Grandfather and grandson hawe fun in bumper car

Et bedre ÆldreLIV

Kristendemokraterne tror på, at hvert menneske har værdi gennem hele livet. Derfor mener vi, at vores ældre skal have den plads de fortjener – Et liv med værdighed og respekt og adgang til den støtte og omsorg, de har behov for. Vi ønsker et ældreområde med fokus på værdighed, respekt, faglighed, omsorg og samarbejde med både ældre og pårørende.

Menneskets værdighed og relationer
Ethvert menneske er unikt og besidder en frihed og værdighed, der aldrig må krænkes. Uanset alder har vi alle et dybtgående behov for at indgå i forpligtende relationer og opleve et tæt samspil med vores medmennesker, især vores familie. Vores politik sigter mod at adressere alle aspekter af livets behov – fysisk, psykisk, socialt og åndeligt, så de ældre kan bevare en tilværelse fyldt med værdi, værdighed og respekt.

Hos KristenDemokraterne sætter vi mennesket først – hele livet. Det gælder selvfølgelig også, når vi bliver ældre. For vi skal alle kunne regne med at få den hjælp og omsorg, vi har brug for – også i de senere år af livet.

Danmark har et ældreområde, vi kan være stolte af. Men virkeligheden er, at området er presset som aldrig før. Der mangler både penge og dygtige medarbejdere. Samtidig bliver vi heldigvis flere og flere ældre, og det øger behovet for pleje og støtte. Men de små ungdomsårgange betyder, at der er færre unge til at tage over – og det er desværre ikke nok, der vælger at arbejde i ældreplejen.

Det kræver handling. Ikke bare fra én kant, men mange. Vi skal blandt andet:

Sikre bedre arbejdsvilkår og faglighed, så flere vælger en SOSU-uddannelse.
Fordele ressourcerne ud fra faglige behov – ikke bare økonomiske regneark.
Give ældreområdet frihed til at udvikle sig i tæt samarbejde med de ældre selv og deres pårørende.
Åbne for arbejdskraft fra udlandet, hvor det giver mening.
Forebygge sygdom og ensomhed, så flere får et sundt og meningsfuldt liv – hele livet.
Gøre det lettere for frivillige og civilsamfundet at bidrage til ældres trivsel.
Og ikke mindst forkorte den tid, hvor man som ældre er helt afhængig af hjælp, så der bliver mere tid til livsglæde og frihed.

KristenDemokraterne ønsker en langt mere helstøbt politik for de ældre. Regeringens løfter om værdig ældrepleje skal følges af konkret handling – med mindre bureaukrati, stærkere tværfaglige indsatser og omsorg, hvor det enkelte menneskes behov sættes før økonomiske hensyn.

Genoptræning og rehabilitering skal være effektiv og hurtig, og ældre skal modtage faste modtagelsespakker og være sikret en tryg hjemkomst efter hospitalsophold, med hjælpemidler, mad og terapeutfaglig planlægning på plads.

Forebyggelse skal være et centralt omdrejningspunkt, blandt andet gennem sundhedstjek, opsøgende hjemmebesøg og styrket opfølgning, så problemer opdages tidligt.

Ældre skal have frit valg af ekstra ydelser, uafhængigt tilsyn med lokalplejehjem og adgang til et aktivt og meningsfuldt liv med motion, fællesskab og gode måltider. Plejecentre skal åbnes mod det omgivende samfund, og trivsel styrkes gennem professionel støtte – eksempelvis mod fejlsynkning.

Udgående geriatriske og palliative teams skal sikre trygge behandlinger og en værdig afslutning på livet. Demens skal være en national prioritet med klar lovgivning. Frivillighed skal gøres lettere, ensomhed bekæmpes gennem fællesskaber, og alder må aldrig være en barriere for deltagelse i samfundet. Ældre med psykiske udfordringer skal også sikres social støtte hele livet.

20 forslag til et bedre ældreliv

Vi tror på, at fællesskab, værdighed og nærvær gør en forskel – også når livet går ind i den sidste fase. Derfor har KristenDemokraterne samlet 20 konkrete forslag til et bedre ældreliv:

En ældrelov med handling – ikke bare flotte ord
Vi ønsker, at den nye ældrelov bliver mere end gode intentioner. Den skal skabe en hverdag med mindre bureaukrati og mere tid til omsorg. Det kræver faste tværfaglige teams, som kender de ældre og deres behov – og som samarbejder med både borgeren og de pårørende. Hjælpen skal gives i store, sammenhængende pakker, så der ikke skal søges om nye ydelser hele tiden.
Genoptræning med effekt – ikke spild af tid
Når man kommer hjem fra sygehuset, skal der være hjælp klar til at komme på benene igen. Faste teams skal tage over og sikre hurtig genoptræning og støtte. Vi foreslår faste modtagelsespakker med både træning og motivation, så man hurtigt kan få sin hverdag tilbage.
Tryg hjemkomst efter sygehus
Det skal være trygt at blive udskrevet. Derfor skal der være styr på det hele, når man kommer hjem – hjælpemidler, mad, hjemmepleje og træningsplaner. Hjemmeplejen skal komme samme dag, og der skal ligge en klar plan inden for fem hverdage. Ingen skal stå alene med usikkerhed efter en sygehusindlæggelse.
Opfølgning i hverdagen – så problemer opdages i tide
Når ældre får hjælp i hjemmet, skal de ikke bare passes – de skal følges. De samme medarbejdere skal vurdere helbred og trivsel løbende, så små problemer ikke vokser sig store. Det kan være med til at forhindre fald, sygdom og unødvendige indlæggelser.
Glem ikke de forebyggende hjemmebesøg
Mange ældre har glæde af, at kommunen kommer forbi med et forebyggende besøg. Men det er ikke længere et krav. Vi foreslår, at alle kommuner laver en grundig vurdering af, hvem der har brug for opsøgende hjælp – fx nyligt enker/enkemænd, personer med demens eller ældre, der lige er flyttet alene til kommunen. Det er ofte her, problemerne starter – og her hjælpen gør størst forskel.
Sundhedstjek der fanger sygdom tidligt
Forebyggelse virker bedst, når det sker i tide. Derfor foreslår vi, at alle over 60 år får tilbudt et årligt sundhedstjek hos en sygeplejerske i kommunens sundhedshus. Her kan man fange tegn på sygdom tidligt og blive henvist til lægen, hvis der er brug for opfølgning. Det kan være med til at forebygge alvorlige sygdomme som hjerteproblemer, kræft og KOL.
Lige muligheder for tilkøb – uden A- og B-hold
Alle ældre skal kunne vælge lidt ekstra til i hverdagen, hvis de ønsker det – uanset hvor de bor. Der skal være mulighed for tilkøb på alle plejehjem, så længe de basale behov er dækket. Det skal ske på en måde, der ikke skaber forskel mellem beboerne, men giver plads til individuelle ønsker.
Uafhængigt tilsyn med de nye lokalplejehjem
Det giver ikke mening, at kommunen selv skal føre tilsyn med de plejehjem, den ejer. Staten skal stå for kontrollen – også med de nye lokalplejehjem – så vi sikrer gennemsigtighed, kvalitet og tryghed for både beboere og pårørende.
Træning og aktiviteter er en del af hverdagen
Bevægelse og fællesskab skal være en naturlig del af livet på plejehjem. Derfor skal der være både træningstilbud og aktiviteter – og gerne i samarbejde med frivillige. En fast aktivitetsmedarbejder kan være bindeleddet mellem fagpersonale og civilsamfundet og sørge for, at nye initiativer bliver til virkelighed.
Åbn plejehjemmene mod livet udenfor
Livet skal ikke stoppe, fordi man flytter på plejehjem. Vi ønsker, at plejehjem i højere grad åbner sig mod omverdenen. Familie, venner og lokalsamfund skal være en naturlig del af hverdagen – og de ældre skal have mulighed for at komme ud, opleve noget og bevare forbindelsen til det liv, de kender.

Maden skal være en oplevelse – ikke kun ernæring
God mad giver livsglæde. Derfor skal maden på plejehjem være appetitlig, næringsrig og serveres i hyggelige rammer. Vi vil styrke fællesskaber omkring måltidet og fremme spisevenner – fx på tværs af generationer. Medarbejdere skal deltage i måltidet og skabe nærvær frem for at forsvinde ud i køkkenet.
Forebyg fejlsynkning – og red liv
Ældre med synkebesvær risikerer lungebetændelse og underernæring. Derfor skal alle kommuner have ergoterapeuter, der kan vejlede om mad og måltider for borgere med dysfagi. Det handler om livskvalitet – og om at undgå unødvendige sygehusbesøg.
Indlæggelse i hjemmet – når det giver bedst mening
For mange ældre er det tryggest at blive behandlet derhjemme. Vi ønsker flere udgående teams, der kan tilbyde behandling i hjemmet – i samarbejde med hjemmepleje og sygehus. Det minimerer risikoen for forvirring, utryghed og genindlæggelser.
En værdig og tryg sidste tid
De fleste vil gerne dø hjemme, omgivet af dem, de holder af. Det kræver bedre adgang til palliative teams og vågetjenester, så døden kan blive fredelig og tryg. Vi vil sikre, at livstestamente og fravalg af genoplivning bliver respekteret og forstået.
Vågetjenester giver ro og nærvær
Når livet rinder ud, har både ældre og pårørende brug for støtte. Vågetjenester gør en forskel – både når man er alene, og når familien har brug for en pause. De bør være tilgængelige både i hjemmet og på sygehuset.
Demensindsatsen må ikke gå i glemmebogen
Der er lavet en national plan for demens med 23 klare mål. Men demens fylder for lidt i den nye ældrelov. Vi vil fastholde fokus og sikre, at kommuner og regioner fortsat arbejder målrettet med udredning, pleje, støtte og viden – så mennesker med demens og deres pårørende ikke tabes i systemet.
Frivillighed skal være nemt og meningsfuldt
Frivillige gør en stor forskel i ældres liv. Derfor vil vi have frivilligcentre i alle kommuner og en frivilligkoordinator, der kan hjælpe med at matche ildsjæle med gode formål. Det skal være nemt at blive en del af fællesskabet – også hvis man aldrig har prøvet det før.
Sammen mod ensomhed – på tværs af generationer
Ensomhed rammer mange – både unge og ældre. Vi foreslår, at hver kommune laver en strategi mod ensomhed, hvor frivillige, foreninger og lokalsamfund skaber meningsfulde aktiviteter. Når ældre og unge mødes, opstår der liv, energi og samhørighed.
Gør det lettere at være frisk og ældre
Man skal ikke diskrimineres, bare fordi man er over 65. Ældre skal have samme muligheder for at låne penge, købe bolig og arbejde ved siden af pensionen. Mange har både erfaring, lyst og økonomisk råderum – men møder unødvendige barrierer.
Husk de psykisk sårbare ældre
Alder ændrer ikke alt. Nogle ældre har brug for psykiatrisk eller socialpædagogisk støtte – også selvom de er fyldt 65. Vi vil sikre, at disse borgere ikke mister adgangen til den hjælp, de har brug for. Der skal være en glidende overgang mellem social- og ældreområdet – med blik for det enkelte menneske.