dec 1, 2022

Birgit og Ester kæmper for det nære i Hedensted Kommune

dec 1, 2022

Birgit og Ester kæmper for det nære i Hedensted Kommune

I KD tror vi på at de gode beslutninger, tages bedst af dem der er tættest på problemstillingerne. Derfor har vi i KD også stor fokus på kommunalpolitik hvor vi er repræsenteret med hele 12 sæder i byråd og kommunalbestyrelser på tværs af landet.

Et af disse steder er Hedensted kommune hvor KD er repræsenteret med to kommunalbestyrelsesmedlemmer og dermed er det tredje største parti.

Birgit Jakobsen fortæller om hendes og kollega Ester Dues arbejde: ”Vi har netop i går afholdt kommunalbestyrelsesmøde i Hedensted, som blandt andet kom til at handle om, at vi i det nye år endelig får ansat en borgerrådgiver. Det er noget vi i KD har kæmpet for ved budgetforhandlingerne siden 2014, og sidste år lykkedes det at få flertal. Den primære opgave er at styrke dialogen og kommunikationen mellem borgere og kommunen, f.eks. ift. Sagsbehandling.”

Ester Due supplerer: ”Vi mangler ungdomsboliger i Hedensted. Det var noget, som vi i KD også bragte i spil under kommunalbestyrelsesmødet, da en bosætningsstrategi skulle vedtages. Boliger til de unge, som arbejder eller studerer, eller boliger til de unge, som skal have lidt ekstra støtte, f.eks. via en social vicevært.”

Birgit Jakobsen: ”Ester og jeg har et godt og konstruktivt samarbejde. Vi mødes en formiddag om ugen og taler dagsordenerne igennem fra de forskellige politiske udvalg/kommunalbestyrelsesmøder. Ja, i det hele taget forbereder vi os sammen, fordeler arbejdet, svarer på borgerhenvendelser osv.”

Valgt KV13
Birgit Jakobsen er medlem af Økonomiudvalget, medlem af Læringsudvalget (0-18 år) samt formand for et særligt unge-udvalg (§17,4)

Valgt KV21
Ester Due er medlem af Udvalget for Social Omsorg (ældre, handicap og sundhed) samt formand for Handicaprådet.

Læs mere om KD´s repræsentation i kommuner og regioner her: https://www.kd.dk/regions-og-byraadsmedlemmer/

 

 

KristenDemokraternes Landskontor
Sorøvej 1 | 4291 Ruds Vedby
Tlf. 33 27 78 10 (kl. 10-15) | Email: kd@kd.dk
Bankkonto: 5470-2037886