Psykiatri
Kristendemokraterne mener, at hvert menneske er værdifuldt og fortjener respektfuld og effektiv hjælp i alle livets faser. Vi kæmper for en psykiatri og socialpsykiatri, hvor behandlingen er individuel, sammenhængende og baseret på håb og recovery.
Alle mennesker har værdi – uanset hvad
Kristendemokraterne tror på, at alle mennesker har værdi – hele livet igennem.
Ingen skal måles på deres præstationer, evner eller produktivitet. Vi tror på, at livet rummer både op- og nedture, og derfor har vi alle brug for hinanden – i familien, blandt venner og frivillige – men også som fællesskab og samfund. Et stærkt samfund er et, hvor vi står sammen – især når nogen har det svært.
Når mennesker kæmper med psykiske udfordringer, er hjælpen ofte opdelt i to verdener:
Den ene er det fysiske sundhedsvæsen – hos den praktiserende læge, på sygehuset, hos speciallæger. Den anden er psykiatrien og socialpsykiatrien.
Vi mener, at disse verdener skal hænge bedre sammen. Hjælpen skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske og deres pårørende – ikke i systemets struktur. Og det kræver samarbejde – på tværs af faggrænser, sektorer og myndigheder.
Alt for ofte ser vi gode projekter forsvinde, når bevillingerne udløber. Det giver kun mening for de få, der tilfældigvis er med, mens det står på. Resten må se til fra sidelinjen. Det er spild af tid, kræfter og penge – og det er ikke værdigt. Vi ville aldrig acceptere den tilgang i kræftbehandlingen. Så hvorfor gøre det i psykiatrien?
Derfor har Kristendemokraterne samlet 33 konkrete anbefalinger til, hvordan vi sammen kan skabe en mere menneskelig, helhedsorienteret og bæredygtig psykiatri og socialpsykiatri.
Vi tror på at livet rummer både og- og nedture, og derfor har vi alle brug for hinanden. Og vi har brug for et meningsfuldt og reelt løft for psykiatriområdet.
33 initiativer til en styrket psykiatri
Kristendemokraterne har samlet 33 konkrete anbefalinger til, hvordan vi sammen kan skabe en mere menneskelig, helhedsorienteret og bæredygtig psykiatri og socialpsykiatri.
Lighed i behandling og menneskesyn
- Mennesker skal mødes med respekt og nærvær – uanset baggrund
Mennesker, der i mange år har været en del af psykiatrien, socialpsykiatrien eller misbrugsområdet, har ret til samme behandling som alle andre. Men det kræver tid og tillid. Mødet med systemet skal være præget af få kendte ansigter og en varm, menneskelig tilgang. - Lighed betyder ikke enshed – det betyder individuel hjælp
Alle fortjener den rette hjælp – men det kræver, at vi møder hver enkelt med blik for netop deres behov. Én størrelse passer ikke til alle. - Vi skal tro på, at det er muligt at få det bedre
Alle – både fagpersoner og samfundet som helhed – skal møde mennesker med psykiske lidelser med håb og medmenneskelighed. Det gælder især dem, der har haft lange og tunge forløb. For det er muligt at komme sig – og det skal vores tilgang afspejle. - Tidligere patienter kan vise vejen til håb og heling
Når mennesker, der selv har været igennem systemet, deler deres erfaringer, bliver håbet mere levende og troværdigt. Derfor skal vi inddrage såkaldte “peer-medarbejdere” – tidligere patienter, som nu er uddannet til at støtte andre på deres vej mod bedring. - Bag voldsom adfærd ligger ofte smerte og afmagt
Når mennesker reagerer voldsomt, handler det ofte om angst, frustration eller manglende evne til at sætte ord på deres følelser. Derfor skal medarbejdere være godt uddannede og trygge i deres arbejde. Forråelse opstår, når man føler sig magtesløs – og det må vi for alt i verden undgå.
En Tydelig retning og et fagligt ståsted i psykiatrien
- Fælles retningslinjer skal give ensartet og tryg hjælp
Sundheds- og Socialstyrelsen skal i fællesskab sikre, at psykiatrien og socialpsykiatrien arbejder ud fra fælles faglige standarder. Det skaber tryghed for både medarbejdere og borgere – og sikrer, at alle får en ordentlig og sammenhængende behandling, uanset hvor i landet man bor. - Psykiatri og fysisk sundhed skal spille bedre sammen
Når sygehuse og psykiatri samles i én organisation, giver det mulighed for tættere samarbejde. Det betyder, at en borger på sygehuset lettere kan få hjælp fra en psykiatrisk medarbejder – og omvendt. Den tilgang bør også gælde i socialpsykiatrien. Der er allerede gode erfaringer fra samarbejder mellem politi og psykiatri, som bør udbredes. - Slut med puljer – ind med faste bevillinger
Når psykiatrien kun får penge i midlertidige puljer, skaber det usikkerhed. Vi ønsker en fast økonomi, så indsatsen kan planlægges og udvikles over tid. På den måde kan vi sikre et stabilt og højt serviceniveau – til gavn for både borgere og ansatte. - Hjælpen må ikke stoppe ved sektorgrænser
Borgerens behov skal altid komme først – ikke systemets opdeling. Når flere myndigheder er inde over, skal de samarbejde i stedet for at pege fingre af hinanden. Vi ønsker klare regler, så ansvaret ikke falder mellem to stole.
Tidlig indsats – børn og unge skal ikke vente
- Tidlig hjælp til børn i mistrivsel skal være en realitet i hele landet
Der er allerede lavet lovgivning om fremskudt hjælp til børn, der mistrives. Det skal vi sikre bliver til virkelighed i alle 98 kommuner inden udgangen af 2026. Tidlig indsats kan ændre liv – og det skal være en ret, ikke et postnummerlotteri. - PPR skal være frontlinjen mod mistrivsel
Når skoler, daginstitutioner og forældre får hurtig støtte fra PPR, kan mange problemer løses, før de vokser sig store. Det vil også aflaste psykiatrien, så de børn og unge med størst behov kan få hurtigere og bedre hjælp. - Unge skal have hjælp, før de bryder sammen
Rådgivning, netværk og samtalegrupper kan være afgørende for unge, der kæmper med ensomhed, angst eller stress. Civilsamfundet og kommunen skal arbejde tættere sammen, og velafprøvede metoder som f.eks. Cool Kids bør udbredes. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge lange psykiatriske forløb.
En Tydelig retning og et fagligt ståsted i psykiatrien
- Medicin kan være nødvendig – men det er ikke nok
Mennesker i psykiatrien har brug for mere end piller. De har brug for samtaler, terapi og meningsfulde aktiviteter, som hjælper dem med at finde ro og livsglæde. Det kan være alt fra musik og motion til kunst og madlavning – det handler om at få hele mennesket med. - Socialpsykiatrien skal være et trygt net i hverdagen
Når livet vakler, skal der være nogen at gribe én. Den socialpsykiatriske indsats skal kunne hjælpe med det, der er brug for – uden bureaukratiske benspænd. Og den skal støtte op om både den psykiatriske og fysiske behandling. - Mindre medicin – mere liv
Medicin skal gives med omtanke og i samarbejde. Bivirkninger og langtidsskader er reelle risici. Derfor skal læger, psykiatere og socialpsykiatriske medarbejdere løbende vurdere, om behandlingen er den rette – og om der findes bedre alternativer. - Fysisk sundhed må ikke glemmes
Mennesker i psykiatrien skal screenes og følges op som alle andre. For mange dør alt for tidligt – ikke af deres psykiske sygdom, men af oversete fysiske lidelser. Det skal vi tage alvorligt. - Sunde tænder giver værdighed og overskud
Tandpleje skal være gratis for mennesker med psykiatriske diagnoser. Den medicin, de får, kan skade tænderne – og dårlig tandpleje går ud over både helbred og selvværd.
Uddannelse og job og plads i fællesskabet
- Mennesker med psykiatriske diagnoser har også drømme
En psykisk sygdom betyder ikke, at man ikke kan uddanne sig eller arbejde – i hvert fald ikke altid. Mange har perioder med overskud, og derfor skal døren til uddannelse og beskæftigelse altid stå på klem. Gode erfaringer – som f.eks. IPS-projekter i Region Midtjylland – viser, at det virker. - Løn må ikke koste førtidspensionen
Nogle kan i perioder arbejde lidt. Men reglerne gør, at man risikerer at miste sin førtidspension, hvis man tjener for meget – også selvom man kun har det godt i en kort periode. Det er utrygt og uretfærdigt. Vi ønsker regler, der gør det muligt at afprøve arbejdsmarkedet uden at miste alt. - Mentorstøtte og psykiatrisk hjælp skal hænge sammen
Mennesker med psykiske udfordringer har ofte mange indsatser omkring sig – og det kan skabe forvirring. Når en mentor fra jobcenteret og en kontaktperson fra socialpsykiatrien arbejder sammen, kan de supplere hinanden og skabe ro og overblik. - Skånejob kræver støtte – også til arbejdsgiveren
Mange arbejdsgivere vil gerne hjælpe – men de er usikre på, hvad det kræver. Derfor skal der være adgang til en mentor, som kan støtte både borger og virksomhed. Det gør det nemmere at skabe holdbare løsninger, hvor alle trives.
Sprog, stigma og syn på psykisk sygdom
- Vi skal tale åbent og ærligt – og turde gå forrest
Alt for mange lever i stilhed med deres psykiske lidelse. Vi har brug for rollemodeller og kampagner, der tør tale om det svære – og som viser, at man kan leve et godt liv med en psykisk sygdom. Vi skal væk fra at se mennesker som klienter – og begynde at se hele mennesker. - Recovery handler om mere end metoder – det er en ny begyndelse
At komme sig handler om at genfinde sig selv, finde mening og være en del af fællesskabet. Recovery-orienteret rehabilitering bygger på håb, sundhed og medbestemmelse. Det handler om at invitere borgeren ind i planlægningen – ikke bare tilbyde en færdig pakke. - Fremtidens psykiatri skal udvikles i fællesskab
Fagpersoner, pårørende og mennesker med egne erfaringer skal lære sammen. Gennem fælles temadage og kurser kan vi skabe en fælles forståelse af, hvad god hjælp er – og hvordan vi kan styrke tryghed, håb og livsmod.
rettigheder, struktur og sammenhæng
- Et trygt forløb kræver én, der holder styr på det hele
Når mange fagpersoner og systemer er involveret, har man brug for én tovholder – en fast kontaktperson, der kender én og sikrer sammenhæng og tryghed. Det bør være en ret, ikke et held. - Hjælp nytter ikke, hvis man ikke kan komme frem
Behandling kræver adgang. Derfor skal befordring, ledsagelse og tolkning være en rettighed – uanset om man har fysiske eller psykiske udfordringer. - Psykiatriplanen skal føres ud i livet – med de nødvendige penge
Vi har fået en 10-årsplan for psykiatrien. Den skal ikke bare stå på hylden – den skal gennemføres. Det kræver vilje og midler. Vi ønsker også en styrket indsats for forskning, så vi hele tiden bliver klogere og dygtigere. - Ingen må stå alene i mørket – vi har brug for døgnåbne linjer
Selvmordsforebyggelse kræver, at der altid er nogen at tale med. Der skal være døgnåbne telefonlinjer, hvor mennesker i krise kan få hjælp – også midt om natten, når mørket føles tungest. - Ingen skal udskrives for tidligt – flere sengepladser nu
I dag mangler der sengepladser i psykiatrien. Det betyder, at patienter nogle gange udskrives for tidligt – ikke fordi de er raske, men fordi der er brug for sengen. Det er ikke værdigt. Vi skal sikre nok pladser til, at alle får den tid, de har brug for. - OPUS skal være for flere – ikke kun førstegangspatienter
OPUS har vist sig effektivt for unge, der får deres første psykiatriske diagnose. Vi ønsker at udbrede metoden, så flere kan få glæde af den – også dem, der ikke er førstegangsramte. - Misbrug og psykisk sygdom skal behandles samtidig
Mennesker med både misbrug og psykisk sygdom får ofte ikke den hjælp, de har brug for – fordi systemet er delt. Vi skal sikre, at de får én samlet behandling, der tager hånd om begge udfordringer. Det er både mere skånsomt og mere effektivt.
Særligt udsatte og hjemløse
- Gaden er ikke et hjem – psykisk syge hjemløse skal have den rette hjælp
Alt for mange med psykiske lidelser ender på gaden, fordi de falder mellem to stole. De får hverken hjælp fra psykiatrien eller kommunen. Forsorgshjem er ikke skabt til mennesker med psykoser og misbrug. Det er uværdigt for dem – og urimeligt for personalet. Vi har brug for særligt målrettede tilbud. - Nye løsninger til ældre med komplekse behov
Nogle ældre hjemløse har psykiske lidelser og fx alkoholdemens. De kan ikke leve på gaden – og de passer heller ikke ind i eksisterende tilbud. Derfor skal kommuner og regioner udvikle nye botilbud i fællesskab, hvor både geriatri og psykiatri tænkes ind.
KristenDemokraterne ønsker langt større fokus på at styrke psykiatrien. Vi fremlagde inden sidste Folketingsvalg et udspil med forslag til at styrke psykiatrien med over 6 milliarder kroner – årligt. Vi mener, at området er underfinansieret, og at der mangler handling. Masser af handling! Derfor tror vi på, at 33 initiativer skal styrke psykiatrien, og at vi skal i gang nu.
