Regeringen har netop fremlagt sine næste forslag i anden ombæring af 10-årsplanen for psykiatrien. Det er de samme penge, 4,5 mia. – som vi også blev lovet første gang. Det er gode og sundhedsfagligt funderede forslag – med enkelte skæverter. Socialminister Sophie Hæstorp Andersens bidrag er utilstrækkeligt – når der faktisk er behov for en stærk socialpsykiatrisk handleplan på det specialiserede område.
Det understreges gang på gang i Regeringens nye oplæg til 2. ombæring af 10-årsplanen for psykiatrien at forslagene er fagligt velfunderede og efter rådgivning fra en række aktørere på området. Det er virkelig også en styrke ved planen, at Regeringen lytter til fagligheden, men forslagene savner også at være konkrete.
Alligevel er der en række områder, hvor KristenDemokraterne vil pege på, at forslagene rammer ved siden af eller er utilstrækkelige:
- For det første er det jo gamle penge, forstået på den måde, at pengene – de 4,5 mia. – allerede er afsat frem til 2030, og at de først slår fuldt ud igennem i 2030. F.eks. er der i 2025 afsat 2,2 mia. og i 2026 2,8 mia., og heraf er de 1,9 mia. i gang med allerede at blive udrullet – så de nye initiativer fylder altså 354 mio. i 2025 og 831 mio. i 2026. Så det er på den lange bane, regeringens plan bliver gennemført. Til gengæld er det varige penge.
- På tirsdagens pressemøde taler Sundhedsminister Sophie Løhde om flere sengepladser – men det står der ikke noget om i planen. Det er nok noget af det, som der er allermest brug for. Alle sagsbehandlere i kommunerne kender til udskrivningsproceduren i psykiatrien, hvor de mindst dårlige udskrives – og ikke dem som reelt er færdigtbehandlede. Derfor genindlægges de også ofte indenfor 30 dage igen.
- Den største nyhed er i virkeligheden, at Regeringen vil afskaffe Sygesikringsgruppe 2 for alle specialer. Du kan ikke springe køen over – og til gengæld skal pengene bruges til flere ydrenumre.
- De nye klinikker til udredning og behandling af Autisme og ADHD skal ligge i regionerne – det har ellers været kritiseret at man oprettede nye klinikker. Men hvis det gives på regionalt niveau og som en organisatorisk integreret del af psykiatrien, kan det give god mening, at skille strømmen af patienter.
- Det store spørgsmål bliver imidlertid ressourcer i form af fagpersonale i psykiatrien. Hvor skal alle de mennesker, der bliver brug for, komme fra?
- Retten til sammenhængende udredning og behandling for børn og unge indenfor 60 dage lyder rigtig godt – altså at behandlingen kan komme i gang med det samme, mens udredningen pågår. Det er dog et brud på alm. lægefaglig tilgang – især hvis den igangsatte behandling er medicinsk.
- Socialpsykiatrien – og det er den som 98 kommuner leverer – er dog trængt i Socialministerens oplæg og tildels også forfejlet. I oplægget hedder det mere sammenhængende forløb for mennesker med svære psykiske lidelser. Der samarbejdes allerede i dag – men det der mangler er, at f.eks. den kommunale bostøtte må deltage ved læge-samtaler på sygehuset, at bostøtten må køre med borgeren til behandling, og således sikre, at behandlingen følges. I dag er det forbudt i mange kommuner, at bostøtten må hjælpe borgeren med disse ting. Borgere, som f.eks. er i kræftbehandling, dropper ud af behandlingen, fordi de ikke kan overskue at komme på sygehuset – som i de store regioner kan ligge langt væk – eller de har ikke pengene til at betale for flextrafik – eller kan ikke bruge flextrafik pga deres sygdom.
- Det er godt med udgående teams fra psykiatrien – men ligefrem gadeplansarbejde er noget, som kun de store og større byer har gavn af. Så mange psykiatriske borgere lever der heller ikke på gaden i de mindre provinsbyer. Her kan ressourcerne bruges bedre med en hurtigere indsats i forhold til at udvikle de udgående psykiatriske teams til socialpsykiatriske botilbud eller på væresteder
- Det er en rigtig god ide at der skal skabes bedre sammenhæng mellem sygehuspsykiatri og socialpsykiatri. Men der står ikke noget om, hvordan det konkret skal finde sted. Afklaringspladser kan kommunerne have svært ved at honorere, da hovedparten af de pladser de råder over, er opført efter almenboliglovgivning. Også her savner man at Socialministeren kommer mere på banen, da hun jo også er Boligminister – og dermed kan ændre i lovgivningen, så man også må drive botilbud i almene boliger – efter Serviceloven §§107 og 108.
KristenDemokraterne har en styrket psykiatri og socialpsykiatri som et højt prioriteret politisk emne og er på vej med 33 anbefalinger. KristenDemokraternes psykiatri- og sundhedsordfører Tina Mørk udtaler: Noget af det som i høj grad mangler i Regeringens fremlagte 10 års plan for psykiatrien er faglig specialiseret udvikling af midlertidige og varige botilbud til ældre borgere med komplekse psykiatriske udfordringer og evt. misbrugsproblemer, som i dag er en stor faglig udfordring for plejecentre og herberger. Jeg savnede derfor i høj grad Ældreministeren i dagens pressemøde i den anledning.
For yderligere information kontakt Psykiatri- og sundhedsordfører Tina Mørk, tlf. 20704690.