Mere end 50 års aftryk
KristenDemokraterne blev stiftet i 1970, som Kristeligt Folkeparti, og har lige siden kæmpet for ét enkelt princip: mennesket før systemet. Vejen har budt på både medgang og modgang – fra ministerposter og mærkesager, der forandrede Danmark, til årene i modvind. Her er historien om, hvor vi kommer fra, og hvorfor vi kæmper videre.
Kristeligt Folkeparti stiftes
Stiftes den 13. april på Unge Hjems Højskole ved Aarhus som en reaktion på tidens værdiskred.
Ind i Folketinget
Partiet kommer ind i Folketinget ved jordskredsvalget med syv mandater.
Kristeligt Folkeparti Ungdom stiftes
Ungdomspartiet, Kristeligt Folkeparti Ungdom, ser dagens lys. Mange unge samles om at sætte den kristendemokratiske ideologi ind i samtiden.
Hidtil bedste valg
Det hidtil bedste valg med 5,3% af stemmerne, hvilket sikrer ni mandater.
Forbud mod børnepornografi
KrF's Inge Krogh var en af de første, der kæmpede for at gøre børnepornografi ulovligt, efter pornoen blev frigivet i 1969. Hun blev latterliggjort i årevis - men fik ret. I 1980 blev salg og distribution af børnepornografi forbudt ved lov.
I Firkløverregeringen
Partiet går med i Firkløverregeringen, og Christian Christensen bliver miljøminister, samt minister for nordiske anliggender.
Partiet står nu med to ministre
Poul Schlüter fordeler ministerposterne efter valget: Foruden Christian Christensen, som beholder miljøministerposten - så bliver Flemming Kofod-Svendsen boligminister.
Det hidtil bedste amts- og kommunalvalg
Det går rigtig godt: Kristeligt Folkeparti får nye medlemmer, et godt EF-valg, dog uden at opnå valg, og rekorder ved amts- og kommunalvalget.
Går med i Rødkløverregeringen
Kristeligt Folkeparti indtræder i Nyrups flertalsregering, hvor gruppeformand Jann Sjursen bliver Energiminister, og partiet cementerer sin position som midterparti. Desuden indtager Flemming Kofod-Svendsen ligeledes en ministerpost.
Partiet tilslutter sig EPP
Kristeligt Folkeparti bliver medlem af EPP, Det Europæiske Folkeparti, der er et fælleseuropæisk parti for kristendemokratiske og centrum-højre partier i Europa og det største parti i Europa-parlamentet, med EPP gruppen. Dermed indtræder man i Europas mest betydende politiske parti og nærmer sig sine søsterpartier ude i Europa.
Ungdomspartiet skifter navn
KFU skifter navn til Danmarks Unge Kristendemokrater.
Atter i Folketinget, efter én periode ude
Kristeligt Folkeparti bliver genvalgt til Folketinget, efter at have siddet udenfor i én enkelt periode. Partiet får fire mandater.
Blandt de største partier, målt på medlemstal
Med lidt over 6200 medlemmer er Kristeligt Folkeparti blandt de største partier i landet, målt på medlemstal.
Nyt navn: KristenDemokraterne
Kristeligt Folkeparti skifter navn til KristenDemokraterne. Med det nye navn ønsker partiet at signalere fornyelse og slægtskab med de andre kristendemokratiske partier i Europa.
Får nyt partibogstav
KristenDemokraterne får ‘K’ som partibogstav og arver bogstavet fra kommunisterne.
Atter repræsenteret i Folketinget
KristenDemokraterne er atter repræsenteret i Folketinget ved Per Ørum Jørgensen, der skiftede fra Det Konservative Folkeparti og til KristenDemokraterne. Partiet er tungen på vægtskålen ved flere afstemninger, og får bl.a. sikret flere hospicepladser på finansloven, selvom vi kun sidder med et enkelt mandat.
Fremgang i regions- og kommunalvalg
Et valg med markant fremgang til KristenDemokraterne. Partiet er nu repræsenteret i Regionsrådet, og er gået fra 6 til 9 byrådsmedlemmer.
Mere end en fordobling af stemmetallet ved Folketingsvalget
KristenDemokraterne opnår mere end en fordobling af stemmetallet ved folketingsvalget. Og er mindre end 200 stemmer fra en plads i Folketinget.
KristenDemokraterne fejrer 50 års jubilæum
KristenDemokraterne har aldrig været et stort parti, men har sat markante aftryk. I partiets historie finder vi nogle af de første stemmer, der kæmpede for at forbyde børnepornografi efter frigivelsen i 1969 - en kamp der banede vejen for forbuddet i 1980. Og med miljøministerposten i 1980'erne førte partiet en grønnere linje, end regeringen selv lagde op til. Det er den samme overbevisning, der driver os i dag: mennesket før systemet, og mod til at tage ansvar.
KristenDemokraterne igen i folketinget
Jens Rohde, folketingsmedlem valgt for Radikale Venstre, skiftede i 2021 til KristenDemokraterne og gav partiet et mandat i Folketinget frem til august 2022.
Fantastisk kommunalvalg
KristenDemokraterne fik et super valg ved kommunalvalget og er nu repræsenteret med 11 byrådsmedlemmer.
Folketingsvalget 2022
KristenDemokraterne får desværre et skuffende valg ved Folketingsvalget. Kun 0,5% stemmer på KristenDemokraterne.
Mod nye tider
KristenDemokraternes landsformand Marianne Karlsmose trækker sig ovenpå det skuffende valgresultat og overlader dermed formandskabet til politisk næstformand Henrik Hjortshøj og organisatorisk næstformand Jesper Housgaard.
Ny formand og ny kurs
I marts 2023 valgte KristenDemokraterne erhvervsmanden Jeppe Hedaa som ny landsformand. Med et ønske om at forny og styrke partiet satte han en klar retning: KD skal tilbage på stemmesedlen og gøre en forskel i dansk politik.
Nyt fundament
Det nye værdigrundlag vedtages ved partiets landsmøde i Middelfart. Der lægges en linje mere i tråd med de øvrige, moderne kristendemokratiske partier i Europa og politik lægges ud til de politiske programmer, der kommer til at bygge på de vedtagne grundværdier.
Regions- og kommunalvalget
KristenDemokraterne kom ud af valgene med 8 byråds- og kommunalbestyrelsesmedlemmer fordelt i fire forskellige kommuner. Vi er dermed større i kommunalpolitikken end Moderaterne, Alternativet og Frie Grønne.
Europæisk udsyn
Ved EPP's kongres i Valencia var KristenDemokraterne med, da Europas største borgerlige partifamilie satte retning for de kommende år og styrkede sin organisation. For KD handler det europæiske samarbejde om indflydelse, udsyn og ansvar.
Ikke på stemmesedlen - for første gang
Ved folketingsvalget i marts 2026 var KristenDemokraterne for første gang i partiets historie ikke på stemmesedlen. Et vælgererklæringssystem, der er blevet stadig sværere for nye og mindre partier, gjorde det ikke muligt at nå de godt 20.000 nødvendige erklæringer i tide. For KD blev det en bekræftelse af, hvorfor kampen for at komme tilbage på stemmesedlen betyder så meget.
Nyt ansigt, samme fundament
I sommeren 2026 fik KD - Kristendemokraterne ny partifarve, nyt logo og en ny hjemmeside. Fornyelsen er udtryk for den retning, partiet har sat: et moderne, borgerligt midterparti med mennesket i centrum - klar til at komme tilbage på stemmesedlen.