HVORDAN DET HELE STARTEDE?
Klik dig gennem årene på vores interaktive tidslinje
Kristeligt folkeparti stiftes
Kristeligt Folkeparti blev stiftet den 13. april 1970 på Unge Hjems Højskole ved Aarhus. Højskolen har stadig dét bord, som partistifterne sad ved - og har navngivet bordet efter partiet.
Kommer ind i Folketinget med hele syv mandater
Kristeligt Folkeparti kommer i Folketinget med hele 7 mandater. Her ved formand Jens Møller, der sikrede partiet en stabil vælgertilslutning op igennem 1970’erne.
Kristeligt Folkeparti Ungdom stiftes
Ungdomspartiet, Kristeligt Folkepart Ungdom, ser dagens lys. Mange unge samles om at sætte den kristendemokratiske ideologi ind i samtiden.
Det hidtil bedste valg med 5,3 % af stemmerne
Et helt fantastisk folketingsvalg. Nu sidder Kristelig Folkeparti med hele 9 mandater i Folketinget - det hidtil bedste valgresultat med 5,3% af stemmerne.
Går med i Firkløverregeringen
Kristeligt Folkeparti er med i den nye Firkløverregering. Christian Christensen bliver miljøminister.
Partiet står nu med to ministerposter
Poul Schlüter fordeler ministerposterne efter valget: Foruden Christian Christensen, som beholder Miljøministerposten - så bliver Flemming Kofod-Svendsen Boligminister.
Det hidtil bedste amts- og kommunalvalg
Det går rigtig godt: Kristeligt Folkeparti får 1.300 nye medlemmer, et godt EF-valg og rekorder ved kommunalvalget.
Går med i Rødkløverregeringen
Kristeligt Folkepart indtræder i Nyrups flertalsregering, hvor gruppeformand Jann Sjursen bliver Energiminister, og partiet cementerer sin position som midterparti. Desuden indtager Flemming Kofod-Svendsen ligeledes en ministerpost.
Ungdomsafdelingen skifter navn
KFU skifter navn til Danmarks Unge Kristendemokrater.
Atter i Folketinget, efter én periode ude
Kristeligt Folkepart bliver genvalgt til Folketinget, efter at have siddet udenfor i én enkelt periode. Partiet får fire mandater.
5. største parti målt på medlemstallet
Med 6200 medlemmer er Kristeligt Folkeparti landets femtestørste parti, målt på medlemstal.
Skifter navn til KristenDemokraterne
Kristeligt Folkepart skifter navn til KristenDemokraterne. Med det nye navn ønsker partiet at signalere fornyelse og slægtskab med de andre kristendemokratiske partier i Europa.
Får nyt partibogstav
KristenDemokraterne får ‘K’ som partibogstav og arver bogstavet fra kommunisterne.
Atter repræsenteret i Folketinget
KD er atter repræsenteret i Folketinget. Partiet er tungen på vægtskålen ved flere afstemninger, og får bl.a. gennemført flere hospicepladser på finansloven, selvom vi kun sidder med et enkelt mandat.
Atter repræsenteret i Regionsrådet og nu med 9 byrådsmedlemmer
Et valg med markant fremgang til KD. Partiet er nu repræsenteret i Regionsrådet, og er gået fra 6 til 9 byrådsmedlemmer.
Mere end en fordobling af stemmetallet ved folketingsvalget
KD opnår mere end en fordobling af stemmetallet ved folketingsvalget. Og er mindre end 200 stemmer fra en plads i Folketinget.
KD fejrer 50 års jubilæum
KD igen i folketinget
KD er igen repræsenteret i folketingssalen. Tilførslen at den garvede politiske profil, Jens Rhode, har sikret partiet et mandat i folketinget, hvor vi fortsat vil kæmpe for KDs værdier.
Fantastisk regions- og kommunalvalg
KD fik et super valg ved kommunal og regionsvalget og er nu repræsenteret med 1 regionsrådsmedlem og 11 byrådsmedlemmer.
KD ind i Brøndby Kommune
KD er nu repræsenteret i byrådet i Brøndby kommune.
Folketingsvalget 2022
KD får desværre er skuffende valg ved folketingsvalget. Kun 0.5% stemmer på KD.
Mod nye tider...
KD’s landsformand Marianne Karlsmose trækker sig ovenpå det skuffende valgresultat og overlader dermed formandskabet til politisk næstformand Henrik Hjortshøj og organisatorisk næstformand Jesper Housgaard.
Nyt fundament
De nye grundværdier vedtages ved partiets årsmøde i Middelfart. Der lægges en linje mere i tråd med de øvrige, moderne kristendemokratiske partier i Europa og politik lægges ud til de politiske programmer, der kommer til at bygge på de vedtagne grundværdier.