HVORDAN DET HELE STARTEDE?

Kristeligt Folkeparti blev stiftet den 13. april 1970 på Unge Hjems Højskole ved Aarhus. Højskolen har stadig dét bord, som partistifterne sad ved - og har navngivet bordet efter partiet.

Kristeligt Folkeparti kommer i Folketinget med hele 7 mandater. Her ved formand Jens Møller, der sikrede partiet en stabil vælgertilslutning op igennem 1970’erne.

Ungdomspartiet, Kristeligt Folkeparti Ungdom, ser dagens lys. Mange unge samles om at sætte den kristendemokratiske ideologi ind i samtiden.

Et helt fantastisk folketingsvalg. Nu sidder Kristelig Folkeparti med hele 9 mandater i Folketinget - det hidtil bedste valgresultat med 5,3% af stemmerne.

Kristeligt Folkeparti er med i den nye Firkløverregering. Christian Christensen bliver miljøminister.

Poul Schlüter fordeler ministerposterne efter valget: Foruden Christian Christensen, som beholder Miljøministerposten - så bliver Flemming Kofod-Svendsen Boligminister.

Det går rigtig godt: Kristeligt Folkeparti får 1.300 nye medlemmer, et godt EF-valg og rekorder ved kommunalvalget.

Kristeligt Folkepart indtræder i Nyrups flertalsregering, hvor gruppeformand Jann Sjursen bliver Energiminister, og partiet cementerer sin position som midterparti. Desuden indtager Flemming Kofod-Svendsen ligeledes en ministerpost.

Kristeligt Folkeparti bliver medlem af Europæisk Folkeparti, European People's Party, der er et fælleseuropæisk parti for kristendemokratiske og centrum-højre partier i Europa og det største parti i Europa-parlamentet, med EPP gruppen. Dermed indtræder man i Europas mest betydende politiske parti og nærmer sig sine søsterpartier ude i Europa.

KFU skifter navn til Danmarks Unge Kristendemokrater.

Kristeligt Folkeparti bliver genvalgt til Folketinget, efter at have siddet udenfor i én enkelt periode. Partiet får fire mandater.

Med 6200 medlemmer er Kristeligt Folkeparti landets femtestørste parti, målt på medlemstal.

Kristeligt Folkepart skifter navn til KristenDemokraterne. Med det nye navn ønsker partiet at signalere fornyelse og slægtskab med de andre kristendemokratiske partier i Europa.

KristenDemokraterne får ‘K’ som partibogstav og arver bogstavet fra kommunisterne.

KristenDemokraterne er atter repræsenteret i Folketinget. Partiet er tungen på vægtskålen ved flere afstemninger, og får bl.a. gennemført flere hospicepladser på finansloven, selvom vi kun sidder med et enkelt mandat.

Et valg med markant fremgang til KristenDemokraterne. Partiet er nu repræsenteret i Regionsrådet, og er gået fra 6 til 9 byrådsmedlemmer.

KristenDemokraterne opnår mere end en fordobling af stemmetallet ved folketingsvalget. Og er mindre end 200 stemmer fra en plads i Folketinget.

KristenDemokraterne er igen repræsenteret i folketingssalen. Tilførslen at den garvede politiske profil, Jens Rhode, har sikret partiet et mandat i folketinget, hvor vi fortsat vil kæmpe for KristenDemokraternes værdier.

KristenDemokraterne fik et super valg ved kommunal og regionsvalget og er nu repræsenteret med 1 regionsrådsmedlem og 11 byrådsmedlemmer.

KristenDemokraterne er nu repræsenteret i byrådet i Brøndby kommune.

KristenDemokraterne får desværre er skuffende valg ved folketingsvalget. Kun 0.5% stemmer på KristenDemokraterne .

KristenDemokraternes landsformand Marianne Karlsmose trækker sig ovenpå det skuffende valgresultat og overlader dermed formandskabet til politisk næstformand Henrik Hjortshøj og organisatorisk næstformand Jesper Housgaard.

Det nye værdigrundlag vedtages ved partiets landsmøde i Middelfart. Der lægges en linje mere i tråd med de øvrige, moderne kristendemokratiske partier i Europa og politik lægges ud til de politiske programmer, der kommer til at bygge på de vedtagne grundværdier.