. Afghanistan og de mennesker vi åbenlyst har et ansvar for.

2. Klimaudfordringerne og vores energiproduktion.

3. For få hænder på arbejdsmakedet.

4. Børnefattigdom/­ydelseskommissionen.

5. Udhuling af vores demokratiske infrastruktur, hvor de lokale nyhedsørkener breder sig rundt om i landet.

1. Afghanistan

KD vil give de mennesker, som vi evakuerer til Danmark og som har hjulpet Danmark under krigen, permanent ophold i Danmark. Det har vi sagt under hele forløbet, og det står vi fast på.

De mennesker vil altid være forfulgt af Taliban. Det ved vi. Det ved alle. Vi ønsker, at de får permanent ophold i Danmark via den særlov, som vi skal behandle til Folketingets åbning. Vi kan ikke være bekendt at sætte disse menneskers liv på hold i to år.

FAQ: Afghanistan

Hvor mange afghanere ønsker KD til Danmark?

Foreløbigt er der 900, der har arbejdet for Danmark, som har søgt om at komme til landet.

Disse mennesker har vi som minimum ansvaret for. De burde tildeles varigt ophold, da tanken om at de nogensinde kan vende hjem i et Taliban-styret land, er absurd.

Hvad med de kommende flygtningestrømme?

Danmark har et medansvar for, at tingene er gået, som de er. Men det ansvar må vi løfte i flok i Nato og EU. Det handler også om sikkerhedspolitik. Landene bør beslutte en fælles politik og en fælles fordelingsnøgle med nogle klare objektive regler. Det giver ikke mening at sætte tal på, hvor mange Danmark skal tage.

Hvorfor er KD med i en aftale, der kun giver to års ophold, når I er imod?

Det er vi fordi, aftalen først og fremmest handler om at redde og evakuere mennesker. 

Det tager vi ansvar for. Men vi har under forhandlingerne gentagne gange protesteret over det midlertidige ophold. Desværre som det eneste parti i Folketinget.

Er KD generelt imod midlertidigt ophold?

Det er bedre at tilbyde folk midlertidigt ophold end slet intet. Men sporene fra Helle Thorning-regeringens midlertidige opholdstilladelser skræmmer. Syrerne sendes hjem, fordi myndighederne i Danmark – som det eneste i verden – har vurdere flere områder som stabile. Det er muligt, at der ikke alle steder er kamphandlinger, men Assad sidder stadig ved magten. Ville man have sendt østtyskere tilbage til Stasi under den kolde krig? Næppe.

Men hvad så med integrationen – I siger jo, at antal betyder noget?

Ja, antallet betyder noget. Men det betyder også noget, om man giver mennesker et sted i verden, eller om de konstant skal leve med uvished om fremtiden. Man kan ikke integrere folk, der får at vide, at de skal tilbage. Og man kan ikke give dem en følelse af, at de betyder noget. Derfor tror vi på, at integrationen styrkes ved at give mennesker rodfæste og derfra stille krav til dem.

2. Klima og kernekraft

Sommeren har været den varmeste nogensinde, siden vi begyndte at måle. Klima har igen haft store konsekvenser for verdens befolkning. Vi er nødt til at tage skeen i den anden hånd, når det gælder vores energiproduktion: KD går til finanslovsforhandlinger med det klare ønske, at der afsættes 500 mio. kroner til forskning i kernekraft, så vi kan understøtte en renere energiproduktion. Det handler ikke om atomkraftværker som Tjernobyl. Det handler blandt andet om fjerde generation af sikker kernekraft, blandt andet saltkraftværker, der kan være i en skibscontainer og ikke er farlige for mennesker.

Vi kan ikke alene vende udviklingen med vind og sol. Og vi kan ikke blive ved at være afhængig af olie, gas og kul. KD ønsker fokus på udvikling af sikker kernekraft. Det handler om klima. Men det er også et sikkerhedspolitisk spørgsmål, ligesom erfaringerne fra Tyskland viser, hvordan uligheden og fattigdommen stiger markant, hvis vi undsiger rene og billige energikilder.

FAQ: Klima og kernekraft

Er I ved at importere et ny Tjernobyl?

KD ønsker ikke atomkraftværker, som vi kender dem fra tidligere, til Danmark. Under ingen omstændigheder. Den nye 4. generation af kernekraft og de såkaldte saltkraftværker er noget helt andet. Saltkraft kan rummes i en skibscontainer og er ikke farligt.

Er kernekraft farligt for mennesker?

De gamle atomkraftværker var farlige. Og forskningen i den nye form for kernekraft er slet ikke tilendebragt. Derfor står KD ikke på synspunktet om at indføre kernekraft. Men vi skal investere i forskningen, så kernekraften kan bidrage til at løse klimaproblemerne. Olie, kul og gas har kostet mange menneskeliv. Langt flere end atomkraften nogensinde kommer i nærheden af. Og klimaudfordringerne gør det samme. Koster liv. Det er farligt ikke at undersøge alle muligheder for ren energi.

Kan saltkraftværker eksplodere?

Nej.

Er I sikre på, at kernekraft er vejen frem?

Det er i hvert fald dumt ikke at understøtte forskningen i sikker kernekraft – specielt fordi man er så langt med forskningen. Så må vi efterfølgende se, om det er muligt at leve op til krav om affald, ren energi og sikkerhed.

3. Arbejdsudbud/skat

I denne uge har Dansk Industri været fremme med forslag om en præmie til efterlønsmodtagere, der arbejder. Det er et sympatisk forslag, som vi bakker op. Økonomien buldrer igen frem, og vi står med en ganske alvorlig udfordring i form af mangel på arbejdskraft. Hvis ikke vi løser den udfordring sammen, braser fundamentet om velfærden sammen.

Men der er brug for mere langsigtede strukturelle forbedringer. KD vil øge antallet af hænder på arbejdsmarkedet med 70.000 årligt. Det gør vi blandt andet ved at sætte skatten på arbejde kraftigt ned. Topskattegrænsen skal hæves til 800.000 og beskæftigelsesfradraget øges fra 10,65 til 26,6 procent. Det giver en gennemsnitsfamilie 29.000 kroner i skattelettelser årligt. Vi finansierer blandt andet med stop for tilgangen til efterløn i 2025 samt en løbende reduktion af rentefradragsretten. Herudover ønsker vi at nedsætte indtjeningsgrænsen for udlændinge til 300.000 kroner.

FAQ: Arbejdsudbud/skat

Hvorfor vil i sætte skatten ned for de rigeste ved at hæve grænsen for topskat?

Det er ikke de rigeste, der tjener 800.000. kroner om året. Men helt generelt handler det ikke om at give noget til den ene eller den anden. Det handler om at skabe den bedste og billigste måde at øge arbejdsudbuddet på. Topskattegrænsen er for lav, fordi for mange helt almindelige mennesker rammer den ved en ekstra indsats.

Hvorfor finansierer I med rentefradrag og stop for tilgang til efterløn?

Renten er meget lav og derfor betyder det ikke det helt store for den enkelte. Desuden er det bedre for samfundet at beskatte fast ejendom end at beskatte arbejde hårdt. Hvad efterlønnen angår, er det en dårlig idé at belønne folk for at trække sig tidligt tilbage, selvom de er friske og raske.

Hvorfor vil I nedsætte grænsen for udlændinges ret til at arbejde i Danmark?

Fordi vi fremover vil få brug for al den arbejdskraft, vi kan få. Ikke mindst i servicesektoren, hvor lønnen ikke er så høj, er der brug for hænder. Ellers bliver det umuligt at levere den service, vi forventer i fremtiden.

4. Børnefattigdom

Vi har en regering, der har slået sig op på at være børnenes statsminister. Og vi har en række støttepartier, der altid slår sig op på at være der for børnene. Vi forventer derfor at få klar støtte fra venstrefløjen til at afskaffe fattigdomsydelserne såsom kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, når vi skal forhandle videre om ydelseskommissionens anbefalinger. Vi ved godt, at det kræver flere penge, men dem har vi anvist finansiering til i KD’s 2030 plan. Det er uværdigt at bringe mennesker i fattigdom i den tro, at de derved kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er helt andre ting, der skal til, hvis vi vil øge arbejdsudbuddet i Danmark.

Har du lyst til at læse mere om, hvad KD vil gøre for at sikre den gode barndom for alle?

FAQ: Børnefattigdom

Hvorfor foreslår I noget, som går ud over arbejdsudbuddet?

Fordi det først og fremmest er en etisk fordring ikke at bringe folk i fattigdom og skabe en dårlig start for børnene. KD har en 2030-plan, som netto forbedrer arbejdsudbuddet med 70.000 mennesker. OGSÅ når vi tager højde for vores kamp mod fattigdomsydelser.

Er I ikke bange for, at folk bare sidder og feder den hjemme, hvis ikke vi presser dem ud på arbejdsmarkedet?

Der er ikke mange mennesker, som ikke har lyst til at være en del af fællesskabet. I KD vil vi stille krav om, at man laver noget for sine penge. Men fattigdomsydelser bringer ikke en masse mennesker i arbejde. Det tvinger snarere folk ud i kriminalitet.

Hvorfor skal folk, der kommer hertil, bare have kontanthjælp og ikke integrationsydelse?

Fordi kontanthjælpen ikke er noget, man optjener til, og fordi det ikke nytter noget at marginalisere mennesker fra starten. Vi har råd til at tage os godt at de svageste.

5. Investering i demokratisk infrastruktur

Nyhedsørkenerne breder sig. Annoncekronerne forsvinder fra danske medier. Vores demokratiske infrastruktur bliver udhulet.

Derfor vil KD investere ti mia. kroner i danske medier. Vi ønsker, at de nuværende midler til at understøtte danske medier fordobles. Det skal finansieres gennem et folkeligt medejerskab. Vi foreslår en medieskat og et solidaritetsbidrag fra de medier, der ønsker del i støtten. Pengene skal målrettes journalistiske arbejdspladser og mindst to mia. kroner skal gå til lokale-regionale medier.

Det er mange penge, men småt i forhold til de store giganters budgetter. Vi har ikke råd til at lade være.

Vores opfordring til regeringen er: Kom nu i gang med de medieforhandlinger.

FAQ: Investering i demokratisk infrastruktur

I sætter skatten ned et sted for bare at hæve den et andet sted. Hvorfor?

Vi har i KD’s 2030-plan lavet en samlet beregning for skatten, og der kompenseres rigeligt for den enkelte på topskat og beskæftigelsesfradrag til, at medieskatten ikke rammer nogen. Alle pensionister og førtidspensionister fritages i øvrigt for medieskat i vort oplæg.

Det er et voldsomt stort tal for mediestøtte. En fordobling. Er det ikke bare overbud?

Kigger man på de store udenlandske konkurrenter, er ti mia. kroner en dråbe i havet. De har jo budgetter på 100 og 200 mia. dollars. Det handler om fortsat at levere stof, som er relevante for danskerne. Det kan man ikke, når annoncekronerne forsvinder. For så er der ikke penge til dansk journalistisk.

Hvordan sikrer I, at pengene ikke går til aktionærer?

Vi vil målrette vores mediestøtte til journalistik. Og vi ønsker den bredt ud i hele landet, så der også fremover vil være kritiske journalister til at kigge magthaverne i kommuner og regioner over skuldrene.