Medlem af
Giv vælgererklæring

Hvorfor betyder EPP noget?​

Kristendemokraterne står ikke alene. Vi er en del af Europas største borgerlige partifamilie.

EUROPÆISK SAMARBEJDE

EPP og internationalt samarbejde


Vi står ikke alene i Europa

I Danmark kan kristendemokrati lyde som en lille politisk niche. Men ser man ud over Europa, er billedet et andet. Kristendemokratiske partier har i årtier formet kontinentets demokratier og velfærdssamfund - og KD er en del af den tradition gennem EPP.

En fælles europæisk grundtanke

EPP er Europas største centrum-højre-familie. Vi er ikke enige om alt – sådan er Europa ikke. Men vi står på et fælles fundament: frihed under ansvar, demokrati og respekt for det enkelte menneske. Politik handler ikke kun om stat og marked, men også om familien og de nære fællesskaber.

Derfor betyder det noget for Danmark

En stor del af de regler, der påvirker danske borgere og virksomheder, formes i EU. Derfor skal Danmark ikke stå isoleret. Vi skal have indflydelse dér, hvor beslutningerne bliver til – ikke først, når de allerede er vedtaget.

Sådan arbejder KD i Bruxelles

Selvom KD ikke har et EP-mandat i dag, arbejder vi aktivt i EPP. Vi deltager i arbejdsgrupperne, samarbejder med søsterpartier og lærer af lande, hvor kristendemokrater har haft regeringsansvar gennem årtier - fra familiepolitik til erhverv, migration og etik.

Et dansk parti med udsyn

Den udveksling går begge veje. Danmark bidrager med høj tillid, stærke institutioner og praktiske løsninger - det skal vi ikke holde for os selv. KD har rødder i dansk virkelighed, men tænker europæisk. Det giver både KD styrke og Danmark en ekstra vej til indflydelse.

»Det internationale samarbejde handler ikke om fine møder i Bruxelles. Det handler om indflydelse, udsyn og ansvar.«

- Niclas Aarestrup, international sekretær og udenrigsordfører
EUROPA-POLITIK

Europas største politiske familie

EPP samler kristendemokrater og borgerlige partier fra hele Europa. Sammen arbejder vi for et Europa, der er stærkt udadtil, trygt indadtil og tæt på de mennesker, det er til for. Vores fælles afsæt er enkelt: personlig frihed under ansvar, socialt medansvar og troen på det enkelte menneskes ukrænkelige værdighed.

Personlig frihed under ansvar

Et stærkt og sammenhængende Europa

Ukrænkelig menneskelig værdighed

Hvad betyder det for Danmark?

Kristendemokraternes medlemskab af EPP giver Danmark en ekstra, direkte stemme i Europas største politiske familie, hvilket sikrer indflydelse på vigtige beslutninger om værdier, sikkerhed og samarbejde.

Billedgalleri

Aktiviteter i EU og Norden

Oplev glimt fra vores internationale netværksmøder, kongresser, kurser og bilaterale besøg.

Oversigt over plenarsalen i Europa-Parlamentet i Bruxelles under EPP Political Assembly. I forgrunden ses borde med bærbare computere, dokumenter og navneskilte, herunder et rumænsk flag og RMDC-skiltet. I baggrunden ses deltagere ved bordene med EPP-logoer og skærme synlige på podiet.

EPP Political Assembly

Bruxelles, Belgien

Political Assembly, det som bedst kan sammenlignes med et hovedbestyrelsesmøde.

EPP-kongressen i Valencia

EPP-kongressen i Valencia

Valencia, Spanien

3/4 af KD's delegation til EPP-kongressen i Valencia. Fra venstre til højre: Jesper Housgaard, Nik Bredholt og Jeppe Hedaa.

EPP Political Assembly

EPP Political Assembly

Bruxelles, Belgien

Niclas Aarestrup, international sekretær, og landsformand Jeppe Hedaa i samtale ved møde i Bruxelles. Pressefoto fra EPP.

EPP Political Assembly

EPP Political Assembly

Wien, Østrig

International sekretær Niclas Aarestrup med MEP, og formand for SME Europe, Jörgen Warborn fra Moderaterna i Sverige. Pressefoto fra EPP.

EPP-kongressen i Valencia

EPP-kongressen i Valencia

Valencia, Spanien

Partiformand Jeppe Hedaa i samtale med kommisær for forsvar og rumfart, Andrius Kubilius.

Fra venstre: Tysklands forbundskansler Friedrich Merz og EPP's gruppeformand i Europa-Parlamentet Manfred Weber ved bordenden, med David McAllister delvist synlig yderst til højre, under EPP Political Assembly i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

EPP Political Assembly

Bruxelles, Belgien

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz og EPP-præsident Manfred Weber.

EPP Political Assembly

EPP Political Assembly

Bruxelles, Belgien

EPP-præsident Manfred Weber og landsformand Jeppe Hedaa i samtale om aktuelle udfordringer.

Besøg hos svenske Kristdemokraterna

Linköping, Sverige

Nordisk kristendemokratisk samarbejde. Fra venstre: Arvid Karell (Finland), Ebba Busch (Sverige) og Niclas Aarestrup (Danmark).

Stor konferencesal med en taler på talerstolen, på bagvækken et stort CDU logo.

Besøg hos tyske CDU

Stuttgart, Tyskland

KD var også tilstede ved CDU's Parteitag, hvor der var samtaler med både vores tyske partnere og kollegaer, tyske organisationer og kollegaer fra vores bredere politiske familie i f.eks. Chile, Canada og New Zealand.

Niclas Aarestrup, international sekretær for KristenDemokraterne, og Montenegros premierminister Milojko Spajić foran EPP-bagvæg ved EPP Political Assembly i Wien, Østrig, den 29.-30. juni 2026.

EPP Political Assembly

Wien, Østrig

Montenegros premierminister Milojko Spajić og international sekretær Niclas Aarestrup i forbindelse med at det montenegrinske parti Europa Nu! blev optaget i EPP. KD var tidligt i kontakt og forsøgte hjælpe montenegrinerne i processen.

Jeppe Hedaa, formand for KristenDemokraterne, i samtale med Dolors Montserrat, generalsekretær for EPP (European People's Party), ved et EPP-arrangement. I baggrunden ses øvrige deltagere i et moderne mødelokale.

EPP Political Assembly

Bruxelles, Belgien

EPP generalsekretær Dolors Montserrat i samtale med landsformand Jeppe Hedaa om nogle af de aktuelle udfordringer i Europa.

Gábor Berczeli, direktør for Robert Schuman Institute og Niclas Aarestrup fra KD foran noget grønt som ligner grene med blade på.

EPP Political Assembly

Bruxelles, Belgien

Gábor Berczeli, direktør for Robert Schuman Instituttet og international sekretær Niclas Aarestrup poserer til et foto midt i samtale om politisk udvikling og demokrati.

Læs mere om EPP

Få adgang til vigtige ressourcer, officielle platforme og dybdegående politiske manifester herunder.

EPP's hjemmeside

Gå på opdagelse på EPP-gruppens officielle platform for at finde de seneste pressemeddelelser, nyheder og holdninger.

EPP's manifest

Det samlede politiske manifest, der opridser partiets grundlæggende visioner og målsætninger for det europæiske fællesskab.

EPP's program

Se det samlede arbejdsprogram og få et indblik i de konkrete løsningsmodeller, EPP arbejder for i Europa-Parlamentet.

Secret Link