Energi

Energi er en vigtig brik, når det gælder at nedsætte vores negative påvirkning på klimaet. Men reel handling kræver åbenhed, mod og visioner for at nedbringe vores afhængighed og brug af fossile brændstoffer.

 

  • Danmark skal snarest have omstillet hele energiforsyningssektoren fra fossile brændstoffer til bl.a. en vedvarende energiforsyning, for eksempel via kernekraft, sol og vind samt til grønne brændstoffer i form af såkaldte power to X brændstoffer (PtX) baseret på blandt andet brint samt indfanget CO2 .
  • Elektriciteten genereret af de vedvarende energikilder, skal i stort omfang anvendes som direkte energikilde i blandt andet transportsektoren, men også i industriproduktionen og øvrige formål, hvor el-energi kan anvendes uden diverse konverteringstab.
  • Biogas skal i videst muligt omfang lagres, og udnyttes til EL produktion på de vindstille dage samt som erstatning for naturgas.
  • Staten og kommunerne skal tilskynde udviklingen af mindre borgerbaserede energifællesskaber (solceller, brug af jordvarme mv.). Der skal etableres støtte- og lånemuligheder, så økonomiske barrierer fjernes.
  • Varmeenergi til boliger samt øvrigt byggeri skal i videst muligt omfang ske via fjernvarme.
    Fjernvarmefremstillingen skal ske ved anvendelse af lavest mulige CO2 aftryk, hvilket betyder, at udstrakt brug af spildvarme i alle led af vort samfund skal bringes i anvendelse for at kunne indgå som energi-input til fjernvarmeanlæg.
  • Der ligger en stor udfordring i at skaffe el-energi i de perioder af året, hvor vind og sol ikke kan bidrage hertil. Alternative energikilder med lav klimabelastning skal bidrage med denne el-energi. Et af midlerne hertil er anvendelse af atomkraft, som bør tages med i den langsigtede energi planlægning ikke blot i de øvrige EU-lande, men også i Danmark.
  • Da atomkraft i dansk regi gennem mange år her været holdt helt ude som en mulig energikilde, bør der arbejdes for, at man begynder at analysere mulighederne i indførelse af moderne atomkraftteknologi i Danmark. Med de moderne metoder for fremtidens atomkraftværker ser det ud til, at sikkerhedsproblemerne ved anvendelse af disse nye teknologier vil være af et langt mindre omfang end ved den hidtil anvendte konventionelle atomkraftteknologi.
  • Kommunerne skal selv afgøre om de ønsker atomkraft i deres kommune eller ej.
  • Opbygningen af fremtidens energisystemer for at kunne levere og fremstille de store mængder PtX brændstoffer med den tilhørende nødvendige produktion af brint via elektrolyse samt fangst og lagring af CO2 skal de kommende år ske meget hurtigt og under en stærk central styring for at kunne leve op til forventningen om en reduktion af CO2 i 2030 på 70 %.

Spring direkte til afsnittet om kernekraft

Se hvor grønne vi er lige nu

Overskudsstrøm fra vindmøller skal blive i Danmark

  • Det er vigtigere at produktudvikle nye energiformer som fx. Power to X (P2X) frem for at bygge flere lange kabler på tværs af Europa. Når det blæser i Danmark, blæser der også i vores nabolande.
  • I en fremtid, hvor vi kommer til at forbruge en langt større mængde af energi, er det uambitiøst at lade danske vindmøller stå stille, når det blæser. Det er vigtigere at fokusere på at udvinde mere energi fra de allerede opstillede vindmøller, end at opstille nye møller uden at have en plan for hvad strømmen skal bruges til når det blæser.
  • Danmark skal blive førende på produktionen af brændstoffer til brug i fx fly og drivmidler til skibe. Det kan i perioder betyde, at vi må importere strøm fra andre lande for at have nok til den energikrævende produktion.

Kernekraft

”Når vind og sol udebliver, hvilket statistisk vil ske flere gange på et år, kommer vi i fremtiden til at opleve blackouts. Hidtil har vi altid kunnet supplere med fossile brændstoffer, men det er nødt til at være fortid nu”

Energi er en afgørende ressource

Flere og flere personer, virksomheder og organisationer i det danske samfund er ved at for øjnene op for at vi står over for nogle meget store udfordringer med at skaffe tilstrækkelig energi til mange forskellige formål som f.eks. boligopvarmning, transport i alle afskygninger, til industriel produktion samt helt generelt ud i alle dele af samfundet, hvor energi er den vigtige resurse, der får samfundet til at fungere.

Krigen i Ukraine og lukningen af gasleverancer fra Rusland har forstærket problemstillingen, men den har latent ligget under overfladen groft sagt siden vores 1. energikrise for 50 år siden, hvor verden for alvor fik øjnene op for, hvad mangel på energi (dengang olie) kan betyde for at dagligdagen kan fungere

Strøm som vinden blæser

Det Danske samfund har i meget høj grad formået et inddrage brugen af vedvarende energikilder (primært sol og vind) i vores el-forsyning, så vindenergi indgår som en vigtig kilde til vores elektriske energiforsyning (knap 30 % i dag og forventet 40 % i 2030). Selvom vind og sol kaldes vedvarende energi, så er den ikke mere vedvarende end, at når der ikke er meget sol og vind, mister vi reelt en stor del af vores el-forsyning.

Udfordringen for skibsfarten

Skibsfarten får de kommende år et meget stort behov for nye fossilfri energiformer, og her er kernekraft en oplagt mulighed, så oplagt at flere rederier i dag betragter kernekraft som et helt klart fremtidigt indirekte brændstof for branchen, idet el fra kernekraft kan indgå i produktionen af Power to X brændstoffer på lige fod med, at el fra vind og sol indgår i produktion af forskellige Power to X brændstoffer, som f.eks. e-metanol og ammoniak.

Kernekraft har udviklet sig

I 1985 blev kernekraften taget helt ud af den danske energiplanlægning, og det har siden været aldeles politisk ukorrekt at drøfte denne energiform som et muligt supplement til dansk energiforsyning – en holdning, der desværre stadig er gældende for dansk energidebat, selvom vi i dag står overfor meget store udfordringer med at skaffe tilstrækkelig fossilfri energi fremover.

Moderne kernekraft, baseret på thorium, er ikke længere behæftet med de risici, der var gældende i kernekraftens barndom. Blandt andet af den årsag er der grund til en fornyet stillingtagen til energikilden. Det vil tage tid at omstille den danske energisektor til kernekraft, og det vil også blive dyrt, men det skal ikke afholde os fra at påbegynde en seriøs analyse af denne mulige nye energiform for det danske samfund og dermed også lade kernekraften indgå helt på lige fod med samfundets øvrige energikilder. Det er ganske enkelt en hastesag at igangsætte denne proces.

Lagring af energi er en udfordring

Elektricitet kan desværre kun lagres i meget små mængder i eksempelvis batterier, så når de fossile brændstoffer udfases, vil vi stå overfor en energimangel situation, der endnu ikke er fundet en løsning på. De kommende såkaldt Power to X brændstoffer, hvis produktion befinder sig på et meget udpræget begynderstadium med mindst 10 års kommende udvikling før disse brændstoffer for alvor kan betragtes som modne og dermed en reel energikilde for vores samfund, er derfor endnu ikke klar til at supplere sol og vind tilstrækkeligt.

Dansk udvikling i Fjernøsten

To danske firmaer, Seaborg Tchnologies og Copenhagen Atomics, forsker og udvikler i moderne kernekraftsteknologi, i form af såkaldte ”molten salt reactors”. Denne udvikling sker dels i Danmark, men store dele er flyttet til Fjernøsten, hvor Seaborg Technologies sammen med koreanske skibsværfter udvikler flydende kernekraftværker, der relativ nemt kan flyttes til de områder, hvor der måtte være behov for den producerede energi.

”Når vind og sol udebliver, hvilket statistisk vil ske flere gange på et år, kommer vi i fremtiden til at opleve blackouts. Hidtil har vi altid kunnet supplere med fossile brændstoffer, men det er nødt til at være fortid nu”

Energi er en afgørende ressource

Flere og flere personer, virksomheder og organisationer i det danske samfund er ved at for øjnene op for at vi står over for nogle meget store udfordringer med at skaffe tilstrækkelig energi til mange forskellige formål som f.eks. boligopvarmning, transport i alle afskygninger, til industriel produktion samt helt generelt ud i alle dele af samfundet, hvor energi er den vigtige resurse, der får samfundet til at fungere.

Krigen i Ukraine og lukningen af gasleverancer fra Rusland har forstærket problemstillingen, men den har latent ligget under overfladen groft sagt siden vores 1. energikrise for 50 år siden, hvor verden for alvor fik øjnene op for, hvad mangel på energi (dengang olie) kan betyde for at dagligdagen kan fungere

Kernekraft har udviklet sig

I 1985 blev kernekraften taget helt ud af den danske energiplanlægning, og det har siden været aldeles politisk ukorrekt at drøfte denne energiform som et muligt supplement til dansk energiforsyning – en holdning, der desværre stadig er gældende for dansk energidebat, selvom vi i dag står overfor meget store udfordringer med at skaffe tilstrækkelig fossilfri energi fremover.

Kernekraft er ikke længere behæftet med de risici, der var gældende i kernekraftens barndom. Blandt andet af den årsag er der grund til en fornyet stillingtagen til energikilden. Det vil tage tid at omstille den danske energisektor til kernekraft, og det vil også blive dyrt, men det skal ikke afholde os fra at påbegynde en seriøs analyse af denne mulige nye energiform for det danske samfund og dermed også lade kernekraften indgå helt på lige fod med samfundets øvrige energikilder. Det er ganske enkelt en hastesag at igangsætte denne proces.

Strøm som vinden blæser

Det Danske samfund har i meget høj grad formået et inddrage brugen af vedvarende energikilder (primært sol og vind) i vores el-forsyning, så vindenergi indgår som en vigtig kilde til vores elektriske energiforsyning (knap 30 % i dag og forventet 40 % i 2030). Selvom vind og sol kaldes vedvarende energi, så er den ikke mere vedvarende end, at når der ikke er meget sol og vind, mister vi reelt en stor del af vores el-forsyning.

Lagring af energi er en udfordring

Elektricitet kan desværre kun lagres i meget små mængder i eksempelvis batterier, så når de fossile brændstoffer udfases, vil vi stå overfor en energimangel situation, der endnu ikke er fundet en løsning på. De kommende såkaldt Power to X brændstoffer, hvis produktion befinder sig på et meget udpræget begynderstadium med mindst 10 års kommende udvikling før disse brændstoffer for alvor kan betragtes som modne og dermed en reel energikilde for vores samfund, er derfor endnu ikke klar til at supplere sol og vind tilstrækkeligt.

Udfordringen for skibsfarten

Skibsfarten får de kommende år et meget stort behov for nye fossilfri energiformer, og her er kernekraft en oplagt mulighed, så oplagt at flere rederier i dag betragter kernekraft som et helt klart fremtidigt indirekte brændstof for branchen, idet el fra kernekraft kan indgå i produktionen af Power to X brændstoffer på lige fod med, at el fra vind og sol indgår i produktion af forskellige Power to X brændstoffer, som f.eks. e-metanol og ammoniak.

Dansk udvikling i Fjernøsten

To danske firmaer, Seaborg Tchnologies og Copenhagen Atomics, forsker og udvikler i moderne kernekraftsteknologi, i form af såkaldte ”molten salt reactors”. Denne udvikling sker dels i Danmark, men store dele er flyttet til Fjernøsten, hvor Seaborg Technologies sammen med koreanske skibsværfter udvikler flydende kernekraftværker, der relativ nemt kan flyttes til de områder, hvor der måtte være behov for den producerede energi.

Der findes løsninger

Seaborg Technologies forventer at have deres første kernekraftanlæg klart inden slutningen af dette årti, baseret på smeltet salt-reaktorer, hvor man samarbejder med Samsung Heavy Industries. Undervisning i moderne kernekraft teknologi udbydes allerede på DTU som et fag, hvor der i øjeblikket er tilmeldt cirka 30 studerende.

Kigger vi udenfor grænserne, så er man endnu længere fremme med seneste generation kernekraftanlæg og flere lande har allerede truffet aftaler om opførsel af flere, nye anlæg, samt investeret i videreudvikling og forskning, samt mere praktisk, er begyndt at udse præcise placeringer til nye anlæg. Danmark er dermed allerede ved at sakke agterud i forhold til udviklingen.

Et forbud mod kernekraft som eneste grønne teknologi er bagudskuende. Moderne kernekraft er sikker, affaldsproblemet håndteret og teknologien på vej til at blive økonomisk konkurrencedygtig. Vi er ikke klar i morgen til moderne kernekraft, men vi må ikke politisk forhindre, at moderne kernekraft er med til at nå vores mål om CO2-neutralitet i 2050 eller klimamålet for 2030.

Der findes løsninger

Seaborg Technologies forventer at have deres første kernekraftanlæg klart inden slutningen af dette årti, baseret på smeltet salt-reaktorer, hvor man samarbejder med Samsung Heavy Industries. Undervisning i moderne kernekraft teknologi udbydes allerede på DTU som et fag, hvor der i øjeblikket er tilmeldt cirka 30 studerende.

Kigger vi udenfor grænserne, så er man endnu længere fremme med seneste generation kernekraftanlæg og flere lande har allerede truffet aftaler om opførsel af flere, nye anlæg, samt investeret i videreudvikling og forskning, samt mere praktisk, er begyndt at udse præcise placeringer til nye anlæg. Danmark er dermed allerede ved at sakke agterud i forhold til udviklingen.

Et forbud mod kernekraft som eneste grønne teknologi er bagudskuende. Moderne kernekraft er sikker, affaldsproblemet håndteret og teknologien på vej til at blive økonomisk konkurrencedygtig. Vi er ikke klar i morgen til moderne kernekraft, men vi må ikke politisk forhindre, at moderne kernekraft er med til at nå vores mål om CO2-neutralitet i 2050 eller klimamålet for 2030.

Hvor grønne er vi nu?

Følg med i vor grønne vi er, lige nu

På kortet her kan du se præcis hvor grønne vi er lige nu, samt hvor vi eventuelt importerer/eksporterer el lige nu.

I enkelte browsere kan kortet eventuelt ikke indlæse data, besøg da denne adresse i stedet: https://app.electricitymaps.com/map

Ordfører for dette område

Energi-, klima- og miljøordfører

Karlo Brondbjerg

40 10 50 29
karlo@karlo.dk