POLITIK | DET MENER KD | SKOLE OG UDDANNELSE
Familie og børn
Børnenes Finanslov
Sundhed og værdier
Skole og uddannelse
Landbrug og fødevarer
Kultur
Forskning og etik
Flygtninge, integration, ulande
Miljø og energi
Kirke og tro
Kommuner og regioner
Arbejdsmarked, erhverv
Finans, skat og bolig
Den mindre by skal leve
Retsvæsen
Europa
Udenrigspolitik og forsvar
Skole og uddannelse
Uddannelse for livet
Grundlaget for vores værdier lægges, mens vi er børn, og her har skolen en meget vigtig rolle at spille. Derfor skal skolen ikke kun undervise om arbejdslivet, men om hele livet. Den skal give almene færdigheder, personlig udvikling, lyst til læring, stillingtagen og kompetencer til at handle rigtigt. Den skal sikre både høj faglighed og plads til kreativitet, fantasi og leg.
Eleverne skal møde værdier, så de opdrages til en positiv livsholdning og oplæres i demokrati og identitet som verdensborger.
Der skal være et tæt samarbejde mellem skole og hjem, men skolen skal ikke overtage hjemmets funktion. Derfor siger KD nej til helhedsskolen. Børn har brug for fritid udenfor skolens og statens rammer. Brug for at tage ansvar og være en del af civilsamfundet. De har brug for tid alene og med familien. Skolen er en vigtig del af børns liv, men må ikke blive det eneste, som former deres barndom.
KD er imod den massive brug af tests og vil afskaffe alle krav om tests og læreplaner i skolerne. Skolerne skal sættes helt fri til selv at sammensætte hverdagen for eleverne på netop den måde, der passer til netop den enkelte skoles børn. Det sikrer kreativ faglighed for de ansatte og de bedste vilkår for eleverne.
For at videreudvikle samfundet er det vigtigt, at forskning og uddannelse får høj prioritet. KD vil investere i forskning og afskaffe både fremdriftsreformen og uddannelsesloftet. Uddannelse bliver ikke bedre af, at man skynder sig igennem. Vi vil hellere investere i kvalitet, der sikre fremtidens velfærd frem for at stresse de studerende igennem til stor skade både for den enkelte studerende og hele samfundet.
De danske højskoler er en kulturel hjørnesten og skal derfor sikres gode vilkår. Højskoler og alle frie skoler er vigtigt for at sikre et mangfoldigt skolevæsen, hvor vi uddanner mennesker til livet frem for arbejdere til markedet.
Friskoler
Muligheden for at oprette og drive frie skoler er en frihedsret, der skal bevares i et demokratisk samfund med respekt for mindretal.
De frie skoler kan drives i overensstemmelse med bestemte religiøse eller politiske opfattelser eller på et bestemt pædagogisk grundlag. Skolernes idégrundlag må ikke antastes af staten, f.eks. ved særlige krav til skolernes vedtægter, eller ved at staten vil have indflydelse på bestyrelsens sammensætning.
Staten skal sørge for, at det er økonomisk muligt for forældrene at sende deres barn på en fri skole. Forældrebetalingen skal være på et beløb, så alle, også handicappede børn eller børn med særlige vanskeligheder, får mulighed for at gå i en privat skole.
Det offentliges tilsyn med de frie skoler skal bevares. Men de frie skoler skal selv fastlægge mål, indhold og metoder for undervisning, så længe det faglige niveau er på højde med, hvad der normalt kræves i folkeskolen.
Der skal være mulighed for oprettelse af frie gymnasier mv. og frie videregående uddannelser, således at principperne om det frie skolevalg gælder på alle niveauer.
Børnepasning
KD vil sikre ordentlige forhold i daginstitutionerne, så forældre har et reelt frit valg til at vælge offentlig pasning med høj kvalitet. Derfor skal der indføres minimumsnormeringer på maks. 3 vuggestuebørn pr. voksen og maks. 6 børnehavebørn pr. voksen. Samtidig skal der sikres høj faglighed blandt de ansatte.
KD vil sikre børns ret til at være børn. Derfor skal alle læreplaner, sprogtest og unødvendig dokumentation afskaffes i institutionerne. Vi har tillid til, at forældre – sammen med pædagogerne og de andre ansatte – kan sikre børnenes trivsel. Det er vigtigere, at tiden bruges på børnene frem for på systemer.
Undervisningsloven, som idag kun dækker skoler og uddannelsesinstitutioner, skal udvides til også at omfatte daginstitutioner, så børn og unge sikres ordentlige forhold, fra de er helt små.
KD vil give et tilskud til de forældre, der selv vil passe deres børn svarende til min. 85% af en institutionsplads. Det skal sikre forældrene reelt frit valg til at vælge netop den pasning, der er bedst for deres børn. Der skal være frit valg mellem, om forældrene vil bruge pengene på at lade deres børn passe, eller de vil passe dem selv. Det vil give mange børn en bedre start på livet; både børn og forældre vil få færre sygedage, og det vil give bedre plads og mere tid i institutionerne.
Sundhedsplejerskeordningen skal sammen med pædagoger føre opsyn med, at også hjemmepassede børn trives.
Religionsundervisning
Folkeskolens undervisning i kristendom skal også i fremtiden være med til at lægge grundlaget for værdierne i vort samfund. Der skal undervises i de store verdensreligioner, og det skal ske på en fordomsfri måde og på den måde give et nuanceret billede af dem.
Der skal være mulighed for at blive fritaget for religionsundervisningen, men kun hvis eleven bliver undervist i et tilsvarende stof på en anden måde.
SSP-arbejde
Det såkaldte SSP-samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi har vist gode resultater. Arbejdet på tværs af sektorerne er nødvendigt for at opnå en helhedsorienteret indsats i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge, som er truet af kriminalitet.
Familien skal inddrages mere aktivt, når børn eller unge begår vold eller kriminalitet uanset, hvor alvorligt det er. Ungdomskriminaliteten er ikke blot et anliggende for offentlige myndigheder. Det er i familien, det mest grundlæggende arbejde skal gøres, for det er her, børn og unge for alvor henter deres grundlæggende værdier og holdninger.
SU til udeboende studerende under 18 år
KD vil give SU til udeboende studerende under 18 år. Det giver friheden tilbage til de elever under 18 år, som af forskellige årsager ikke kan bo hjemme. Dermed tvinges de ikke til at arbejde næsten fuldtids ved siden af uddannelsen. Derudover giver det også frihed til unge fra hjem med problemer, så de ikke tvinges til at blive i problemerne af økonomiske årsager.
Alkoholfri skoler og undervisningssteder
KD ønsker et forbud mod indtagelse af alkohol på alle skoler, gymnasier, ungdomsuddannelser og øvrige institutioner med elever og studerende under 18 år.
Alkohol medfører indlæringsvanskeligheder og kan på længere sigt give kronisk hjerneskade. Derfor skal drukkulturen blandt ganske unge ikke understøttes af offentlige myndigheder ved at lægge lokaler til festerne.
KD mener i øvrigt, at offentlige midler ikke skal gå til at betale for hærværk eller oprydning efter private fester.
Mødepligt på de videregående uddannelsers to første semestre
Der sker hvert år enorme ressourcespild på de danske uddannelsesinstitutioner, og ressourcer, der kunne være blevet brugt til at sikre et højere fagligt niveau hos endnu flere studerende, går tabt til administration og fiktive studerende.
KD foreslår, at der, for at imødekomme behovet for stramninger, indføres mødepligt på alle landets videregående uddannelsers to første semestre. Forslaget vil medføre klare gevinster for såvel de studerende som for samfundet som helhed: Kravet om mødepligt har dels til formål at fastholde de studerende i studiet, dels at give uddannelsesinstitutionerne et værktøj til at frasortere de ”fiktive” studerende, dvs. de studerende, der enten aldrig møder op, eller som ikke i tilstrækkelig grad passer deres studier.
Grundlaget for vores værdier lægges, mens vi er børn, og her har skolen en meget vigtig rolle at spille. Derfor skal skolen ikke kun undervise om arbejdslivet, men om hele livet. Den skal give almene færdigheder, personlig udvikling, lyst til læring, stillingtagen og kompetencer til at handle rigtigt. Den skal sikre både høj faglighed og plads til kreativitet, fantasi og leg.
Eleverne skal møde værdier, så de opdrages til en positiv livsholdning og oplæres i demokrati og identitet som verdensborger.
Der skal være et tæt samarbejde mellem skole og hjem, men skolen skal ikke overtage hjemmets funktion. Derfor siger KD nej til helhedsskolen. Børn har brug for fritid udenfor skolens og statens rammer. Brug for at tage ansvar og være en del af civilsamfundet. De har brug for tid alene og med familien. Skolen er en vigtig del af børns liv, men må ikke blive det eneste, som former deres barndom.
KD er imod den massive brug af tests og vil afskaffe alle krav om tests og læreplaner i skolerne. Skolerne skal sættes helt fri til selv at sammensætte hverdagen for eleverne på netop den måde, der passer til netop den enkelte skoles børn. Det sikrer kreativ faglighed for de ansatte og de bedste vilkår for eleverne.
For at videreudvikle samfundet er det vigtigt, at forskning og uddannelse får høj prioritet. KD vil investere i forskning og afskaffe både fremdriftsreformen og uddannelsesloftet. Uddannelse bliver ikke bedre af, at man skynder sig igennem. Vi vil hellere investere i kvalitet, der sikre fremtidens velfærd frem for at stresse de studerende igennem til stor skade både for den enkelte studerende og hele samfundet.
De danske højskoler er en kulturel hjørnesten og skal derfor sikres gode vilkår. Højskoler og alle frie skoler er vigtigt for at sikre et mangfoldigt skolevæsen, hvor vi uddanner mennesker til livet frem for arbejdere til markedet.
Friskoler
Muligheden for at oprette og drive frie skoler er en frihedsret, der skal bevares i et demokratisk samfund med respekt for mindretal.
De frie skoler kan drives i overensstemmelse med bestemte religiøse eller politiske opfattelser eller på et bestemt pædagogisk grundlag. Skolernes idégrundlag må ikke antastes af staten, f.eks. ved særlige krav til skolernes vedtægter, eller ved at staten vil have indflydelse på bestyrelsens sammensætning.
Staten skal sørge for, at det er økonomisk muligt for forældrene at sende deres barn på en fri skole. Forældrebetalingen skal være på et beløb, så alle, også handicappede børn eller børn med særlige vanskeligheder, får mulighed for at gå i en privat skole.
Det offentliges tilsyn med de frie skoler skal bevares. Men de frie skoler skal selv fastlægge mål, indhold og metoder for undervisning, så længe det faglige niveau er på højde med, hvad der normalt kræves i folkeskolen.
Der skal være mulighed for oprettelse af frie gymnasier mv. og frie videregående uddannelser, således at principperne om det frie skolevalg gælder på alle niveauer.
Børnepasning
KD vil sikre ordentlige forhold i daginstitutionerne, så forældre har et reelt frit valg til at vælge offentlig pasning med høj kvalitet. Derfor skal der indføres minimumsnormeringer på maks. 3 vuggestuebørn pr. voksen og maks. 6 børnehavebørn pr. voksen. Samtidig skal der sikres høj faglighed blandt de ansatte.
KD vil sikre børns ret til at være børn. Derfor skal alle læreplaner, sprogtest og unødvendig dokumentation afskaffes i institutionerne. Vi har tillid til, at forældre – sammen med pædagogerne og de andre ansatte – kan sikre børnenes trivsel. Det er vigtigere, at tiden bruges på børnene frem for på systemer.
Undervisningsloven, som idag kun dækker skoler og uddannelsesinstitutioner, skal udvides til også at omfatte daginstitutioner, så børn og unge sikres ordentlige forhold, fra de er helt små.
KD vil give et tilskud til de forældre, der selv vil passe deres børn svarende til min. 85% af en institutionsplads. Det skal sikre forældrene reelt frit valg til at vælge netop den pasning, der er bedst for deres børn. Der skal være frit valg mellem, om forældrene vil bruge pengene på at lade deres børn passe, eller de vil passe dem selv. Det vil give mange børn en bedre start på livet; både børn og forældre vil få færre sygedage, og det vil give bedre plads og mere tid i institutionerne.
Sundhedsplejerskeordningen skal sammen med pædagoger føre opsyn med, at også hjemmepassede børn trives.
Religionsundervisning
Folkeskolens undervisning i kristendom skal også i fremtiden være med til at lægge grundlaget for værdierne i vort samfund. Der skal undervises i de store verdensreligioner, og det skal ske på en fordomsfri måde og på den måde give et nuanceret billede af dem.
Der skal være mulighed for at blive fritaget for religionsundervisningen, men kun hvis eleven bliver undervist i et tilsvarende stof på en anden måde.
SSP-arbejde
Det såkaldte SSP-samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi har vist gode resultater. Arbejdet på tværs af sektorerne er nødvendigt for at opnå en helhedsorienteret indsats i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge, som er truet af kriminalitet.
Familien skal inddrages mere aktivt, når børn eller unge begår vold eller kriminalitet uanset, hvor alvorligt det er. Ungdomskriminaliteten er ikke blot et anliggende for offentlige myndigheder. Det er i familien, det mest grundlæggende arbejde skal gøres, for det er her, børn og unge for alvor henter deres grundlæggende værdier og holdninger.
SU til udeboende studerende under 18 år
KD vil give SU til udeboende studerende under 18 år. Det giver friheden tilbage til de elever under 18 år, som af forskellige årsager ikke kan bo hjemme. Dermed tvinges de ikke til at arbejde næsten fuldtids ved siden af uddannelsen. Derudover giver det også frihed til unge fra hjem med problemer, så de ikke tvinges til at blive i problemerne af økonomiske årsager.
Alkoholfri skoler og undervisningssteder
KD ønsker et forbud mod indtagelse af alkohol på alle skoler, gymnasier, ungdomsuddannelser og øvrige institutioner med elever og studerende under 18 år.
Alkohol medfører indlæringsvanskeligheder og kan på længere sigt give kronisk hjerneskade. Derfor skal drukkulturen blandt ganske unge ikke understøttes af offentlige myndigheder ved at lægge lokaler til festerne.
KD mener i øvrigt, at offentlige midler ikke skal gå til at betale for hærværk eller oprydning efter private fester.
Mødepligt på de videregående uddannelsers to første semestre
Der sker hvert år enorme ressourcespild på de danske uddannelsesinstitutioner, og ressourcer, der kunne være blevet brugt til at sikre et højere fagligt niveau hos endnu flere studerende, går tabt til administration og fiktive studerende.
KD foreslår, at der, for at imødekomme behovet for stramninger, indføres mødepligt på alle landets videregående uddannelsers to første semestre. Forslaget vil medføre klare gevinster for såvel de studerende som for samfundet som helhed: Kravet om mødepligt har dels til formål at fastholde de studerende i studiet, dels at give uddannelsesinstitutionerne et værktøj til at frasortere de ”fiktive” studerende, dvs. de studerende, der enten aldrig møder op, eller som ikke i tilstrækkelig grad passer deres studier.
