EUROPÆISK SAMARBEJDE
EPP og internationalt samarbejde
Vi står ikke alene i Europa
I Danmark kan kristendemokrati lyde som en lille politisk niche. Men ser man ud over Europa, er billedet et andet. Kristendemokratiske partier har i årtier formet kontinentets demokratier og velfærdssamfund - og KD er en del af den tradition gennem EPP.
En fælles europæisk grundtanke
EPP er Europas største centrum-højre-familie. Vi er ikke enige om alt – sådan er Europa ikke. Men vi står på et fælles fundament: frihed under ansvar, demokrati og respekt for det enkelte menneske. Politik handler ikke kun om stat og marked, men også om familien og de nære fællesskaber.
Derfor betyder det noget for Danmark
En stor del af de regler, der påvirker danske borgere og virksomheder, formes i EU. Derfor skal Danmark ikke stå isoleret. Vi skal have indflydelse dér, hvor beslutningerne bliver til – ikke først, når de allerede er vedtaget.
Sådan arbejder KD i Bruxelles
Selvom KD ikke har et EP-mandat i dag, arbejder vi aktivt i EPP. Vi deltager i arbejdsgrupperne, samarbejder med søsterpartier og lærer af lande, hvor kristendemokrater har haft regeringsansvar gennem årtier - fra familiepolitik til erhverv, migration og etik.
Et dansk parti med udsyn
Den udveksling går begge veje. Danmark bidrager med høj tillid, stærke institutioner og praktiske løsninger - det skal vi ikke holde for os selv. KD har rødder i dansk virkelighed, men tænker europæisk. Det giver både KD styrke og Danmark en ekstra vej til indflydelse.
- Niclas Aarestrup, international sekretær og udenrigsordfører
EUROPA-POLITIK
Europas største politiske familie
EPP samler kristendemokrater og borgerlige partier fra hele Europa. Sammen arbejder vi for et Europa, der er stærkt udadtil, trygt indadtil og tæt på de mennesker, det er til for. Vores fælles afsæt er enkelt: personlig frihed under ansvar, socialt medansvar og troen på det enkelte menneskes ukrænkelige værdighed.
Personlig frihed under ansvar
Et stærkt og sammenhængende Europa
Ukrænkelig menneskelig værdighed
Hvad betyder det for Danmark?
Billedgalleri
Aktiviteter i EU og Norden
EPP Political Assembly
EPP-kongressen i Valencia
EPP Political Assembly
EPP Political Assembly
EPP-kongressen i Valencia
EPP Political Assembly
EPP Political Assembly
Besøg hos svenske Kristdemokraterna
Besøg hos tyske CDU
Stuttgart, Tyskland
KD var også tilstede ved CDU's Parteitag, hvor der var samtaler med både vores tyske partnere og kollegaer, tyske organisationer og kollegaer fra vores bredere politiske familie i f.eks. Chile, Canada og New Zealand.
EPP Political Assembly
Wien, Østrig
Montenegros premierminister Milojko Spajić og international sekretær Niclas Aarestrup i forbindelse med at det montenegrinske parti Europa Nu! blev optaget i EPP. KD var tidligt i kontakt og forsøgte hjælpe montenegrinerne i processen.
EPP Political Assembly
Bruxelles, Belgien
EPP generalsekretær Dolors Montserrat i samtale med landsformand Jeppe Hedaa om nogle af de aktuelle udfordringer i Europa.
EPP Political Assembly
Bruxelles, Belgien
Gábor Berczeli, direktør for Robert Schuman Instituttet og international sekretær Niclas Aarestrup poserer til et foto midt i samtale om politisk udvikling og demokrati.