Ældre & omsorg

I KristenDemokraterne tror vi på ethvert menneskes unikke værdi og bidrag til samfundet. Vores ældre- og omsorgspolitik er rodfæstet i denne overbevisning: ”Ethvert menneske har uendelig værdi, uanset hvem det er, eller i hvilket omfang, det formår at bidrage til samfundet.”

Menneskets værdighed og relationer
Ethvert menneske er unikt og besidder en frihed og værdighed, der aldrig må krænkes. Uanset alder har vi alle et dybtgående behov for at indgå i forpligtende relationer og opleve et tæt samspil med vores medmennesker, især vores familie. Vores politik sigter mod at adressere alle aspekter af livets behov – fysisk, psykisk, socialt og åndeligt, så de ældre kan bevare en tilværelse fyldt med værdi.

Boligforhold for ældre
Når arbejdslivet ophører, overvejer mange ældre deres boligsituation. Mange ønsker at tilpasse deres boligforhold til denne nye fase i livet, hvad enten det er en mindre bolig, en bolig uden trapper eller at bo tættere på familie. For at imødekomme disse behov foreslår KristenDemokraterne:

  • At kommunerne sikrer en bred vifte af boligtilbud til ældre.
  • At myndighederne støtter oprettelsen af seniorkollektiver og bofællesskaber.
  • At ældre skal kunne søge bolig i en anden kommune med støtte fra deres egen kommune.
  • At der tilbydes fælles boliger til ægtepar, hvis den ene part har behov for en plejebolig.
  • At der er ligestilling mellem fysisk og psykisk/kognitiv funktionsnedsættelse ved beregning af boligtilskud.

Retten til plejehjem og plejeboliger
I en tid, hvor flere ældre måske ikke kan klare sig i eget hjem, er det afgørende, at kommunen træder til og tilbyder en passende bolig eller plejeplads. KristenDemokraterne står fast på, at der skal være en garanti for, at de ældre bliver tilbudt en plads inden for to måneder efter at være blevet optaget på ventelisten. Når en ældre borger er blevet godkendt til en plejebolig, skal denne borger have retten til frit at vælge sin bolig. Vi ser også et stigende behov for at fokusere på forebyggende hjemmebesøg i alle kommuner samt at øge opmærksomheden på ældres tandstatus og mundhygiejne.

Forebyggelse og sundhedsfremme
Vi ser det som en prioritet at sikre, at så mange ældre som muligt forbliver raske, vedligeholder deres funktionsniveau og tager ansvar for deres egen livsstil. Økonomisk set har samfundet også gavn af, at ældre borgere forbliver raske, da funktionsnedsættelse kan resultere i stigende omkostninger.

Frivilligt arbejde og livskvalitet
For KristenDemokraterne er frivilligt arbejde en central søjle i ældreplejen. Dette arbejde tjener ikke kun til at styrke livskvaliteten for de ældre, men det er også en afgørende faktor i bekæmpelsen af ensomhed og isolation. Vi ser det som en kerneopgave at sørge for, at der findes et bredt spektrum af aktiviteter og socialt samvær tilgængeligt for vores ældre. Dette skal være tilgængeligt både gennem frivillige organisationer og gennem kommunale aktivitetscentre og dagcentre. Derudover er det essentielt, at vores ældre har adgang til motion og aktiviteter, der kan styrke deres fysiske velvære, som f.eks. balanceøvelser og gymnastik, der kan hjælpe med at forebygge fald.

  • Kommunerne skal ved lokalplaner, byggetilladelser og planlægning af byggeri i praksis sørge for, at der er en bred vifte af boliger, herunder evt. indgå aftaler med boligselskaber om at ældre har fortrinsret på venteliste til ældreegnede boliger.
  • Myndighederne skal se velvilligt på oprettelse af seniorkollektiver, bofællesskaber, herunder også opdeling af boliger til flere. KD ser det som en fordel både socialt og praktisk for de ældre.
  • KD støtter at ældre kan søge ældrebolig eller plejebolig i anden kommune, friplejehjem eller selvejende institution med visitation og betalingstilsagn fra egen kommune.
  • KD støtter at kommunerne skal kunne tilbyde ægteparbolig, hvis ægtefællen/samleveren ønsker at flytte med i plejebolig.
  • Fysisk og psykisk/kognitiv funktionsnedsættelse skal ligestilles ved beregning af boligtil- skud i plejebolig.
  • Der skal være en bred vifte af aktiviteter og socialt samvær både i frivilligt regi og i kom- munale aktivitetscentre og dagcentre.
  • Flest mulige ældre borgere skal have adgang til lettere motion og gymnastik ift. at forbedre balance og forebygge fald – evt. i samarbejde med foreninger.
  • Forebyggende hjemmebesøg skal fortsat prioriteres i samtlige kommuner.
  • Der skal være øget fokus på ældres tandstatus og mundhygiejne, hvilket er med til at sikre ernæring og sundhed.
  • Genindførelse af individuel støtte til tandbehandling skal sikre tidligere indsats mod gener og sygdomme i tænderne. Oet vil forebygge sygdom og modvirke social ulighed.
  • Kendskab til og brug af Fremtidsfuldmagt, plejetestamente og behandlingste stamente skal udbredes, hvor den ældre selv sammen med pårørende tager stilling til ønsker i tilfælde af, at man i fremtiden ikke længere er i stand til at tage relevante beslutninger.
  • Kommunerne skal have særligt fokus på at opspore og besøge borgere med særlig risi- ko jf. §79a stk 4. Herunder f.eks. hvor kommunen modtager henvendelser fra naboer.
  • At enhver modregning i folkepensionen for arbejdsindtægter Det gælder også ægtefællens indtægt. Oet skal erstatte seniorjob-ordningen, der har vist sig dyr og unød- vendig, idet den ikke reelt fastholder seniorer på arbejdsmarkedet.
  • Der skal afsættes ressourcer (tid) til at understøtte den ældre i at gøre mest muligt selv, uanset om det tager længere tid, end hvis medarbejderen udfører opgaven for den ældre.
  • KD anerkender, at der er behov for skriftlig dokumentation, for at sikre overlevering af vigtige informationer til at støtte sårbare ældres plejeforløb. Der skal lokalt skabes mulighed for at udarbejde standarder for dokumentationsniveauerne under hensyn til behovet, også for at sikre den sundhedsfaglige sikkerhed.
  • KD tager afstand fra krav om dokumentation udelukkende som kontrol.
  • Plejepersonalet skal opdateres regelmæssigt om håndtering af de udfordringer der er i plejen af demensramte enten i plejeboliger eller i egen bolig.
  • Der skal arbejdes med at bruge og udvikle den ældres potentiale. Fx skal information om den ældres livshistorie, vaner, interesser og personlige værdier indgå i planlægningen af plejen ligeså vel som information om helbredsmæssige forhold.
  • Den ældres egne værdier og ønsker skal respekteres. Ældre opfordres til, gerne sam- men med pårørende, at få udfyldt Fremtidsfuldmagt, plejetestamente og behandlingstesta mente, og på den måde give udtryk for, hvad den enkelte lægger vægt på.
  • Sagsbehandlingstiden for værgemålsansøgninger i Familieretshuset skal nedsættes markant. Det tager oftest 4-6 måneder, hvilket er uholdbart for en person, der er ude af stand til at tage vare på sig Ældre, der pga demens eller andre lidelser, har et omfat- tende plejebehov, men ikke er realistisk om egen situation, kan få behov for flytning til plejebolig uden selv at indse det. I det tilfælde, er det nødvendigt at søge personligt værgemål til flytning i Familieretshuset.
  • Ældre har krav på at møde faglig pleje og omsorg fra medarbejdere som møder den ældre med respekt og har dette som en integreret del af deres menneskesyn.
  • KD går ind for at vise tillid til medarbejderne. Oer skal være tydelig ledelse på de lokale arbejdspladser, undervisning og plads til at tale om, hvad der kan ligge bag den ældres måde at reagere på og deling af erfaringer om “hvad der virker”.
  • Der skal være faglig sparring, så samarbejde og tilbud praktiseres med udgangspunkt, i den enkelte borgers ønsker og behov, det giver trivsel for den der yder hjælp og støtte, og for den der modtager. Det gør arbejdspladsen attraktiv, og fastholde personale.
  • Medarbejderne skal til stadighed opkvalificeres fagligt med kurser og efteruddannelse, så der ydes den bedst mulige hjælp, herunder opmærksomhed på aktiviteter og motion.
  • Fokus på den enkeltes personlighed og ønsker skal italesættes i hverdagen med den nærmeste leder.
  • Den enkelte medarbejder, skal have mest muligt indfydelse på sin arbejdstid og tilrettelæggelse af arbejdet, så medarbejderen trives.
  • Hvis Jobcentre anviser praktik eller ressourceforløb, skal de sikre sig, at den pågælden de medarbejder kan og vil udvise respekt for de ældre. Ældreplejen må ikke bruges til anvisning af job, hvis medarbejdere dybest set ikke ønsker den type arbejde.
  • KD går ind for tydelig ledelse, det betyder at lederen er til stede på arbejdspladsen.
  • Ledere skal i særlig grad påvirke kulturen på arbejdspladsen, italesætte og aktivt arbej- de for at omgangstone er i orden. Medarbejdere som ikke behandler de ældre med værdig- hed, skal ikke arbejde i ældreplejen.
  • Uhensigtsmæssig og uværdig tilgang til at arbejde med mennesker, løses ikke med kontrol, det afhjælpes ved vejledning om at finde ind til mennesket bag.
  • Der skal tilbydes, gerne sammen med nærmeste pårørende, en samtale, hvor der lyttes til patientens ønsker for den sidste tid. Ved alvorlig og livstruende sygdom, forklares der lægefagligt om behandling og overlevelseschancer. Oen ældres ønske for den sidste tid, samt ønsker om, eller fravalg af, behandling (herunder hvorvidt den ældre ønsker gen- oplivning) skal respekteres.
  • Der skal altid tilbydes en tidlig palliativ indsats for at forebygge og lindre smerte.
  • Uanset om døden indtræffer i eget hjem, plejehjem, sygehus eller på hospice, så skal det foregå i rolige og trygge rammer. Ingen skal dø ensomme, og en værdig død er smerte fri og tryg.
  • Det sundhedsfaglige personale skal have de rette kompetencer både i forhold til borge rens og de pårørendes behov, og der skal lægefaglig viden ind over både behandlingsni – veau og akutbehandling.
  • Der skal altid fra kommunalt og regionalt hold kunne tilbydes en palliativ indsats for at forebygge og lindre smerte og Oet gælder både fysiske, psykiske, sociale og åndelige.
  • Det er væsentligt, at kommuner samarbejder med frivillige foreninger om vågetjeneste, der kan bidrage med en varm hånd og nærvær, når pårørende ikke kan være der, eller har brug for afastning.

Ordfører for dette område

Ældreordfører

Britta Kristensen

21 64 86 21
03bgkristensen@kd.dk