Uden et værdigrundlag bliver Danmark værdiløst
Jeppe Hedaa, Landsformand – KristenDemokraterne
Regeringen taler om åndelig oprustning, fordi de vil have opbakning til oprustning og krig. Højrefløjen taler om fædrelandskærlighed og tryner immigranter. Hvem har et seriøst bud på kristne værdier?
Jeg ønsker at rejse en samtale om, hvordan Danmark kan genetablere et fælles værdifundament, der kan samle os og styrke vores sammenhængskraft i en tid præget af polarisering, kortsigtethed og værdiløs pragmatisme.
Danmark står midt i en brydningstid. Klimakrise, digital omstilling med store konsekvenser fra kunstig intelligens, global uro, immigration og voksende social ulighed presser vores sammenhængskraft, mens den offentlige debat alt for ofte drives af overskrifter, meningsmålinger og politisk spin. I dette landskab lancerer vi hos KristenDemokraterne et bud på et gennemarbejdet værdigrundlag for Danmark: “Værdigrundlaget for Danmark”, der rækker ud over dagsaktuelle enkeltsager og taler direkte ind i det fundament, vi som folk har bygget på gennem mere end tusind år.
Det gør vi, fordi vi ønsker at genoplive samtalen om, hvad der er sandt, godt og rigtigt — en samtale, der engang bandt landsby, kirke, skole og parlamentariske institutioner sammen, men som i dag trues af polarisering og kortsigtet gevinsttænkning, og vi opfordrer Folketinget til at igangsætte en proces, hvor vi udvikler værdierne for Danmark. Uden det værdigrundlag, risikerer vi, at Danmark fortsætter et negativt ræs mod bunden, og at Danmark bliver værdiløst: Alt hvad vi som land tror på, håber på og agerer ud fra, bliver til taktik og kortsigtede hovsa-løsninger uden substans og uden retning.
KristenDemokraterne insisterer på, at stærke værdier er forudsætningen for både samfundets sammenhængskraft og for et stærkt og tillidsfuldt demokrati: Når vi ved, hvad der er værdifuldt, ved vi også, hvad der skal værnes om, og hvad der skal forandres.
Vi står over for udfordringer i vores samfund, som ikke kun kan håndteres kortsigtet og med taktisk blik. Hvis vores fællesskab skal trives, må de dyder og værdier, der har båret Danmark kontinuerligt gennem historien, sættes tydeligt på dagsordenen – og vi må agere efter dem.
Siden 1960’erne er de kristne værdier blevet fjernet fra vores skoler, vores hjem og ja, vores land. I dag går vi så og undrer os over, at livet føles, som om noget er gået i stykker. Men når man fjerner de kristne værdier, fjerner man kompasset, og vi ender i værdiløshed. Kristne værdier er ikke ligegyldige eller tomme ord; de er orden, de er kærlighed, de er trygge rammer, de er formål, og de er det etiske og ideologiske kompas, der holder os hjertevarme og ægte, vores tanker klare og vores hjem stabile.
Det på trods, har vi også lært meget nyt og godt, som har forbedret vores levevilkår de seneste årtier – særligt på rettighedsområdet. Det siger jeg, fordi ingen ønsker sig tilbage til 50’ernes samfund, som det var. Men vi er blevet opmærksomme på det som blev tabt i udviklingen, og når vi designer vores processer og tilhørende lovgivning i samfundet, så skal værdierne fremadrettet fungere som anker og kvalitetstest for politikere og embedsmænd. Det er her, at vi sikrer os, at vores løsninger er i harmoni med de værdier, som har formet vores nation gennem mere end tusinde år.
Værdierne sikrer kulturel kontinuitet, og den er vigtig. Værdierne er også samfundets helt grundlæggende “sprog”. Når værdierne er på plads og tydelige for enhver, så er der utroligt meget, som vi alle kan tage for givet. Det frigør energi til at fokusere på de virkelige udfordringer, men muliggør også et mere gnidningsfrit samarbejde, fordi vores værdier er harmoniseret. Sproget er ens, og meget mere sammenhængskraft og dermed opgaveløsning muliggøres.
Du kan sige, at vi skal skifte de kristne værdier ud med mere neutrale værdier, så borgerne selv kan vælge frit. Men det er tungt og omkostningskrævende for at samfund at skifte værdierne og dermed kulturen ud. Når man nedtoner de kristne værdier i et samfund, som vi har gjort det i efterkrigstiden, så efterlader man et kulturelt tomrum. Men tomrum er sjældent tomme ret længe. De bliver fyldt med alt muligt skrammel. Et valg om at sikre kulturel neutralitet er altså også et valg, men et valg vi som kristendemokrater ikke er enige i, er til gavn for Danmark.
Kirkerne i Danmark har været meget tilbageholdende med at blande sig i politik de seneste 70 år i Danmark. Det har de, fordi de har haft nok i sig selv i deres beskyttede mikro-samfund. Men de har også haft en misforstået respekt for, at samfundet i perioden ønskede kunne vælge på et neutralt værdigrundlag. Et neutralt værdigrundlag er også et valg, og det er et lumsk et af slagsen. For det er slet ikke så neutralt som man umiddelbart skulle tro. Det bliver som sagt erstattet af noget andet. Nu står vi uden Kirken som vores moralske og sociale rettesnor, og den nye og sekulære ideologi-erstatning blev til en mosaik af tankeretninger og livsstile. Videnskabstro og humanisme blev suppleret med Individualisme og selvrealisering, som det helt store i 60’erne. Her senest har en woke bevægelse fra USA kæmpet sig vej til Europa, med en aggressiv cancel-kultur, minoritetsdominans og absolutisme. Det hele er blandet med en forbrugskultur og materialisme. Forpligtende parforhold og familierne er ofret på det store frihedsalter. Næstekærlighed og ansvar er altså blevet erstattet af polarisering og selvcentrering i forskellige masker. Men det værste er, at denne kakofoni af stemmer og sprog har gjort os rodløse og uden et fælles værdisæt og dermed uden et fast, samlende og givet sprog. Derfor har vi også – fra vores politiske ståsted – forsøgt at titte ind i kirken, for at se om vi dog ikke kunne identificere nogle værdier, som igen kunne give os et fælles, kristent værdi-sprog. Nogle vi som politikere kan bruge, når vi skal udvikle politik.
Vi har nu identificeret disse værdier. Vi spørger naturligvis også de gejstlige, men de fleste er blevet indadvendte og uengagerede i samfundets udvikling. Derfor ender det næsten helt sikkert også med, at vi selv må tage ansvaret – hvilket man også kan sige er politikernes hovedopgave. Sådanne samfundsværdier kan helt sikkert orkestreres på mange forskellige måder. Vi har valgt at opdele 32 værdier i Teologiske dyder, Klassiske dyder, Relationelle værdier, Eksistentielle værdier, Samfundsværdier, Kirkens værdier og Åndelige værdier. Indenfor hver kategori har vi prioriteret 3-5 værdier.
De kristne værdier – som vi ser dem – har vi lagt op på vores hjemmeside (www.kd.dk/vaerdier), og de er hver især kun understøttet af en enkelt, forklarende sætning. Det er de, fordi de kan stå selv, og fordi de skal bruges i et hav af forskellige sammenhænge. De er vores nye fundament, og de er vores fælles sprog. Dem ønsker vi os at argumentere politisk ud fra. Politik er ikke religion eller tro – den slags overlader vi til kirkerne – men politik vil altid være forankret i en ideologi af en eller anden slags. Vores politik er bundet sammen med de kristne værdier, som vi ser dem, og vi håber inderligt, at de kan blive Danmarks fælles værdier og sprog. Det er vores drøm for et værdifuldt samfund.
Således forsøger vi at starte en samtale. Vi byder op til dans. Det er vi forpligtet til, for ingen har arbejdet mere med de kristne værdier end os. Vi skal byde ind med en værdiarkitektur, men vi skal også anvise konkrete dyder og værdier, som andre kan udfordre – og måske forbedre. Vigtigst er det, at vi dyrker dem i samfundet, så vi kan tænde lyset – i stedet for at gå forvirrede rundt og forbande mørket.
Velkommen i kampen om den Gode Nation.
Med ønsket om en god samtale.
Seneste kommentarer