KristenDemokraternes formand, Jeppe Hedaa, og partimedlemmer over hele landet går i påsken på gaden og starter massiv kampagne for at sikre nok vælgererklæringer til at blive opstillingsberettigede. Kampagnen omfatter fysiske møder, helsidesannoncer og en massiv tilstedeværelse på sociale medier.
KristenDemokraterne sætter nu massivt ind for at sikre opstilling til det næste folketingsvalg. Med en koordineret landsdækkende indsats i påsken vil formand Jeppe Hedaa og partiets medlemmer gå på gaden for at indsamle vælgererklæringer og partiet øger trykket markant for at samle 21.000 erklæringer.
Kampagnen, der løber på tværs af medier, skal give partiet det nødvendige momentum til at genindtræde på den politiske scene som et stærkt, værdibaseret alternativ.
”KristenDemokraterne er klar til at tage ansvar. De seneste to år har vi moderniseret partiet, styrket organisationen og udviklet slagkraftig politik og et nyt værdigrundlag, der skal sikre at, vi træder ind i Folketinget med masser af substans, kærlighed og især styrket fokus på familien, som et stærkt borgerligt parti med et særligt hjerte for samfundets svageste,” siger KristenDemokraternes formand, Jeppe Hedaa.
Opstillingsberettigede inden oktober
KristenDemokraterne har sat sig et ambitiøst mål om at blive opstillingsberettigede inden Folketingets åbning den 7. oktober.
Som led i den store kampagne deltager partiformand Jeppe Hedaa i den landsdækkende gadeindsamling og står flere steder i København mandag den 14. april, hvor han starter ved Assistens Kirkegården på Nørrebro. Samtidig vil medlemmer af KristenDemokraterne i hele landet tage del i indsatsen, særligt i påskedagene, hvor folk har bedre tid til at tale politik.
”Vi oplever en stigende interesse for vores politik og vores bud på et samfund, hvor familien, friheden og fællesskabet er i centrum. Hvor vi vil styrke borgernes menneskeværd og personlig ansvarlighed i solidariske fællesskaber. Derfor går vi nu massivt på gaden for at sikre, at danskerne får mulighed for at stemme på et parti, der sætter mennesker før systemer, og som vil tage ansvar for både klimaet, børnene og de nære relationer,” siger formand Jeppe Hedaa.
Mød kampagnen på sociale medier
Udover gadeindsatsen har KristenDemokraterne investeret i en bred kommunikationskampagne, der inkluderer helsidesannoncer i blandt andet Kristeligt Dagblad og en intensiv indsats på de sociale medier.
Kontakt
Jeppe Hedaa
Formand
KristenDemokraterne
Telefon: 40 555 777
E-mail: formand@kd.dk
KristenDemokraterne i Danmark er et borgerligt parti, som fokuserer på samfundet gennem familien. Vi har et stort hjerte for naturen, miljøet, klimaet, de mest sårbare i samfundet og mener, at Danmark skal være et positivt bidrag til de svageste – også udenfor vores grænser. Vi kæmper for at styrke borgernes menneskeværd og personlig ansvarlighed i solidariske fællesskaber. Vi er medlemmer af EPP, som er den største gruppe i Europa-Parlamentet.
Seneste kommentarer