Børn mistrives, når der ikke er voksne nok

Alt for mange børn i Danmark mistrives. Vi ser det i “Smertens Børn” og vi ser det med nyeste tal, der viser, at hvert fjerde barn i børnehaveklassen siger, de mistrives. Igen og igen lyder forklaringen, at der ikke er voksne nok i børnenes liv. Især i deres tidlige liv.

Børn har brug for voksne. Børn og voksne er ikke to forskellige enheder, som er tænkt til at leve adskilt fra hinanden i institutioner og på arbejdsmarkedet alene. Vi er en del af de samme familier og den samme hverdag. Dét perspektiv mangler i debatten om vores børn. Der er brug for, at de får mere tid.

Jeg er træt af begreber som “førskolealder”, “uddannelsesklar”, osv. Det vidner om et børnesyn som er instrumentelt. Som om børn er noget som skal vokse, så de senere har værdi i samfundet, når de har uddannelse og job.

Børn er ikke “præskole” eller “prævoksne”. Børn er børn. De har værdi fra allerførste færd og skal have ligeværdig lov til at være en del af samfundet, som voksne skal. Derfor skal vi stoppe med at indrette samfundet alene på de voksnes præmisser!

Børn skal lege

Børn skal ses og elskes

Børn skal være sammen med voksne 

Der er brug for gennemgribende forandringer. Minimumsnormeringer, fri barsel, selvstyrende folkeskole med fx mere tid med lærerne, mindre klasser, osv. 

Men det er dybere end som så. Der er brug for et paradigmeskifte i vores forståelse af familiepolitik. Familien er en enhed. Børn og voksne kan ikke bare flyttes rundt i samfundets kasser, som vi har lyst til.

Børnene siger tydeligt fra. De trives ikke!

Vi bør stoppe op og lytte. Det haster, for man har kun én barndom, og hver dag er der lidt mindre af den.