Handicap

Hos Kristendemokraterne kæmper vi for, at alle borgere kan leve et værdigt liv med lige muligheder. Vi ønsker et samfund, hvor mennesker med handicap kan deltage fuldt ud i livet, fra fødsel til alderdom, understøttet af en stærk og sammenhængende handicapindsats.

Kristendemokraterne tror på, at alle mennesker har værdi – hele livet igennem.

Hos Kristendemokraterne tror vi på, at hvert menneske har uendelig værdi – uanset evner, udfordringer eller livsvilkår. Vores handicappolitik tager udgangspunkt i FN’s menneskerettigheder og Handicapkonventionen, som Danmark skal overholde. Alle har ret til et liv med lige muligheder for deltagelse, udvikling og livskvalitet – fra fødslen og hele livet igennem.

Men virkeligheden i dag halter bagefter. Derfor foreslår vi en ny, national handlingsplan for handicapområdet – en samlet indsats, der skal sikre, at børn, unge, voksne og ældre med handicap får den rette hjælp i tide. Det handler om at møde det enkelte menneske med respekt og give reel mulighed for et selvstændigt liv – med uddannelse, job, bolig og sundhed på lige vilkår.

 

Vi tror på at handicapområdet trænger til en ny national handlingsplan – en samlet indsats, der møder det enkelte menneske med respekt.

34 anbefalinger til en styrket handicappolitik

Kristendemokraterne har samlet 34 konkrete anbefalinger til, hvordan vi sammen kan skabe en stærk retning for handicapområdet:

TIDLIG INDSATS OG STØTTE TIL FAMILIER

  1. Tryghed fra starten – ærlig og klar rådgivning til kommende forældre
    Gravide, der venter et barn med særlige behov, skal ikke stå alene. De skal mødes med åben, ærlig og professionel rådgivning, så de får det bedst mulige grundlag for at forstå og håndtere det liv, der venter.

  2. Specialiserede børneteams – hjælp tæt på fødslen
    Når et barn fødes med særlige behov, skal hjælpen være lige ved hånden. Derfor vil vi styrke de tværfaglige teams på specialiserede hospitaler, så familien får den nødvendige støtte – fra første dag og frem til barnets 18. år.
  3. Sammenhæng i børnehandicapindsatsen – over hele landet
    Børn med handicap og deres familier skal have et stabilt og koordineret forløb. Derfor foreslår vi oprettelse af tværfaglige børnehandicapteams i alle kommuner, med ansvar fordelt mellem regioner og kommuner – og med de nye Sundhedsråd som garant for, at indsatsen dækker hele landet.
  4. Helhedsorienteret hjælp – hele vejen rundt om barnet
    Støtten til barnet skal hænge sammen. Derfor skal der tilbydes et samlet forløb med behandling, vejledning og praktisk hjælp fra forskellige fagfolk: sundhedsplejersker, terapeuter, pædagoger, tandlæger og socialrådgivere – alt sammen med fokus på at give barnet en tryg start og de bedste muligheder senere i livet.
  5. Søskende skal også ses og høres
    Når én i familien har særlige behov, påvirker det hele familien – også søskende. Derfor skal der være samtalegrupper og støttetilbud målrettet søskende, så de ikke føler sig overset, men får mulighed for at sætte ord på deres oplevelser.
  6. Viden giver styrke – undervisning til forældre
    Forældre skal klædes godt på til at forstå deres barns handicap. Derfor skal de tilbydes undervisning i diagnoser og støttemuligheder, så de bliver bedre rustet til hverdagen og kan tage aktivt del i barnets udvikling.
  7. Netværk og håb – forældre skal ikke stå alene
    At være forælder til et barn med særlige behov kan være ensomt. Derfor vil vi tilbyde gruppeforløb med andre forældre og unge i lignende situationer, så man kan spejle sig i andre, få støtte og få tro på fremtiden.

DAGTILBUD, FRITID OG FAMILIEAFLASTNING

  1. Pasning med plads til forskellighed
    Forældre til børn med særlige behov skal have fleksible muligheder. Vi vil sikre retten til at passe barnet hjemme med lønkompensation – men også støtte familien i at planlægge vejen tilbage til arbejdsmarkedet, og barnets vej mod et ungdomsliv med uddannelse, job og en selvstændig tilværelse – ligesom andre unge.
  2. Specialpædagogik i fællesskabets rammer
    Børn med særlige behov skal både have støtte og fællesskab. Derfor skal der oprettes specialiserede tilbud i tilknytning til almindelige daginstitutioner, hvor børnene kan få målrettet pædagogisk støtte i små grupper – samtidig med, at de er en del af børnefællesskabet.
  3. Aflastning med omtanke – pauser til hele familien
    Når hverdagen er ekstra krævende, har familien brug for pusterum. Derfor skal der være tilbud om op til 104 dages aflastning om året – tilpasset familiens behov og ønsker. Det kan give forældre og søskende mulighed for kvalitetstid sammen og forebygge stress og udbrændthed. 
  4. Når barnet ikke længere kan bo hjemme
    I nogle familier bliver det for krævende at have barnet hjemme – og så skal der være trygge alternativer. Vi vil sikre adgang til specialiserede døgntilbud, også for de mindste børn med komplekse handicap. Det skal være en værdig løsning, hvor barnet mødes med faglighed, omsorg og tryghed.

SKOLELIV, UNGDOM OG UDDANNELSE

  1. Skolegang med både fællesskab og faglighed
    Børn med særlige behov har krav på en skole, hvor de både kan lære og trives. Vi foreslår fleksible skoleforløb, hvor undervisningen kan foregå i mindre grupper eller hjemme i perioder – men samtidig med mulighed for at deltage i fællesskabet på en almindelig skole. Det handler om at finde den rette balance mellem specialisering og social inklusion.
  2. Efterskoler for alle – også dem med særlige behov
    Efterskoleophold skal ikke kun være for de stærkeste unge. Vi vil styrke og udbrede efterskoleforløb målrettet unge med handicap, så de også får mulighed for fællesskab, selvstændighed og personlig udvikling i trygge rammer.
  3. En stærkere bro til voksenlivet – STU med mening
    Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) er en vigtig mulighed for unge, der ikke kan deltage i almindelige uddannelser. Vi foreslår at tilføje et ekstra år med praktik og udslusning, så overgangen til voksenlivet bliver mere glidende og giver bedre muligheder for job, bolig og deltagelse i samfundet. 

VOKSENLIVET FOR BORGERE MED SÆRLIGE UDFORDRINGER

  1. Klar plan for fremtiden – i samarbejde med den unge
    Overgangen fra ung til voksen skal ikke være et fald ned i systemets tomrum. Allerede fra 16-årsalderen skal unge med særlige behov have en samlet plan for deres fremtid – lavet i tæt samarbejde med dem selv og deres familie. Planen skal dække uddannelse, job, bolig og støttebehov – og fagfolk fra både kommune, region og eventuelt private aktører skal spille sammen om løsningen.

     

  2. Førtidspension – når det er åbenlyst
    Nogle unge har så store udfordringer, at det står klart, at de aldrig vil kunne klare job eller uddannelse. I de tilfælde skal førtidspension kunne bevilges uden lange og opslidende forløb. Når det er indlysende, skal afgørelsen være klar ved det fyldte 18. år – så ingen efterlades uden forsørgelse, når forældrenes pligt ophører.
  3. Muligheder frem for barrierer
    Når unge har potentiale for uddannelse eller arbejde, skal kommunen tage ansvar og hjælpe dem på vej. Det gælder også, når økonomien er stram. Der skal tænkes i helheder – både bolig og forsørgelse – så de unge får mulighed for et liv med selvstændighed og udvikling.

    BOLIG OG HVERDAGSLIV

    1. Midlertidige boliger og fællesskaber til unge
      Unge med særlige behov skal ikke være afhængige af forældrene hele livet. Kommunen skal sikre adgang til midlertidige botilbud og opgangsfællesskaber – også for unge på kontanthjælp – så de kan få en hverdag med støtte og selvstændighed.

       

    2. Livslange botilbud med høj faglighed
      Nogle har brug for støtte hele livet. Regionen skal have ansvaret for at tilbyde varige botilbud med høj faglighed til dem, der har behov for en tryg og stabil tilværelse døgnet rundt.

       

    3. Fleksibel bostøtte – tilpasset det enkelte menneske
      Støtte i hjemmet skal tage udgangspunkt i borgerens liv – ikke i systemets kasser. Derfor skal bostøtte kunne dække alt fra hjælp til madlavning og indkøb til ledsagelse til læge, sociale aktiviteter eller møder med myndigheder. Bostøtten skal gives som en samlet pakke, og så aftaler borger og støtteperson selv, hvad der er brug for hjælp til.

       

    4. Regionen skal tage ansvar for de mest komplekse behov
      Når behovene er særligt komplekse – som ved multihandicap, senhjerneskade, svær autisme eller dobbeltdiagnoser – skal ansvaret ligge hos regionerne. De har bedre muligheder for at samle den nødvendige ekspertise og skabe specialiserede tilbud, hvor mennesker mødes med den rette faglighed og omsorg.

    CIVILSAMFUND, RETTIGHEDER OG BESKÆFTIGELSE

    1. Inklusion og værdighed – hele livet
      Frivillige, foreninger og lokalsamfund spiller en vigtig rolle. Kommuner skal samarbejde med civilsamfundet om at skabe fællesskaber, bekæmpe ensomhed og gøre det lettere at deltage aktivt – både socialt og demokratisk – også når man lever med særlige behov.

       

    2. Særlige job i samarbejde med erhvervslivet
      Offentlige og private virksomheder skal inddrages i at skabe særlige jobfunktioner til mennesker med handicap. Vi vil arbejde for, at virksomheder åbner afdelinger eller opgaver, der er målrettet mennesker med behov for særlig støtte – så alle får mulighed for at bidrage og være en del af arbejdsfællesskabet.

       

    3. BPA-ordning med tryghed og faglighed
      Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) skal sikre et liv med selvbestemmelse – men borgeren skal ikke stå alene som arbejdsgiver. Vi foreslår, at BPA bliver en del af kommunens egne tilbud med ansatte hjælpere. Det sikrer overenskomster, vikarer og ansvarlig drift – samtidig med, at borgeren stadig har indflydelse på sin hverdag.

       

    4. Unge skal have et rigtigt voksenliv
      Unge med handicap skal have mulighed for at flytte hjemmefra og leve et voksent liv. Derfor skal lønkompensation til forældre ophøre ved 25-årsalderen – og i stedet skal der findes en holdbar løsning i fællesskab, der giver den unge mulighed for selvstændighed.

       

    5. Ældre med særlige behov – plads til forskellighed i alderdommen
      Ikke alle ældre trives i almindelige plejeboliger. Derfor skal der være mulighed for at oprette særlige enheder på plejehjem, målrettet ældre med handicap eller særlige behov, som kræver en anden form for støtte og rammer. 

    LOVGIVNING OG ANSVAR

    1. En ny national handlingsplan – nu
      Der er brug for en ny start. Vi foreslår en samlet national handlingsplan for handicapområdet, som skal danne grundlag for en ny og tidssvarende servicelov.

       

    2. Serviceloven skal afspejle virkeligheden
      Efter handlingsplanen skal der laves en ny servicelov, der sikrer sammenhæng, rettigheder og kvalitet i tilbuddene – og som reelt understøtter det specialiserede socialområde.

       

    3. Stop for kassetænkning – borgeren må ikke falde mellem to stole
      Vi vil gøre op med sektoransvar og økonomiske tovtrækkerier. Kommunen har ansvaret for at sikre hjælp – også når der er tvivl om, hvem der skal betale. Borgeren må aldrig stå uden støtte, fordi systemet ikke kan blive enige.

       

    4. Faglighed først – ikke Excel-ark
      Kommunerne skal ikke foretage økonomiske vurderinger, når de skal bevilge hjælp. Det er borgerens behov og faglige vurderinger, der skal afgøre, hvad man har ret til – ikke regneark og sparehensyn.

    SPECIALISERING OG FINANSIERING

    1. Regionerne skal stå for det mest specialiserede
      De mest krævende opgaver kræver stærke faglige miljøer. Derfor skal det specialiserede ansvar samles i regionerne, som har ressourcerne og kapaciteten til at sikre høj kvalitet og faglighed.

       

    2. En ny finansieringsmodel med mening og overblik
      Kommunerne skal vide, hvad de har ansvar for – og hvad det koster. Vi foreslår et loft over, hvad en kommune skal betale for et tilbud. Har borgeren brug for mere specialiseret hjælp, skal regionen tage over – både fagligt og økonomisk.

       

    3. Drop takstforhandlinger – brug tiden på mennesker
      Der bruges alt for meget tid på at forhandle individuelle priser. Ensartede takster vil frigive tid til det, der virkelig betyder noget: at hjælpe mennesker med behov for støtte.

       

    4. Socialrådgivere skal rådgive – ikke forhandle
      Socialrådgivere skal kunne fokusere på borgeren, ikke på økonomien. Og socialtilsynene skal kunne føre fagligt tilsyn, uden at skulle bruge kræfter på økonomiske detaljer. Kvalitet, omsorg og faglighed skal stå i centrum.